Doto coronata
(Gmelin, 1791)
[ do-to ko-ro-na-ta ]
(Gmelin, 1791)
[ do-to ko-ro-na-ta ]
Doto coronata kan forveksles med flere nærtstående arter, især Doto millbayana og Doto maculata.
Begge har kogleformede rygudvækster med pigmenterede spidser, men adskiller sig i detaljer i form, størrelse og forekomst af pseudogæller.
Kun Doto coronata har de karakteristiske røde længdestriber ved basis af rygudvæksterne.
|
Doto coronata med semitransparent lys krop og uregelmæssige rødlige pigmentpletter. Kølleformede rygudvækster med ringe af gælleknopper og mørke pigmentprikker i spidserne. Lange glatte rhinoforer og korte mundflapper, med røde længdestriber ved basis af rygudvæksterne. |
Doto coronata med semitransparent lys krop og tætte rødlige pigmentpletter, studiebillede (Black Box). Kølleformede rygudvækster med ringe af gælleknopper og afrundede pigmentprikker nær spidserne. Lange glatte rhinoforer og korte mundflapper, med røde længdestriber ved basis af rygudvæksterne. |
Doto coronata er en lille nøgensnegl, der kan blive op til ca. 15 mm lang.
KropsformKroppen er slank, smal og langstrakt med afrundet bagende og et langstrakt hoved.
Farvetegning og pigmenteringGrundfarven er semitransparent hvidlig til gullig, ofte med et svagt rosa skær.
På ryg, sider og hoved forekommer talrige brunlige til rødlige pigmentpletter, som kan være uregelmæssigt fordelt.
RhinoforerRhinoforerne er lange, glatte og fingerformede og udspringer fra korte, tragtformede rhinoforskeder.
De er ofte dækket af fine hvide pigmentprikker yderst, hyppigst koncentreret mod spidsen, mens basis kan have rødlige pigmentpletter.
RygudvæksterPå ryggen findes typisk 5–8 par kogleformede rygudvækster.
Hver rygudvækst har 3–4 ringe af kogletuberkler, hvor toppen ofte kan have en afrundet prik af mørkt til lyst rødt pigment, men både form og farve kan variere, og prikken kan helt mangle på de yderste knopper.
På indersiden ses ofte flere længdegående røde striber fra basis og op mod ca. halvdelen af udvækstens længde; disse striber er et af artens mest karakteristiske træk, men kan i enkelte tilfælde være svage eller mangle.
Doto coronata lever på hård bund og er tæt knyttet til kolonier af hydroider, som udgør dens fødegrundlag.
DybdeArten forekommer fra lavt vand og ned til større dybder; i danske farvande typisk fra ca. 5 til 40 m.
Levevis og adfærdDen lever skjult på og imellem sine værtsdyr og er ofte vanskelig at opdage på grund af effektiv camouflage.
Doto coronata er rovdyr og lever af hydrozoer.
FødevalgArten fouragerer på flere arter af hydroider og indtager føden direkte fra hydroidekolonierne.
ByttedyrFøde omfatter blandt andet Hydrallmania falcata, Sertularia cupressina, Abietinaria abietina samt arter af Obelia, herunder Obelia geniculata.
Æggene lægges i form af en ægstreng, der afsættes direkte på værtsdyret, typisk som et bølget, hvidt bånd.
ReproduktionsbiologiArten er hermafrodit. Reproduktion kan finde sted over store dele af året, og arten kan formodes at have flere generationer årligt under gunstige forhold.
Det primære forsvar hos Doto coronata er camouflage, som gør den svær at skelne fra de hydroider, den lever på.
CamouflageArtens farver, pigmentpletter og kropsform bidrager til, at den visuelt falder ind i hydroidekolonierne.
Doto coronata har en vid udbredelse i Europa og er kendt fra store dele af Nordatlanten.
Geografiske kerneområderArten forekommer langs den europæiske atlanterhavskyst fra de nordlige dele af Skandinavien og sydpå til det vestlige Middelhav, og den er desuden registreret fra de Britiske Øer, Nordsøen og tilgrænsende farvande.
I Danmark er Doto coronata registreret fra flere farvande, med hovedparten af observationerne i Lillebælt.
Observationerne i Lillebælt er primært gjort på 25–35 m.
Dokumenterede fundDerudover forekommer den i mindre omfang i Storebælt, Øresund og Skagerrak.
FeltobservationObservationer er foretaget over store dele af året, men flest fund ligger i forårs-, sommer- og efterårsmånederne.
Arten er observeret ved vandtemperaturer fra kolde vintertemperaturer til sommertemperaturer i det moderate temperaturområde, hvilket afspejler en bred tolerance.
Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Slægtsnavnet Doto stammer fra græsk mytologi og henviser til Doto, en af nereiderne, havnymferne forbundet med havet.
I zoologisk navngivning bruges sådanne mytologiske navne ofte symbolsk og henviser her overordnet til arternes marine levevis.
Slægtsnavnet blev etableret for at samle en gruppe små aeolide nøgensnegle med fælles karaktertræk i kropsform og cerata.
Inden for marin taksonomi anvendes Doto konsekvent som slægtsnavn for disse former, der traditionelt placeres i familien Dotidae.
Artsnavn
Artsnavnet coronata stammer fra latin coronatus, som betyder “kronet” eller “forsynet med en krans”.
Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur om arter med krans- eller kroneformede strukturer.
For Doto coronata refererer navnet til de kranslignede ringe eller knopper på de kogleformede rygudvækster, som er et karakteristisk og diagnostisk træk hos arten.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng
Doto coronata (Gmelin, 1791)
SynonymerDoris coronata (Gmelin, 1791)