Eubranchulus rupium
(Møller, 1842)
[ev-bran-ku-lus ru-pi-um]
(Møller, 1842)
[ev-bran-ku-lus ru-pi-um]
Eubranchulus rupium kan forveksles med Tergipes tergipes, som også har et synligt zigzag-mønster i tarmkanalen synligt på ryggen.
Tergipes tergipes er dog generelt mindre og har kun en enkelt række cerata på hver side af kroppen, mens Eubranchulus rupium har flere cerata i hver gruppe.
|
Eubranchulus rupium med semitransparent, hvidlig til gullig krop og rødbrune pigmentpletter på ryg og sider. Cerata er lange og fingerformede i små grupper, med hvide spidser og et rødbrunt bånd lige under spidsen. Glatte rhinoforer og lange, slanke mundtentakler har hvid pigmentering i spidserne. |
Eubranchulus rupium studiebillede (Black Box) med semitransparent, hvidlig til gullig krop og rødbrune pigmentpletter på ryg og sider. Cerata er lange og fingerformede i små grupper, med hvide spidser og et rødbrunt bånd lige under spidsen. Glatte rhinoforer og lange, slanke mundtentakler har hvid pigmentering i spidserne. |
Eubranchulus rupium er en lille aeolid nøgensnegl, der ikke bliver længere end ca. 12 mm.
KropsformKroppen er aflang og smal, og bagkroppen er lang og tydeligt tilspidset.
Farvetegning og pigmenteringGrundfarven er gullig til hvidlig og semitransparent, ofte med rødbrune pigmentpletter spredt over ryg og sider.
Tarmkanalerne er tydeligt synlige gennem kropsvæggen og danner et karakteristisk zigzag-mønster langs ryggen; farven varierer fra rødlig over brunlig til grønlig.
Hoved og mundtentaklerHovedet er smallere end kroppen og bredest fortil.
Fodhjørner er ikke tydeligt udviklede.
Mundtentaklerne er lange, slanke og glatte med hvid pigmentering i spidsen.
RhinoforerRhinoforerne er glatte, omtrent dobbelt så lange som mundtentaklerne, også med hvid pigmentering i spidsen, og der ses ofte et punktøje (Ocellus) ved basis af hver rhinofor.
Rhinoforerne mangler rhinoforskeder.
Cerata og cnidosækkeCerata forholder sig få og sidder lidt uregelmæssigt langs kroppens sider, typisk arrangeret i 5–7 grupper på hver side med 2–3 cerata i hver gruppe.
Cerata er lange, fingerformede og viser en tydelig indsnævring lige under spidsen.
De er overvejende transparente, så den kraftige, ugrenede tarmkirtel ses tydeligt og fylder næsten hele cerata.
Under den hvide spids ses ofte et rødbrunt pigmentbånd, og spidsen kan undertiden have et svagt lyseblåt skær.
Arten lever på hård bund og findes især i tilknytning til kolonier af hydroider, som den både lever på og ernærer sig af.
DybdeDen forekommer fra lavt vand og ned til ca. 25 m dybde, men findes oftest i den lave ende af dette interval.
Levevis og adfærdSom aeolid nøgensnegl er Eubranchulus rupium tæt knyttet til forekomsten af sine byttedyr og opholder sig typisk direkte på hydroiderne.
Eubranchulus rupium er et rovdyr og lever af hydroider.
ByttedyrDen fouragerer især på arterne i slægterne Obelia og Bougainvillia, som også fremgår af fødematrixen.
Føden opsuges ved, at nøgensneglen perforerer hydroiderne og suger indholdet ud.
Æggene lægges i en karakteristisk ægstreng, der er ring- eller hesteskoformet.
Ægstrengen fastgøres direkte på hydroiderne, som også fungerer som føde for de voksne dyr.
ReproduktionsbiologiÆgstrengen er gennemsigtig, og de enkelte æg er tydeligt synlige.
I Danmark er der rapporteret æglægning især i vinterperioden.
Arten er primært beskyttet gennem camouflage.
Den gennemsigtige krop og de synlige tarmkirtler gør, at den visuelt falder godt ind blandt hydroiderne, hvor den lever.
Arten er vidt udbredt i Nordatlanten og har en cirkumpolær udbredelse.
Geografiske kerneområderI Europa er den kendt fra Skandinavien og langs store dele af den europæiske atlanterhavskyst. Den er oprindeligt beskrevet fra Grønland og er rapporteret fra både nordlige og tempererede farvande i det nordøstlige Atlanterhav.
I danske farvande er Eubranchulus rupium rapporteret fra flere områder og anses som sparsom til lokalt almindelig, men kan let overses på grund af sin ringe størrelse.
Dokumenterede fundIfølge tilgængelige observationsdata forekommer arten især i Lillebælt, Østersøen og Kattegat, med flest registreringer i Lillebælt og Østersøen.
Området i den sydlige del af Isefjord regnes for et hotspot for Eubranchulus rupium, hvor de findes i store mængder.
FeltobservationObservationerne spænder over store dele af året, men ses hyppigst i de køligere måneder fra vinter til forår.
De fleste fund er gjort ved vandtemperaturer fra ca. 2 til 10 °C.
Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Slægtsnavnet Eubranchulus er en klassisk videnskabelig betegnelse med oprindelse i græsk.
Navnet er sammensat af eu, som betyder “god” eller “veludviklet”, og branchia, som betyder “gæller”.
I zoologisk navngivning anvendes sådanne betegnelser ofte billedligt og henviser her til slægtens tydeligt udviklede cerata, som fungerer som respiratoriske strukturer.
Slægtsnavnet blev etableret for at samle en gruppe aeolide nøgensnegle, der adskiller sig fra beslægtede grupper ved cerataenes form og indbyrdes placering.
Inden for marin taksonomi anvendes Eubranchulus konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Eubranchidae.
Artsnavn
Artsnavnet rupium er latin og betyder “tilhørende klipper”.
Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter, der er knyttet til hård bund eller klippeprægede levesteder.
I tilfældet Eubranchulus rupium henviser navnet til artens oprindelige fund på hård bund.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Eubranchulus rupium (Møller, 1842)
SynonymerTergipes rupium Møller, 1842