Karakteristiske kendetegn

• Slank, langstrakt aeolid nøgensnegl
• Grundfarve lillet til violet, ofte semitransparent
• Lange, violette mundtentakler med hvid pigmentering på spidsen
• Rynkede, violette rhinoforer med hvid spids
• Cerata i 5–6 grupper langs ryggen
• Gennemsigtige cerataspidser med tydeligt hvidt pigmentbånd
• Orange til rød tarmkanal synlig i cerata

Lignende arter

Edmundsella pedata kan i princippet forveksles med andre aeolide nøgensnegle, men den karakteristiske violette kropsfarve gør arten let genkendelig i danske farvande.

Ingen andre danske arter har en tilsvarende ensartet lillet til violet kropsfarve kombineret med hvide ringe på cerata.

Edmundsella pedata med slank, langstrakt violet krop, lange fingerformede cerata med gennemsigtige spidser og bredt hvidt pigmentbånd, samt orange til rød tarmkanal synlig i cerata.

Edmundsella pedata studiebillede (Black Box) med slank, langstrakt violet krop, lange fingerformede cerata med gennemsigtige spidser og bredt hvidt pigmentbånd, samt orange til rød tarmkanal synlig i cerata.

Beskrivelse

Størrelse

Edmundsella pedata kan blive op til ca. 48 mm lang, men i danske farvande er individer oftest 10–20 mm.

Kropsform

Kroppen er smal og lang med et tydeligt forlænget og spidst haleparti.

Foden er smal, og den forreste del er trukket ud i to tydelige, spidse fodhjørner.

Farvetegning og pigmentering

Grundfarven er semitransparent med en karakteristisk lillet til violet kropsfarve, der kan variere fra svagt violet til klart purpur.

De indre organer er ofte synlige gennem kropsvæggen, og der ses generelt ikke yderligere kropspigmentering.

Hoved og mundtentakler

Mundtentaklerne er lange, kølleformede til koniske og violette med hvidt pigment yderst, som ofte dækker hele spidsen.

Rhinoforer

Rhinoforerne er omtrent lige så lange som mundtentaklerne, violette og tydeligt rynkede med hvid pigmentering mod spidsen.

Rhinoforerne sidder uden rhinoforskeder.

Cerata og cnidosække

Cerata er lange, fingerformede og placeret i fem til seks grupper på lave forhøjninger langs begge sider af ryggen.

Spidserne er gennemsigtige, og umiddelbart under den gennemsigtige spids ses et karakteristisk bredt hvidt pigmentbånd.

Cerata er overvejende gennemsigtige, og tarmkirtlen kan ses igennem dem; tarmkirtlen er kraftigt farvet orange til rød, men fylder ikke hele cerata.

Habitat og levevis

Bundtype og levested

Arten lever på hård bund, herunder sten, skaller, faste strukturer og tangbevoksede områder, ofte hvor der er moderat vandbevægelse og klart vand.

Dybde

Edmundsella pedata forekommer typisk i kystnære områder og findes fra lavt vand og ned til ca. 30–35 meters dybde.

Levevis og adfærd

Den er aktiv fra tidligt forår til sen efterår, men kan i visse områder træffes året rundt.

Føde

Fødevalg

Edmundsella pedata er rovdyr og lever af hydroider (Hydrozoa).

Byttedyr

Den fouragerer på forskellige hydroider, herunder arter af slægten Eudendrium, som udgør en væsentlig del af føden.

Reproduktion

Æg og ægstreng

Æggene lægges i en tynd, hvid ægstreng, der typisk lægges i spiral og ofte vikles omkring fødeorganismen, særligt hydroider.

Ægstrengen er smal og forholdsvis diskret.

Reproduktionsbiologi

Yderligere detaljer om larveudvikling og klækningsperiode er ikke dokumenteret specifikt for danske populationer.

Forsvar

Forsvarsstrategi

Arten benytter både kamuflage og forsvar baseret på nældeceller, som optages fra byttedyrene og lagres i cerata.

Nældeceller (Kleptocnidae)

De optagne nældeceller kan anvendes defensivt over for potentielle rovdyr.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Udbredelsen strækker sig langs den europæiske Atlanterhavskyst fra Norge sydpå langs De Britiske Øer og videre til Middelhavet.

Geografiske kerneområder

Arten er kendt fra Norge, Sverige, Danmark, Storbritannien, Irland, Frankrig, Spanien, Portugal samt Middelhavsområdet.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark

I danske farvande er Edmundsella pedata registreret i flere områder, med hovedparten af observationerne fra Øresund, Skagerrak og Kattegat. Færre observationer foreligger fra Nordsøen.

Dokumenterede fund

Observationerne er primært gjort i månederne fra forår til efterår, med flest fund i de varmere måneder.

Feltobservation

Registreringerne viser, at arten oftest observeres ved vandtemperaturer i intervallet ca. 6–16 °C.

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Vandtemperatur og antal observationer

×

Antal observationer pr. dykkerspot

×

Antal observationer pr. farvand

×

Etymologi

Slægtsnavn

Slægtsnavnet Edmundsella er en videnskabelig betegnelse dannet til ære for den britiske malakolog Malcolm Edmunds (1938–2017).

Navngivningen følger en almindelig zoologisk tradition, hvor nye slægter opkaldes efter forskere, der har ydet væsentlige bidrag til studiet af den pågældende organismegruppe.

I dette tilfælde anerkender slægtsnavnet Malcolm Edmunds’ arbejde med systematik, morfologi og biologi hos aeolide nøgensnegle.

Slægtsnavnet blev etableret for at samle en mindre gruppe aeolide nøgensnegle, der adskiller sig fra beslægtede slægter ved særlige anatomiske og ydre karaktertræk.

Inden for marin taksonomi anvendes Edmundsella konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Flabellinidae.

 

Artsnavn

Artsnavnet pedata stammer fra latin pedatus, som betyder “fodformet” eller “forsynet med fodlignende udvækster”.

Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter, hvor kropsdele eller udvækster kan minde om fødder eller er arrangeret på en måde, der giver et fodlignende indtryk.

I tilfældet Edmundsella pedata henviser navnet sandsynligvis til cerata´s form eller placering, som kan opfattes som fodlignende i deres udtryk.

 

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Edmundsella pedata (Montagu, 1816)

Synonymer

• Coryphella pedata (Montagu, 1816)
• Eolis landsburgii (Alder & Hancock, 1846)
• Flabellina pedata (Montagu, 1816)

Originalnavn

Doris pedata (Montagu, 1816)

Taksonomi

Orden

Nudibranchia

Underorden

Aeolidina

Superfamilie

Aeolidioidea

Familie

Flabellinidae

Slægt

Edmundsella

Art

Edmundsella pedata