Facelina auriculata
(O. F. Müller, 1776)
[ fa-se-li-na au-ri-ku-la-ta ]
(O. F. Müller, 1776)
[ fa-se-li-na au-ri-ku-la-ta ]
Facelina auriculata kan forveksles med Facelina bostoniensis og Facelina dubia.
Facelina bostoniensis har dog en bredere kropsform, kortere haleparti og cerata, der mangler de tydelige hvide langsgående pigmentlinjer.
Facelina dubia adskiller sig blandt andet ved en anderledes gruppering og farvetegning af cerata.
|
Facelina auriculata med slank, langstrakt krop og langt haleparti samt tætte cerata i tydelige grupper. Cerata har rødviolet tarmkanal med hvide længdestriber og lyse spidser, hvor cnidosække anes. Lamellerede rhinoforer og lange mundtentakler ses ved forenden. |
Facelina auriculata studiebillede (Black Box) med slank, langstrakt krop og langt haleparti samt tætte cerata i tydelige grupper. Cerata er orange med synlig tarmkanal, hvide spidser og svagt gennemsigtig hud, hvor cnidosække anes. |
Facelina auriculata kan blive op til ca. 38 mm lang, men oftest ses individer på 20–25 mm.
KropsformKroppen er lang og smal med en smal fod og et langt, smalt haleparti, der rager tydeligt ud bag de bagerste cerata.
Farvetegning og pigmenteringGrundfarven er hvidlig til semitransparent med et blåligt, let iriserende skær, mest udtalt på hoved, ryg og cerata.
Hovedet kan have et rosa skær, og hos nogle individer ses uregelmæssig hvid pigmentering mellem baserne af rhinoforerne, ofte som en linje langs hovedets midtlinje.
Hoved og mundtentaklerMundtentaklerne er lange, bevægelige og tydeligt længere end rhinoforerne.
RhinoforerRhinoforerne er lange og lamellerede, med op til omkring 20 lameller, der tiltager i tydelighed mod spidsen.
Ved basis af hver rhinofor ses et karakteristisk punktøje (Ocellus).
Cerata og cnidosækkeCerata er kølleformede til let tilspidsede og sidder i 5–7 tydelige grupper langs kroppens sider, med et klart mellemrum mellem første og anden gruppe.
Cerata er ofte transparente, så den kraftige tarmkirtel ses tydeligt gennem dem; denne er typisk rød, rødbrun eller orange.
Hvid pigmentering kan danne et bånd lige under spidsen af hver cerata, enten som en ring eller som spredte pletter.
Den yderste spids af cerata mangler pigment, og cnidosækken er synlig.
Facelina auriculata lever på hård bund, herunder sten, skaller og kunstige strukturer, ofte i områder med god vandudskiftning.
DybdeArten findes typisk fra ca. 2 til 40 meters dybde, men ses oftest i den lave ende af dette interval.
Levevis og adfærdFacelina auriculata er en aktiv prædatorisk aeolid nøgensnegl, som opholder sig direkte på eller i nærheden af sine byttedyr, primært kolonidannende hydroider.
Arten kan i nogle områder træffes året rundt, men forekommer ofte mest synligt i forårs- og sommerperioden.
Facelina auriculata lever af hydroider (Hydrozoa) og fouragerer blandt andet på kolonidannende hydroider.
ByttedyrArten er blandt andet registreret på Tubularia indivisa (Stor Rørpolyp), Obelia geniculata (Knæet Klokkepolyp) samt andre kolonidannende hydroider, herunder arter af Clava.
Der er også rapporter om, at arten lejlighedsvis kan spise andre nøgensnegle.
Ægstrenge lægges som en tynd, bølget streng, der er snoet i en flad spiral med mange slyngninger.
Ægstrengen kan indeholde flere hundrede æg og afsættes direkte på underlaget, ofte i nærheden af fødeorganismerne.
ReproduktionsbiologiReproduktion er primært observeret i forårs- og sommerperioden, men kan variere geografisk.
Facelina auriculata benytter både camouflage og kemisk forsvar.
Nældeceller (Kleptocnidae)Nældeceller fra byttedyr lagres i cnidosække i cerata og kan anvendes aktivt til forsvar mod rovdyr.
Den tydelige farvetegning kan samtidig fungere som advarselsfarve.
Facelina auriculata er vidt udbredt i det nordøstlige Atlanterhav og forekommer fra Middelhavet og langs den europæiske Atlanterhavskyst nordpå til De Britiske Øer og Nordsøområdet.
Geografiske kerneområderArten forekommer videre langs den norske kyst til det nordlige Norge. Den er kendt fra Skandinavien og findes også i tilstødende farvande.
Ifølge registreringer på Nudibranchia.dk forekommer Facelina auriculata primært i Skagerrak, hvor langt størstedelen af observationerne er gjort.
Færre observationer er registreret i Nordsøen og Kattegat.
Dokumenterede fundArten er observeret fra forår til sensommer, især fra april til september.
FeltobservationDe tilknyttede vandtemperaturer spænder typisk fra ca. 6–8 °C i foråret til omkring 16–18 °C i sommermånederne, med flest observationer i perioder med stigende temperaturer.
Forekomsten i danske farvande vurderes som uregelmæssig, men arten kan lokalt være forholdsvis hyppig, hvor fødegrundlaget er til stede.
Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Slægtsnavnet Facelina stammer fra latin og henviser til et linieret eller stribet udseende.
I zoologisk navngivning anvendes sådanne betegnelser ofte billedligt og henviser her til slægtens karakteristiske farvetegning og overordnede fremtoning.
Slægtsnavnet blev etableret for at samle en gruppe aeolide nøgensnegle, der adskiller sig fra beslægtede slægter ved deres udseende og morfologiske detaljer.
Inden for marin taksonomi anvendes Facelina konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Facelinidae.
Artsnavn
Artsnavnet auriculata kommer af latin auricula, som betyder “lille øre”.
Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om former med ørelignende strukturer.
I tilfældet Facelina auriculata refererer navnet til de karakteristiske, lamellerede rhinoforer.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Facelina auriculata (O. F. Müller, 1776)
SynonymerDoris auriculata O. F. Müller, 1776