Karakteristiske kendetegn

• Lille dorid nøgensnegl, op til ca. 12 mm
• Fladtrykt, oval krop med langt, spidst haleparti
• Hvidlig grundfarve
• Rødt til rødbrunt pigmentfelt på ryggen
• Smalt, gult bånd langs kappens rand
• Koniske, spidse kappetuberkler med indhold af kalknåle
• Lille gællebusk med 5–7 ugrenede, fjerformede gæller

Lignende arter

Den meget karakteristiske farvetegning med hvid grundfarve, rødt rygfelt, gult bånd langs kappens rand og det lange, spidse haleafsnit gør Diaphorodoris luteocincta vanskelig at forveksle med andre arter.

Diaphorodoris luteocincta med hvidlig, fladtrykt krop og langt, konisk haleparti.
Rødt til rødbrunt pigmentfelt på ryggen samt smalt, gult bånd langs kappen.
Små, kølleformede kappetuberkler og kompakt gællebusk med fjerformede gæller.

Diaphorodoris luteocincta med hvidlig, fladtrykt krop og langt, konisk haleparti.
Rødt til rødbrunt pigmentfelt på ryggen samt smalt, gult bånd langs kappen.
Tydelige rhinoforer, små kappetuberkler og lille gællebusk med fjerformede gæller.

Beskrivelse

Størrelse

Diaphorodoris luteocincta er en lille dorid nøgensnegl, som bliver op til ca. 12 mm lang.

Kropsform

Kroppen er fladtrykt, oval og glat, hvor hoved og fod er skjult under kappen.

Bagtil forlænges kroppen i et markant, langt og konisk haleparti, som rager tydeligt ud bag kappens bagkant.

Fodens sider og halepartiet er ofte bestrøet med meget fine, hvide pigmentprikker, og den bageste del af foden danner et langt, spidst haleparti med en tydelig, hvid pigmentstribe på oversiden.

Farvetegning og pigmentering

Grundfarven er hvidlig. På ryggen ses et tydeligt rødt til rødbrunt pigmentfelt fra området bag rhinoforerne til gællebusken.

Langs kappens rand, men let trukket ind fra kanten, løber et karakteristisk, smalt gult bånd.

Hos enkelte individer kan pigmenteringen være reduceret eller helt fraværende, så dyret fremstår næsten helt hvidt, undertiden kun med det gule bånd bevaret.

Kappe og kappetuberkler

Kappen er tæt besat med koniske, spidse kappetuberkler, der indeholder kalknåle.

Der findes desuden kalknåle indlejret direkte i kappens væv, og disse radiært orienterede nåle kan ses langs kappens rand.

Kappetuberklerne mangler rød og gul pigmentering og fremstår hvidlige som resten af kappen.

Habitat og levevis

Bundtype og levested

Arten lever på hård bund, typisk på sten, skaller og vrag, ofte med en belægning af fint sediment.

Diaphorodoris luteocincta er knyttet til områder med forekomst af mosdyr, som udgør dens fødegrundlag.

Dybde

Den forekommer fra lavere vanddybder og ned til ca. 40 m.

Levevis og adfærd

Den er oftest aktiv fra forår til sensommer, men kan findes over en længere del af året, afhængigt af lokale forhold.

Føde

Fødevalg

Diaphorodoris luteocincta er rovdyr og lever af mosdyr (Bryozoa).

Byttedyr

Arten fouragerer på mosdyr i slægterne Smittina og Cellepora.

Reproduktion

Æg og ægstreng

Ægstrengen lægges som en smal, hvid ring, der danner en spiral på underlaget, typisk i nærheden af fødeorganismerne.

Reproduktionsbiologi

Der foreligger begrænsede detaljer om æggenes videre udvikling og larvestadier.

Forsvar

Camouflage

Arten benytter sig af camouflage som primært forsvar.

Forsvarsstrategi

Derudover indeholder kappen og de koniske og spidse kappetuberkler kalknåle, som bidrager til mekanisk beskyttelse mod rovdyr.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Diaphorodoris luteocincta er udbredt i det nordøstlige Atlanterhav.

Geografiske kerneområder

Den er kendt fra den norske kyst mod nord til Trondheimsfjorden, langs de britiske øer og den øvrige europæiske atlanterhavskyst samt i den vestlige del af Middelhavet.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark

I Danmark er arten sjældent registreret.

Ifølge statistikken fra Nudibranchia.dk foreligger der kun få observationer.

Dokumenterede fund

Observationerne er fordelt på Skagerrak og Kattegat.

Fundene er gjort i forårsmånederne, primært i maj, ved vandtemperaturer omkring 7–9 °C.

Feltobservation

Det lave antal registreringer vurderes i høj grad at skyldes artens beskedne størrelse og gode camouflage, snarere end reel sjældenhed.

Arten er desuden omtalt i ældre skandinavisk faglitteratur.

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Vandtemperatur og antal observationer

×

Antal observationer pr. dykkerspot

×

Antal observationer pr. farvand

×

Etymologi

Slægtsnavn

Slægtsnavnet Diaphorodoris er sammensat af græsk diaphoros, der betyder forskellig eller særpræget, og Doris, navnet på en havnymfe i græsk mytologi.

Navnet henviser til slægtens særlige kendetegn i forhold til nærtstående doride nøgensnegle og anvendes konsekvent i marin taksonomi for arter placeret i familien Discodorididae.

 

Artsnavn

Artsnavnet luteocincta stammer fra latin og betyder “gult bælte”.

Betegnelsen henviser til det karakteristiske gule bånd langs kappens rand, som er et centralt og let genkendeligt træk hos arten.

 

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Diaphorodoris luteocincta (M. Sars, 1870)

Synonymer

• Doris beaumonti (Farran, 1903)
• Onchidoris luteocincta (M. Sars, 1870)
• Diaphorodoris luteocincta var. reticulata (Portmann & Sandmeier, 1960)

Originalnavn

Doris luteocincta (M. Sars, 1870)

Taksonomi

Orden

Nudibranchia

Underorden

Doridina

Superfamilie

Onchidoridoidea

Familie

Calycidorididae

Slægt

Diaphorodoris

Art

Diaphorodoris luteocincta