Embletonia pulchra
(Alder & Hancock, 1844)
[em-ble-to-ni-a pul-kra]
(Alder & Hancock, 1844)
[em-ble-to-ni-a pul-kra]
Embletonia pulchra kan forveksles med andre meget små aeolide nøgensnegle, især Tenellia adspersa.
Tenellia adspersa adskiller sig dog ved at have egentlige mundtentakler og et anderledes cerata-arrangement.
Kombinationen af manglende mundtentakler, det kløftede mundslør og de kølleformede cerata er karakteristisk for Embletonia pulchra.
|
Embletonia pulchra med lang, slank og halvtransparent hvidlig krop samt kølleformede cerata i få, spredte rækker. Cerata er svagt opsvulmede med afrundede spidser og let gullig tone, uden tydelige cnidosække. Hovedet er aflangt med bredt, kløftet mundslør og glatte, fingerformede rhinoforer. |
Embletonia pulchra med lang, slank og halvtransparent hvidlig krop samt kølleformede cerata i få, spredte rækker. Cerata er svagt opsvulmede med afrundede spidser og let gullig tone, uden tydelige cnidosække. Hovedet er aflangt med bredt, kløftet mundslør og glatte, fingerformede rhinoforer. |
Embletonia pulchra er en meget lille og slank aeolid nøgensnegl, som sjældent bliver længere end 7 mm.
KropsformKroppen er langstrakt, tydeligt affladet set fra oven og kun 1–2 mm bred.
Hoved og mundtentaklerHovedet er karakteristisk aflangt og mangler egentlige mundtentakler; i stedet findes et bredt mundslør, der er bredere end hovedet og formet som to afrundede, flade lapper med en tydelig kløft i midten.
RhinoforerRhinoforerne er glatte, hvide til halvtransparente og fingerformede uden rhinoforskeder.
Cerata og cnidosækkePå ryggen sidder typisk 6–9 par cerata, placeret enkeltvis på hver side af kroppen.
Kun det forreste par sidder direkte over for hinanden; de øvrige er forskudt bagud mod halepartiet.
Cerata er kølleformede, let opsvulmede og ender i en stump spids, og de bliver gradvist større bagud på kroppen.
Cerata mangler egentlige cnidosække; nældeceller fra byttedyr forekommer spredt og uorganiseret.
Farvetegning og pigmenteringGrundfarven er hvidlig til svagt gullig og halvtransparent.
Kroppen og cerata er ofte dækket af små, spredte hvide pigmentpletter.
Tarmkirtlen ses tydeligt gennem cerata og varierer i farve fra gul over orange til brun eller rødbrun.
Arten lever på havbunden og forekommer i bund med skalsand, groft sand, grus og sten. Den er tilpasset et skjult liv mellem sandkorn, skaller og sten og kan derfor let overses ved almindelig dykning.
DybdeEmbletonia pulchra er fundet fra lavt vand ned til ca. 40–60 meters dybde.
Levevis og adfærdLevevisen er tæt knyttet til forekomsten af hydroider, som fungerer som føde.
Arten lever af hydroider, og føden indtages ved afgræsning af polypperne.
ByttedyrIfølge fødematrix og litteratur er der dokumenteret fødeoptag på blandt andet Hydrallmania falcata, Nemertesia antennina og Gonothyraea loveni.
Æggene lægges i en tynd, hvid ægstreng, som afsættes direkte på underlaget.
Ægstrengen er lagt i spiral med to rækker æg og danner typisk to til to og en halv omgang.
ReproduktionsbiologiOplysninger om præcis gydetid i danske farvande foreligger ikke, men i det nordlige Europa er æglægning observeret i forårs- og sommermånederne.
Embletonia pulchra mangler egentlige cnidosække i cerata og har derfor ikke et effektivt kemisk/mekanisk forsvar baseret på lagrede nældeceller.
CamouflageForsvaret består primært af camouflage, den lille kropsstørrelse og den skjulte levevis mellem sand og skaller.
Embletonia pulchra er udbredt i det nordøstlige Atlanterhav fra det nordlige Middelhav langs Europas vestkyster til De Britiske Øer og videre nordpå langs Norges kyst.
Geografiske kerneområderArten er generelt sjælden og spredt forekommende i hele udbredelsesområdet.
I Danmark er Embletonia pulchra kendt fra ganske få observationer.
Dokumenterede fundIfølge de viste statistiske data er arten registreret i Lillebælt og Storebælt.
Observationerne stammer fra sensommer og efterår, med registreringer i september og november.
FeltobservationDe målte vandtemperaturer ved observationstidspunkterne ligger omkring ca. 10–15 °C.
Det meget lave antal fund afspejler sandsynligvis artens lille størrelse og skjulte levevis snarere end reel sjældenhed.
Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Slægtsnavnet Embletonia er en videnskabelig betegnelse dannet til ære for den britiske zoolog Dennis Embleton.
Navngivningen følger en almindelig zoologisk tradition, hvor slægter opkaldes efter forskere, der har ydet væsentlige bidrag til studiet af den pågældende organismegruppe.
I zoologisk navngivning fungerer sådanne eponymer som en anerkendelse af personens videnskabelige indsats frem for som en beskrivende betegnelse.
Slægtsnavnet blev etableret for at samle en særpræget gruppe små aeolide nøgensnegle med karakteristiske anatomiske træk.
Inden for marin taksonomi anvendes Embletonia konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Embletoniidae.
Artsnavn
Artsnavnet pulchra stammer fra latin pulcher, som betyder “smuk”.
Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter, der ved deres udseende fremstår særligt iøjnefaldende eller æstetisk tiltalende.
I tilfældet Embletonia pulchra henviser navnet til artens elegante og karakteristiske fremtoning.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Embletonia pulchra (Alder & Hancock, 1844)
SynonymerPterochilus pulcher (Alder & Hancock, 1844)