Karakteristiske kendetegn

• Op til ca. 45 mm lang.
• To brede, bladlignende parapodier, der kan foldes over ryggen.
• Farve meget variabel, ofte grøn med iriserende blå/grønne pletter.
• Diffus hvid rand langs parapodiernes kant.
• Kølleformede, glatte rhinoforer med tydelig længdefure.
• Mangler skal som voksen.

Lignende arter

Små individer kan forveksles med andre sacoglossa havsnegle, især arter i slægten Limapontia.

Disse mangler dog de tydelige, kølleformede rhinoforer, som er karakteristiske for Elysia viridis.

Elysia viridis med brede parapodier foldet op over ryggen, hvid rand langs parapodiernes kant og talrige iriserende blå pletter på kroppen. Kølleformede rhinoforer og mørkere pigmentering.

Elysia viridis med brede parapodier foldet op over ryggen, hvid rand langs parapodiernes kant og talrige iriserende blå pletter på kroppen. Kølleformede rhinoforer og grønlig pigmentering.

Beskrivelse

Størrelse

Elysia viridis er en middelstor sacoglossa (Sæksuger) havsnegl, som kan blive op til ca. 45 mm lang.

Kropsform

Kroppen er langstrakt, fladtrykt og blød, med to brede, blad- til vingelignende parapodier langs siderne.

Parapodierne kan holdes fladt udbredt eller foldes op over ryggen, hvor de ofte næsten mødes langs midtlinjen, hvilket giver et udpræget bladlignende udseende.

Farvetegning og pigmentering

Grundfarven varierer betydeligt og er i høj grad afhængig af føden.

Oftest er kroppen lys til mørkegrøn, men den kan også fremstå brunlig, gullig eller med rødlige skær.

Over hele kroppen ses som regel talrige små, iriserende blå, grønne eller turkise pletter.

Langs kanten af parapodierne forekommer ofte en diffus hvid rand, og hos mange individer ses mørkere pigmentering, især omkring hoved og haleparti.

Rhinoforer

Rhinoforerne er kølleformede, glatte og sammenrullede på langs, så der dannes en tydelig længdefure.

De er ofte mørkt pigmenterede, fra brunlige til næsten sorte.

Øjnene er små, men tydeligt synlige bag rhinoforerne.

Mundtentakler mangler.

Fodhjørnerne er korte og spidse og kan være let bagudbøjede.

Skallen mangler helt hos voksne individer.

Habitat og levevis

Dybde

Arten lever på lavt vand fra tidevandszonen og ned til ca. 20–25 meters dybde.

Bundtype og levested

Den forekommer på både hård- og blød bund, hvor der er rigelig bevoksning af makroalger.

Elysia viridis findes hyppigt i beskyttede bugter, sunde og fjordområder samt i områder med let brakvandspåvirkning.

Levevis og adfærd

Dyret lever tæt knyttet til sine fødealger, hvor det både fouragerer og opholder sig det meste af tiden.

Parapodierne holdes ofte udbredt, hvilket øger kropsarealet og eksponeringen for sollys.

Arten er overvejende aktiv i de lysere måneder og ses hyppigst fra forår til sen efterår.

Føde

Fødespecialisering

Elysia viridis er planteæder og lever primært af grønalger.

Fødevalg

Føden omfatter især Codium sp., Cladophora sp. og Chaetomorpha sp., men også andre grønalger kan indgå.

Ved fødeoptagelsen perforerer dyret algernes cellevægge og suger celleindholdet ud.

Byttedyr

Kloroplasterne fra algerne optages og lagres funktionelt i dyrets egne væv, hvor de fortsat kan udføre fotosyntese.

Reproduktion

Reproduktionsbiologi

Arten er hermafrodit.

Æglægningen finder sted fra forår til efterår.

Æg og ægstreng

Ægstrengen afsættes som en flad, ofte tæt og let uregelmæssig spiral, der fæstnes direkte på fødealgerne.

Æggene er indlejret i en geléagtig masse og udvikles over en periode, som afhænger af temperatur og miljøforhold.

Forsvar

Camouflage

Elysia viridis benytter primært camouflage som forsvar. Farvevariationen og den bladlignende kropsform gør den vanskelig at opdage blandt alger.

Forsvarsstrategi

De funktionelle kloroplaster kan bidrage til dyrets energibalance og reducere behovet for aktiv fødesøgning, hvilket mindsker eksponeringen for rovdyr.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Elysia viridis har en bred udbredelse langs de europæiske kyster. Den forekommer fra Nordatlanten langs Norges kyst, De Britiske Øer og den vesteuropæiske atlanterhavskyst mod syd til Den Iberiske Halvø.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark

I danske farvande er Elysia viridis almindelig og udbredt.

Dokumenterede fund

Observationer forekommer især i Kattegat, Bælthavet, Øresund og den vestlige Østersø.

Feltobservation

Statistik viser flest registreringer i de varmere måneder fra april til november, med en tydelig top om sommeren og sensommeren, hvor vandtemperaturen typisk ligger mellem ca. 12 og 20 °C. Arten kan dog også findes i lavere temperaturer tidligt forår og sent efterår. Forekomsten er stærkt knyttet til områder med tæt algedække på lavt vand.

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Vandtemperatur og antal observationer

×

Antal observationer pr. dykkerspot

×

Antal observationer pr. farvand

×

Etymologi

Slægtsnavn

Slægtsnavnet Elysia er en klassisk videnskabelig betegnelse med oprindelse i græsk mytologi.

Navnet refererer til Elysion, de saliges øer, som i mytologien beskrives som et paradisisk opholdssted.

I zoologisk navngivning anvendes sådanne betegnelser ofte billedligt og kan henvise til artens rolige eller harmoniske fremtoning.

Slægtsnavnet blev etableret for at samle en gruppe saccoglosse havsnegle med karakteristisk kropsform og fysiologi.

Inden for marin taksonomi anvendes Elysia konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Plakobranchidae.

 

Artsnavn

Artsnavnet viridis stammer fra latin og betyder “grøn”.

Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter med grønlig farvetegning eller pigmentering.

I tilfældet Elysia viridis henviser navnet til artens ofte grønne kropsfarve.

 

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Elysia viridis (Montagu, 1804)

Synonymer

• Actaeon minutum (M. Sars, 1835)
• Aplysiopterus neapolitanus (Delle Chiaje, 1830)
• Elysia marmorata (Cantraine, 1835)
• Elysia pagenstecheri (Ev. Marcus, 1982)
• Elysia viridis var. olivacea (Jeffreys, 1869)

Originalnavn

Laplysia viridis (Montagu, 1804)

Taksonomi

Orden

Sacoglossa

Underorden

Plakobranchacea

Superfamilie

--

Familie

Plakobranchidae

Slægt

Elysia

Art

Elysia viridis