Karakteristiske kendetegn

• Op til ca. 15 mm lang, lang og smal kropsform
• Semitransparent hvidlig til gullig grundfarve med svagt rosa skær
• Talrige rødlige til brunlige pigmentpletter på ryg og sider
• 5–8 par kogleformede rygudvækster med 3–4 ringe af gælleknopper
• Ofte afrundet rød pigmentprik i toppen af gælleknopperne
• Røde længdestriber ved basis af rygudvæksterne
• Lange, glatte rhinoforer med hvide pigmentprikker yderst
• Pseudogæller mangler eller er meget rudimentære

Lignende arter

Doto coronata kan forveksles med flere nærtstående arter, især Doto millbayana og Doto maculata.

Begge har kogleformede rygudvækster med pigmenterede spidser, men adskiller sig i detaljer i form, størrelse og forekomst af pseudogæller.

Kun Doto coronata har de karakteristiske røde længdestriber ved basis af rygudvæksterne.

Doto coronata med semitransparent lys krop og uregelmæssige rødlige pigmentpletter.
Kølleformede rygudvækster med ringe af gælleknopper og mørke pigmentprikker i spidserne. Lange glatte rhinoforer og korte mundflapper, med røde længdestriber ved basis af rygudvæksterne.

Doto coronata med semitransparent lys krop og tætte rødlige pigmentpletter, studiebillede (Black Box). Kølleformede rygudvækster med ringe af gælleknopper og afrundede pigmentprikker nær spidserne. Lange glatte rhinoforer og korte mundflapper, med røde længdestriber ved basis af rygudvæksterne.

Beskrivelse

Størrelse

Doto coronata er en lille nøgensnegl, der kan blive op til ca. 15 mm lang.

Kropsform

Kroppen er slank, smal og langstrakt med afrundet bagende og et langstrakt hoved.

Farvetegning og pigmentering

Grundfarven er semitransparent hvidlig til gullig, ofte med et svagt rosa skær.

På ryg, sider og hoved forekommer talrige brunlige til rødlige pigmentpletter, som kan være uregelmæssigt fordelt.

Rhinoforer

Rhinoforerne er lange, glatte og fingerformede og udspringer fra korte, tragtformede rhinoforskeder.

De er ofte dækket af fine hvide pigmentprikker yderst, hyppigst koncentreret mod spidsen, mens basis kan have rødlige pigmentpletter.

Rygudvækster

På ryggen findes typisk 5–8 par kogleformede rygudvækster.

Hver rygudvækst har 3–4 ringe af kogletuberkler, hvor toppen ofte kan have en afrundet prik af mørkt til lyst rødt pigment, men både form og farve kan variere, og prikken kan helt mangle på de yderste knopper.

På indersiden ses ofte flere længdegående røde striber fra basis og op mod ca. halvdelen af udvækstens længde; disse striber er et af artens mest karakteristiske træk, men kan i enkelte tilfælde være svage eller mangle.

Habitat og levevis

Bundtype og levested

Doto coronata lever på hård bund og er tæt knyttet til kolonier af hydroider, som udgør dens fødegrundlag.

Dybde

Arten forekommer fra lavt vand og ned til større dybder; i danske farvande typisk fra ca. 5 til 40 m.

Levevis og adfærd

Den lever skjult på og imellem sine værtsdyr og er ofte vanskelig at opdage på grund af effektiv camouflage.

Føde

Fødespecialisering

Doto coronata er rovdyr og lever af hydrozoer.

Fødevalg

Arten fouragerer på flere arter af hydroider og indtager føden direkte fra hydroidekolonierne.

Byttedyr

Føde omfatter blandt andet Hydrallmania falcata, Sertularia cupressina, Abietinaria abietina samt arter af Obelia, herunder Obelia geniculata.

Reproduktion

Æg og ægstreng

Æggene lægges i form af en ægstreng, der afsættes direkte på værtsdyret, typisk som et bølget, hvidt bånd.

Reproduktionsbiologi

Arten er hermafrodit. Reproduktion kan finde sted over store dele af året, og arten kan formodes at have flere generationer årligt under gunstige forhold.

Forsvar

Forsvarsstrategi

Det primære forsvar hos Doto coronata er camouflage, som gør den svær at skelne fra de hydroider, den lever på.

Camouflage

Artens farver, pigmentpletter og kropsform bidrager til, at den visuelt falder ind i hydroidekolonierne.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Doto coronata har en vid udbredelse i Europa og er kendt fra store dele af Nordatlanten.

Geografiske kerneområder

Arten forekommer langs den europæiske atlanterhavskyst fra de nordlige dele af Skandinavien og sydpå til det vestlige Middelhav, og den er desuden registreret fra de Britiske Øer, Nordsøen og tilgrænsende farvande.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark

I Danmark er Doto coronata registreret fra flere farvande, med hovedparten af observationerne i Lillebælt.

Observationerne i Lillebælt er primært gjort på 25–35 m.

Dokumenterede fund

Derudover forekommer den i mindre omfang i Storebælt, Øresund og Skagerrak.

Feltobservation

Observationer er foretaget over store dele af året, men flest fund ligger i forårs-, sommer- og efterårsmånederne.

Arten er observeret ved vandtemperaturer fra kolde vintertemperaturer til sommertemperaturer i det moderate temperaturområde, hvilket afspejler en bred tolerance.

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Vandtemperatur og antal observationer

×

Antal observationer pr. dykkerspot

×

Antal observationer pr. farvand

×

Etymologi

Slægtsnavn

Slægtsnavnet Doto stammer fra græsk mytologi og henviser til Doto, en af nereiderne, havnymferne forbundet med havet.

I zoologisk navngivning bruges sådanne mytologiske navne ofte symbolsk og henviser her overordnet til arternes marine levevis.

Slægtsnavnet blev etableret for at samle en gruppe små aeolide nøgensnegle med fælles karaktertræk i kropsform og cerata.

Inden for marin taksonomi anvendes Doto konsekvent som slægtsnavn for disse former, der traditionelt placeres i familien Dotidae.

 

Artsnavn

Artsnavnet coronata stammer fra latin coronatus, som betyder “kronet” eller “forsynet med en krans”.

Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur om arter med krans- eller kroneformede strukturer.

For Doto coronata refererer navnet til de kranslignede ringe eller knopper på de kogleformede rygudvækster, som er et karakteristisk og diagnostisk træk hos arten.

 

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Doto coronata (Gmelin, 1791)

Synonymer

• Doto costae (Trinchese, 1881)
• Doto forbesii (Deshayes, 1853)
• Doto splendida (Trinchese, 1881)

Originalnavn

Doris coronata (Gmelin, 1791)

Taksonomi

Orden

Nudibranchia

Underorden

Dendronotina

Superfamilie

Dendronotoidea

Familie

Dotidae

Slægt

Doto

Art

Doto coronata