Karakteristiske kendetegn

• Op til ca. 25 mm lang.
• Lang, slank krop med afrundede fodhjørner.
• Kraftig mørk pigmentering i striber og pletter på lys grundfarve.
• Lange, glatte rhinoforer i korte, tragtformede rhinoforskeder.
• 8–10 par kogleformede rygudvækster med 2–4 ringe af koniske kogletuberkler.
• Mangler mørke pigmentprikker på spidsen af kogletuberklerne.
• Fordøjelseskirtel i rygudvæksterne gul til orange.

Lignende arter

Doto cuspidata kan forveksles med flere andre arter i slægten Doto, især Doto pinnatifida, som også er mørkt pigmenteret og har spidse gælletuberkler.

Doto pinnatifida adskiller sig dog ved at have en tydelig mørk pigmentprik på toppen af gælletuberklerne samt en længdegående række af mørktoppede tuberkler langs kropssiden.

Arten adskiller sig desuden fra Doto coronata, Doto millbayana, Doto maculata, Doto koenneckeri og Doto tuberculata ved at mangle de mørke spidser på gælletuberklerne.

I modsætning til Doto fragilis, Doto crassicornis og Doto hystrix mangler Doto cuspidata en ensartet kropsfarve.

Doto cuspidata med kogleformede rygudvækster arrangeret i tætte rækker, hver med flere ringe af koniske gælletuberkler med lyse spidser og uden mørke pigmentprikker. Kroppen viser kraftig brunlig til rødbrun pigmentering i uregelmæssige felter, og fordøjelseskirtlen fremstår gullig til orange i rygudvæksterne.

Doto coronata med semitransparent lys krop og tætte rødlige pigmentpletter, studiebillede (Black Box). Kogleformede  rygudvækster med ringe af gælleknopper og afrundede pigmentprikker nær spidserne. Lange glatte rhinoforer og korte mundflapper, med røde længdestriber ved basis af rygudvæksterne.

Beskrivelse

Størrelse

Doto cuspidata er en relativt stor art inden for slægten Doto og kan blive op til ca. 25 mm lang.

Kropsform

Kroppen er lang og smal med en slank fod, der fortil afsluttes i afrundede fodhjørner. Hovedet er kort og bredt med to korte, afrundede mundflapper, der peger skråt ud til siderne.

Foran rhinoforerne ses små, men tydelige næsevinger.

Farvetegning og pigmentering

Grundfarven er hvidlig til gullig og delvist gennemsigtig, men kroppen er ofte kraftigt dækket af mørk pigmentering i form af sorte, brune til rødbrune pletter og striber. Pigmenteringen kan være så tæt, at dyret fremstår næsten ensfarvet mørkt, men oftest ses et uregelmæssigt, stribet mønster fra hoved til haleparti.

Rhinoforer

Rhinoforerne er lange, fingerformede, glatte og sidder i korte, tragtformede rhinoforskeder.

Kanten af rhinoforskederne er bred og ofte ujævn eller svagt knudret, undertiden med svag indskæring.

Rhinoforerne og den øvre del af rhinoforskederne er ofte dækket af fine, hvide pigmentprikker.

Rygudvækster

På ryggen findes 8–10 par rygudvækster, som er kogleformede og fungerer som artens gæller.

Hver rygudvækst bærer 2–4 ringe af fremspring med koniske gælletuberkler.

Gælletuberklerne mangler karakteristiske mørke pigmentprikker på spidsen, hvilket er et centralt kendetegn for arten.

I den ydre del af gælletuberklerne findes grupper af små, hvide pigmentkorn, mens spidserne fremstår lyse.

Fordøjelseskirtlen i rygudvæksterne er gul til orange, og på overfladen ses brune til rødbrune pigmentpletter.

Ved basis af rygudvæksterne kan der hos større individer ses små, rudimentære pseudobranchier.

Habitat og levevis

Bundtype og levested

Arten lever på hård bund, hvor den er tæt knyttet til forekomsten af bestemte hydroider. Den opholder sig oftest skjult ved basis af sin fødeorganisme og er velkamufleret mod underlaget.

Dybde

Doto cuspidata forekommer fra lavt vand og ned til betydelige dybder og er registreret fra omkring 20 m ned til ca. 300 m.

Levevis og adfærd

Den ses typisk i direkte tilknytning til hydroidekolonier, hvor den udnytter skjul og struktur tæt ved koloniernes basis.

Føde

Fødespecialisering

Doto cuspidata er rovdyr og specialiseret hydroide-spiser.

Byttedyr

Arten lever af hydroider, især Nemertesia ramosa (Grenet Fjerpolyp), som tilhører familien Plumulariidae.

Dyret fouragerer typisk på eller tæt ved hydroidekoloniernes basis, hvor der er godt skjul.

Reproduktion

Æg og ægstreng

Æggene lægges i form af en ægstreng, der fremstår som et løst, bølget eller let foldet bånd. Ægstrengen er ofte gullig og anbringes på eller i nærheden af fødeorganismen.

Reproduktionsbiologi

Der foreligger begrænsede detaljer om artens larveudvikling, men den følger formentlig det generelle mønster for slægten Doto.

Forsvar

Camouflage

Artens primære forsvar er effektiv camouflage.

Den uregelmæssige, mørke pigmentering og kropsformen gør den svær at skelne fra hydroiderne og det omgivende bundmiljø.

Kemisk forsvar

Der er ikke dokumenteret kemisk eller mekanisk forsvar ud over dette.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Doto cuspidata blev oprindeligt beskrevet fra Shetlandsøerne.

Arten er udbredt i det nordøstlige Atlanterhav.

Geografiske kerneområder

Arten forekommer langs den norske kyst nordpå til Trondheimsfjorden.

Mod syd er den kendt fra Nordsøen, omkring De Britiske Øer og videre langs den europæiske Atlanterhavskyst ned til det nordlige Spanien.

Arten anses generelt for at være relativt sjælden, men lokalt kan den forekomme regelmæssigt, hvor fødeorganismen er almindelig.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark

Der foreligger ingen eller kun meget få sikre registreringer af Doto cuspidata fra danske farvande på Nudibranchia.dk.

Dokumenterede fund

Arten er dog kendt fra nærliggende områder, herunder den norske kyst og Nordsøen, og er beskrevet i ældre skandinavisk faglitteratur.

Feltobservation

Det er derfor sandsynligt, at arten forekommer sporadisk i danske farvande, især i områder med dybere vand og forekomst af passende hydroider. Eventuelle observationer forventes primært i de køligere måneder og ved bundtemperaturer typiske for dybere havområder.

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Vandtemperatur og antal observationer

×

Etymologi

Slægtsnavn

Slægtsnavnet Doto stammer fra græsk mytologi og henviser til Doto, en af nereiderne, havnymferne knyttet til havet.

I zoologisk navngivning anvendes mytologiske navne ofte symbolsk og henviser her overordnet til arternes marine levevis.

Slægtsnavnet blev etableret for at samle en gruppe små nøgensnegle med karakteristiske rygudvækster og tæt tilknytning til hydroider.

Inden for marin taksonomi anvendes Doto konsekvent som slægtsnavn for disse former, der traditionelt placeres i familien Dotidae.

 

Artsnavn

Artsnavnet cuspidata stammer fra latin cuspidatus og betyder spids eller tilspidset.

Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur om arter med markant spidse strukturer.

For Doto cuspidata henviser navnet til de tydeligt spidse, kogleformede rygudvækster, som udgør et centralt og let genkendeligt kendetegn hos arten.

 

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Doto cuspidata (Alder & Hancock, 1862)

Synonymer

• Doto cornaliae (Trinchese, 1881) – uaccepteret

Originalnavn

Doto cuspidata (Alder & Hancock, 1862)

Taksonomi

Orden

Nudibranchia

Underorden

Dendronotina

Superfamilie

Dendronotoidea

Familie

Dotidae

Slægt

Doto

Art

Doto cuspidata