Karakteristiske kendetegn

• Relativt stor aeolid nøgensnegl, op til ca. 55 mm
• Hvidlig til rosa, semitransparent kropsfarve
• Meget lange mundtentakler
• Tydeligt lamellerede rhinoforer med op til ca. 30 lameller
• Cerata i 5–7 tydelige grupper langs hver kropsside
• Kraftigt rød, orange eller rødbrun tarmkirtel i cerata
• Hvidt pigmentbånd nær spidsen af cerata, ofte ring- eller pletformet

Lignende arter

Facelina bostoniensis kan især forveksles med Facelina auriculata, som dog generelt er mere farverig, ofte med tydelig blå irisering, smallere kropsform og kortere cerata i forhold til halepartiet.

Facelina bostoniensis med lys, semitransparent og langstrakt krop samt meget lange mundtentakler. Cerata sidder tæt i flere grupper og er slanke og fingerformede. Tarmkanalen i cerata er orange-rød til rødbrun med hvidt pigmentbånd og lyse spidser.

Facelina bostoniensis studiebillede (Black Box) med lys, semitransparent og langstrakt krop samt meget lange mundtentakler. Cerata er talrige, slanke og samlet i tydelige grupper langs kroppen. Tarmkanalen i cerata er orange-rød til rødbrun med hvidt pigmentbånd og lyse spidser.

Beskrivelse

Størrelse

Facelina bostoniensis er en relativt stor aeolid nøgensnegl, der kan opnå en længde på op til ca. 55 mm, men som oftest observeres i størrelsen 15–25 mm.

Kropsform

Kroppen er langstrakt, men forholdsvis bred, med en tydelig bred fod.

Foran på hovedet findes et par relativt lange og spidse fodhjørner, mens kroppen bagtil ender i et langt og smalt haleparti.

Farvetegning og pigmentering

Kroppens grundfarve er hvidlig til svagt rosa og semitransparent, således at de indre organer ofte kan ses gennem kropsvæggen.

Hovedet kan have et mere markant rosa til rødligt skær, og hos nogle individer ses en svag blålig irisering på hovedet.

Hoved og mundtentakler

Mundtentaklerne er meget lange og bevægelige og kan nå op til halvdelen af kroppens længde; de er ofte svagt rosafarvede og kan have hvid pigmentering yderst.

Rhinoforer

Rhinoforerne er lange og tydeligt lamellerede.

Den nederste del er cylindrisk og glat, mens de øvre ca. tre fjerdedele bærer op til omkring 30 lameller.

Rhinoforerne sidder tæt ved basis, adskilt af et lille mellemrum, og ved basis ses ofte et tydeligt punktøjne (Ocellus).

Cerata og cnidosække

Cerata er lange, tynde og fingerformede og sidder i velafgrænsede grupper langs kroppens sider, typisk 5–7 grupper på hver side.

Der er et tydeligt mellemrum mellem første og anden gruppe, og cerata i den forreste gruppe kan være så lange, at de næsten når ned til halepartiet.

Cerata er oftest gennemsigtige, så tarmkirtlen ses tydeligt; tarmkirtlen er kraftigt farvet i nuancer fra rød og orange til rødbrun og fylder ikke cerata helt ud.

På mange individer ses hvid pigmentering, der danner et bånd lige under spidsen af hvert ceras; yderst på cerata mangler pigmentering, og cnidosækken er tydeligt synlig.

Habitat og levevis

Bundtype og levested

Facelina bostoniensis lever på blandet bund, ofte med indslag af blød bund, hvor der findes rige bestande af hydroider.

Dybde

Arten forekommer fra lavt vand ned til ca. 30 meters dybde.

Levevis og adfærd

Facelina bostoniensis kan til tider ses frit svævende i vandet, hvor den holder kroppen nogenlunde strakt, mens cerata er bøjet og spredt i alle retninger.

Føde

Fødevalg

Facelina bostoniensis er et rovdyr og lever af hydroider.

Byttedyr

Ifølge fødematrixen fouragerer arten blandt andet på Ectopleura larynx (Grenet Rørpolyp) og Clava multicornis (Køllepolyp).

Reproduktion

Æg og ægstreng

Ægstrengen lægges som en spiral med jævne mellemrum.

Ægstrengen er tynd og kan variere fra en løs, uregelmæssig spiral til en mere tydeligt afgrænset snoet struktur på underlaget, ofte i nærheden af fødeorganismerne.

Forsvar

Nældeceller (Kleptocnidae)

Som andre aeolide nøgensnegle anvender Facelina bostoniensis forsvar baseret på nældeceller, der optages fra byttedyrene og lagres i cnidosækkene i cerata.

Camouflage

Arten benytter desuden camouflage i samspil med levested og fødeorganismer.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Facelina bostoniensis er amfiatlantisk og udbredt i store dele af det nordøstlige Atlanterhav.

Geografiske kerneområder

I Europa findes arten langs den norske kyst, videre sydpå langs de Britiske Øer og den øvrige vesteuropæiske atlanterhavskyst. Den er desuden kendt fra Færøerne og fra den vestlige del af Østersøregionen.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark

I Danmark er Facelina bostoniensis registreret i flere farvande.

Dokumenterede fund

Statistik fra Nudibranchia.dk viser hovedparten af observationerne i Lillebælt og Østersøen, med færre fund i Storebælt, Kattegat, Øresund og Skagerrak.

Feltobservation

Observationerne er primært gjort i perioder med moderat vandtemperatur, typisk fra forår til efterår, men arten kan forekomme året rundt.

Den findes især på lokaliteter med rig forekomst af hydroider på hårde strukturer som sten, muslingeskaller og menneskeskabte substrater.

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Vandtemperatur og antal observationer

×

Antal observationer pr. dykkerspot

×

Antal observationer pr. farvand

×

Etymologi

Slægtsnavn

Slægtsnavnet Facelina stammer fra latin og henviser til et linieret eller stribet udseende.

I zoologisk navngivning anvendes betegnelsen billedligt og relaterer til slægtens karakteristiske fremtoning.

Slægtsnavnet blev etableret for at samle en gruppe aeolide nøgensnegle med fælles morfologiske træk.

Inden for marin taksonomi anvendes Facelina konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Facelinidae.

 

Artsnavn

Artsnavnet bostoniensis er latin og betyder “fra Boston” eller “tilhørende Boston”.

Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter, der oprindeligt er beskrevet ud fra materiale fra et bestemt geografisk område.

I tilfældet Facelina bostoniensis henviser navnet til Boston-området i det nordøstlige USA, hvor arten først blev beskrevet.

 

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Facelina bostoniensis (Couthouy, 1838)

Synonymer

• Coryphella bostoniensis (Couthouy, 1838)
• Eolis curta (Alder & Hancock, 1843)
• Eolis drummondi (W. Thompson, 1844)
• Eolis tenuibranchialis (Alder & Hancock, 1845)

Originalnavn

Eolis bostoniensis (Couthouy, 1838)

Taksonomi

Orden

Nudibranchia

Underorden

Aeolidina

Superfamilie

Aeolidioidea

Familie

Facelinidae

Slægt

Facelina

Art

Facelina bostoniensis