Facelina bostoniensis
(Couthouy, 1838)
[fa-se-li-na bos-to-ni-en-sis]
(Couthouy, 1838)
[fa-se-li-na bos-to-ni-en-sis]
Facelina bostoniensis kan især forveksles med Facelina auriculata, som dog generelt er mere farverig, ofte med tydelig blå irisering, smallere kropsform og kortere cerata i forhold til halepartiet.
|
Facelina bostoniensis med lys, semitransparent og langstrakt krop samt meget lange mundtentakler. Cerata sidder tæt i flere grupper og er slanke og fingerformede. Tarmkanalen i cerata er orange-rød til rødbrun med hvidt pigmentbånd og lyse spidser. |
Facelina bostoniensis studiebillede (Black Box) med lys, semitransparent og langstrakt krop samt meget lange mundtentakler. Cerata er talrige, slanke og samlet i tydelige grupper langs kroppen. Tarmkanalen i cerata er orange-rød til rødbrun med hvidt pigmentbånd og lyse spidser. |
Facelina bostoniensis er en relativt stor aeolid nøgensnegl, der kan opnå en længde på op til ca. 55 mm, men som oftest observeres i størrelsen 15–25 mm.
KropsformKroppen er langstrakt, men forholdsvis bred, med en tydelig bred fod.
Foran på hovedet findes et par relativt lange og spidse fodhjørner, mens kroppen bagtil ender i et langt og smalt haleparti.
Farvetegning og pigmenteringKroppens grundfarve er hvidlig til svagt rosa og semitransparent, således at de indre organer ofte kan ses gennem kropsvæggen.
Hovedet kan have et mere markant rosa til rødligt skær, og hos nogle individer ses en svag blålig irisering på hovedet.
Hoved og mundtentaklerMundtentaklerne er meget lange og bevægelige og kan nå op til halvdelen af kroppens længde; de er ofte svagt rosafarvede og kan have hvid pigmentering yderst.
RhinoforerRhinoforerne er lange og tydeligt lamellerede.
Den nederste del er cylindrisk og glat, mens de øvre ca. tre fjerdedele bærer op til omkring 30 lameller.
Rhinoforerne sidder tæt ved basis, adskilt af et lille mellemrum, og ved basis ses ofte et tydeligt punktøjne (Ocellus).
Cerata og cnidosækkeCerata er lange, tynde og fingerformede og sidder i velafgrænsede grupper langs kroppens sider, typisk 5–7 grupper på hver side.
Der er et tydeligt mellemrum mellem første og anden gruppe, og cerata i den forreste gruppe kan være så lange, at de næsten når ned til halepartiet.
Cerata er oftest gennemsigtige, så tarmkirtlen ses tydeligt; tarmkirtlen er kraftigt farvet i nuancer fra rød og orange til rødbrun og fylder ikke cerata helt ud.
På mange individer ses hvid pigmentering, der danner et bånd lige under spidsen af hvert ceras; yderst på cerata mangler pigmentering, og cnidosækken er tydeligt synlig.
Facelina bostoniensis lever på blandet bund, ofte med indslag af blød bund, hvor der findes rige bestande af hydroider.
DybdeArten forekommer fra lavt vand ned til ca. 30 meters dybde.
Levevis og adfærdFacelina bostoniensis kan til tider ses frit svævende i vandet, hvor den holder kroppen nogenlunde strakt, mens cerata er bøjet og spredt i alle retninger.
Facelina bostoniensis er et rovdyr og lever af hydroider.
ByttedyrIfølge fødematrixen fouragerer arten blandt andet på Ectopleura larynx (Grenet Rørpolyp) og Clava multicornis (Køllepolyp).
Ægstrengen lægges som en spiral med jævne mellemrum.
Ægstrengen er tynd og kan variere fra en løs, uregelmæssig spiral til en mere tydeligt afgrænset snoet struktur på underlaget, ofte i nærheden af fødeorganismerne.
Som andre aeolide nøgensnegle anvender Facelina bostoniensis forsvar baseret på nældeceller, der optages fra byttedyrene og lagres i cnidosækkene i cerata.
CamouflageArten benytter desuden camouflage i samspil med levested og fødeorganismer.
Facelina bostoniensis er amfiatlantisk og udbredt i store dele af det nordøstlige Atlanterhav.
Geografiske kerneområderI Europa findes arten langs den norske kyst, videre sydpå langs de Britiske Øer og den øvrige vesteuropæiske atlanterhavskyst. Den er desuden kendt fra Færøerne og fra den vestlige del af Østersøregionen.
I Danmark er Facelina bostoniensis registreret i flere farvande.
Dokumenterede fundStatistik fra Nudibranchia.dk viser hovedparten af observationerne i Lillebælt og Østersøen, med færre fund i Storebælt, Kattegat, Øresund og Skagerrak.
FeltobservationObservationerne er primært gjort i perioder med moderat vandtemperatur, typisk fra forår til efterår, men arten kan forekomme året rundt.
Den findes især på lokaliteter med rig forekomst af hydroider på hårde strukturer som sten, muslingeskaller og menneskeskabte substrater.
Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Slægtsnavnet Facelina stammer fra latin og henviser til et linieret eller stribet udseende.
I zoologisk navngivning anvendes betegnelsen billedligt og relaterer til slægtens karakteristiske fremtoning.
Slægtsnavnet blev etableret for at samle en gruppe aeolide nøgensnegle med fælles morfologiske træk.
Inden for marin taksonomi anvendes Facelina konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Facelinidae.
Artsnavn
Artsnavnet bostoniensis er latin og betyder “fra Boston” eller “tilhørende Boston”.
Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter, der oprindeligt er beskrevet ud fra materiale fra et bestemt geografisk område.
I tilfældet Facelina bostoniensis henviser navnet til Boston-området i det nordøstlige USA, hvor arten først blev beskrevet.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Facelina bostoniensis (Couthouy, 1838)
SynonymerEolis bostoniensis (Couthouy, 1838)