Karakteristiske kendetegn

• Op til ca. 15 mm lang.
• Lang, smal og gennemsigtig krop med mørkerøde pigmentpletter.
• Typisk 5–6 par kølleformede rygudvækster.
• Meget lang og kraftig øverste gælletuberkel med mørkerød til brunrød prik i spidsen.
• Tydelige, bladformede og spidse pseudogæller ved basis af rygudvæksterne.
• Glatte, kogleformede rhinoforer i korte rhinoforskeder.
• Specialiseret føde på Plumularia setacea.

Lignende arter

Doto millbayana kan forveksles med Doto maculata og Doto coronata.

Arten kendes især på den meget lange og kraftige øverste gælletuberkel på hver rygudvækst, som bærer en mørkerød til brunrød prik i spidsen, samt på de tydelige, bladformede og spidse pseudogæller ved basis af rygudvæksterne.

Doto maculata har ligeledes en forlænget øverste gælletuberkel, men denne mangler den mørke prik i spidsen, og pseudogællerne er små og utydelige.

Doto coronata har øverste gælletuberkel i samme form som de øvrige på rygudvæksten og mangler pseudogæller.

Doto millbayana med lang, smal og gennemsigtig krop med rødlige pigmentpletter og kølleformede cerata med ringe af gælletuberkler. Øverste gælletuberkel er forlænget og stump med mørkerød/brunrød prik i spidsen, og pseudogæller anes ved basis.

Doto millbayana studiebillede (Black Box) med lang, smal krop med tæt rød pigmentering på ryg og lyse cerata med ringe af gælletuberkler. Øverste gælletuberkel er forlænget og stump med mørkerød/brunrød prik i spidsen, og rhinoforer ses fortil.

Beskrivelse

Størrelse

Doto millbayana er en lille til middelstor art og bliver op til ca. 15 mm lang.

Kropsform

Kroppen er langstrakt og smal. Foden er slank og smal, fortil afrundet, og fodhjørnerne er korte og afrundede.

Farvetegning og pigmentering

Grundfarven er hvidlig til gennemsigtig med spredte mørkerøde til brunrøde pigmentpletter på ryg og sider.

I områder uden pigmentering kan de indre organer anes gennem kropsvæggen.

Hoved og mundtentakler

Hovedet er kort og smalt med to små, glatte mundflapper, der peger let ud mod siderne.

Foran rhinoforerne ses tydelige næsevinger.

Rhinoforer

Rhinoforerne er lange, glatte og fingerformede og udgår fra korte, cylindriske rhinoforskeder, der mod toppen udvider sig svagt og kan være let bølgede i kanten.

Rhinoforskederne er ofte prydet med hvide pigmentprikker, og der kan forekomme rød pigmentering på indersiden.

Selve rhinoforerne er omtrent dobbelt så lange som rhinoforskederne og ender afrundet.

Rygudvækster

På ryggen findes typisk 5–6 par kogleformede rygudvækster.

Hver rygudvækst har 4–5 ringe af aflange kogletuberkler, der afsluttes i en enkelt, forlænget og stump afrundet tuberkel øverst.

Den øverste kogletuberkel er markant større og længere end de øvrige og bærer en tydelig mørkerød til brunrød prik i spidsen.

De øvrige tuberkler kan have små hvide knuder og svagere pigmentering.

På indersiden ved basis af rygudvæksterne ses bladformede pseudogæller (pseudobranchier), som er spidse i formen og ofte forekommer flere sammen.

Habitat og levevis

Bundtype og levested

Doto millbayana lever på hård bund i kystnære havområder, hvor dens fødehydroid forekommer.

Dybde

Arten findes typisk fra lavt vand og ned til ca. 25–30 meters dybde.

Levevis og adfærd

Arten lever tæt knyttet til sin føde og opholder sig oftest direkte på eller umiddelbart ved kolonierne af hydroiden.

Føde

Fødespecialisering

Doto millbayana er specialiseret rovdyr og lever udelukkende af hydroider.

Byttedyr

Arten fouragerer på hydroiden Plumularia setacea, hvor den æder polypperne.

Reproduktion

Æg og ægstreng

Ægstrengen lægges som et hvidt, bølget til let foldet bånd, der fæstnes på underlaget, ofte i nærheden af fødehydroiden.

Reproduktionsbiologi

Yderligere detaljer om larveudvikling og reproduktionsbiologi er sparsomt dokumenteret.

Forsvar

Forsvarsstrategi

Doto millbayana benytter primært camouflage som forsvar og er ikke beskrevet med dokumenteret kemisk eller mekanisk forsvar.

Camouflage

Farvetegningen og kropsformen gør arten svær at opdage blandt hydroiderne og deres forgreninger.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Doto millbayana er kendt fra de Britiske Øer samt fra Nordsøen og er registreret langs den europæiske atlanterhavskyst sydpå til det nordlige Spanien.

Geografiske kerneområder

Arten anses generelt for sjælden og lokalt forekommende, herunder fra den vestlige del af Storbritannien og Irland.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark

Der foreligger ingen verificerede registreringer af Doto millbayana fra danske farvande i Nudibranchia.dk’s database.

Dokumenterede fund

Arten er omtalt i skandinavisk og international faglitteratur og vurderes som en potentiel, men sjælden gæst i danske farvande, særligt i områder med stabile bestande af fødehydroiden.

Feltobservation

Eventuelle fund forventes i de køligere måneder og ved vandtemperaturer typiske for Nordsøen og Skagerrak.

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Vandtemperatur og antal observationer

×

Etymologi

Slægtsnavn

Slægtsnavnet Doto stammer fra græsk mytologi og henviser til Doto, en af nereiderne, havnymferne knyttet til havet.

I zoologisk navngivning anvendes mytologiske navne ofte symbolsk og henviser her overordnet til arternes marine levevis.

Slægtsnavnet blev etableret for at samle en gruppe små nøgensnegle med karakteristiske rygudvækster og tæt tilknytning til hydroider.

Inden for marin taksonomi anvendes Doto konsekvent som slægtsnavn for disse former, der traditionelt placeres i familien Dotidae.

 

Artsnavn

Artsnavnet millbayana er et latiniseret stednavn, der henviser til Millbay i Plymouth, England.

Navngivningen knytter sig til det materiale, som den danske malakolog Henning Lemche anvendte i den oprindelige artsbeskrivelse.

 

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Doto millbayana (Lemche, 1976)

Synonymer

• Doto dunnei (Lemche, 1976) (uacceptabelt, junior subjektivt synonym)

Originalnavn

Doto millbayana (Lemche, 1976)

Taksonomi

Orden

Nudibranchia

Underorden

Dendronotina

Superfamilie

Dendronotoidea

Familie

Dotidae

Slægt

Doto

Art

Doto millbayana