Favorinus branchialis
(Rathke, 1806)
[fa-vo-ri-nus bran-ki-a-lis]
(Rathke, 1806)
[fa-vo-ri-nus bran-ki-a-lis]
Favorinus branchialis kan forveksles med Favorinus blianus.
Sidstnævnte adskilles især ved rhinoforernes udseende, idet F. blianus typisk har tre tydelige ringformede opsvulmninger på rhinoforerne og ofte en mørk længdestribe på bagsiden af rhinoforerne, hvilket F. branchialis mangler.
|
Favorinus branchialis med slank, semitransparent krop og tætstillede cerata, der er bøjet bagud langs siderne. Rhinoforerne er brunlige med lys spids, og forenden har lange, smalle mundtentakler. |
Favorinus branchialis studiebillede (Black Box) med slank, semitransparent krop og tætte, bagudbøjede cerata i rækker. Rhinoforerne er brunlige med lys spids, og forenden har lange, smalle mundtentakler. |
Favorinus branchialis er en lille aeolid nøgensnegl, der kan blive op til ca. 25 mm lang, men oftest er mindre.
KropsformKroppen er lang, slank og let affladet.
Foden er smal, med forlængede og spidse fodhjørner, og bagtil forlænges kroppen i en smal og relativt lang hale.
Farvetegning og pigmenteringGrundfarven er hvidlig til mælkehvid og semitransparent, således at de indre organer ofte kan anes gennem kropsvæggen.
Hvidt pigment forekommer som pletter og felter på kroppen og cerata og danner ofte et karakteristisk mønster.
Et lyst, trekantet eller rombeformet felt på hovedet foran rhinoforerne samt en række lysere markeringer langs ryggens midtlinje er typisk.
Hoved og mundtentaklerMundtentaklerne er lange, slanke og spidse og anvendes aktivt under fødesøgning.
RhinoforerRhinoforerne er markante og kølleformede, cylindriske til svagt koniske.
De er overvejende brunlige langs størstedelen af længden, ofte med et tydeligt opsvulmet ringformet parti nær spidsen, hvor farven skifter til hvid.
Ved basis af hver rhinofor ses som regel et lille punktøjne (Ocellus).
Cerata og cnidosækkeCerata sidder i 4–6 tværgående rækker på hver side af kroppen, undertiden op til 7 cerata i hver rækkehalvdel.
De er karakteristisk bøjet bagud mod kroppen.
Cerata er som regel gennemsigtige, og tarmkirtlen ses tydeligt.
Tarmkirtlens farve varierer fra hvidlig over gullig og orange til lyserød eller brunlig, afhængigt af føden.
Arten lever på hård bund og findes ofte i områder, hvor andre nøgensnegle forekommer i større antal.
DybdeDen er knyttet til lavvandede kystnære områder, men kan også forekomme dybere.
Levevis og adfærdFavorinus branchialis ses ofte i direkte tilknytning til ægstrenge fra andre nøgensnegle, hvor den både finder føde og camouflage.
Favorinus branchialis er en specialiseret ægspiser.
Den lever primært af æg fra andre nøgensnegle og ses ofte direkte på eller i nærheden af ægstrengene.
ByttedyrUnge individer kan desuden ernære sig af hydroider,, herunder arter inden for slægter som Obelia og Hydrallmania.
Ægstrengen lægges som en meget tynd, hvidlig streng, der er snoet i en tæt spiral eller spiralformet fjer.
Ægstrengen placeres ofte på hård bund eller i tilknytning til andre nøgensnegles ægstrenge.
ReproduktionsbiologiReproduktion forekommer hovedsageligt i de varmere dele af året.
Arten benytter primært camouflage som forsvar.
Den lyse kropsfarve og placeringen direkte på ægstrenge gør den vanskelig at opdage for rovdyr.
Favorinus branchialis har en vid europæisk udbredelse.
Arten er kendt fra Middelhavet og langs den europæiske Atlanterhavskyst, herunder De Britiske Øer, og videre nordpå langs den norske kyst til Barentshavet.
Geografiske kerneområderDen forekommer desuden langs store dele af den vestlige svenske kyst.
Arten er registreret fra danske farvande, men observationerne er spredte.
Arten anses for at være underrapporteret i Danmark, sandsynligvis på grund af sin lille størrelse og diskrete farvetegning.
Dokumenterede fundIfølge tilgængelige data forekommer den især i Østersøområdet og i Lillebælt, med enkelte fund i Kattegat og Øresund.
FeltobservationObservationer er hovedsageligt gjort i forårs- og sommermånederne, hvor vandtemperaturen typisk ligger mellem ca. 8 og 18 °C.
Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Slægtsnavnet Favorinus blev etableret af John Edward Gray i 1850 og har sandsynligvis klassisk-romersk oprindelse.
Navnet er ikke entydigt beskrivende, men følger en tradition i zoologisk nomenklatur, hvor latinske eller latinsk klingende betegnelser anvendes som slægtsnavne.
Slægtsnavnet blev etableret for at samle en gruppe aeolide nøgensnegle med fælles morfologiske og biologiske træk.
Inden for marin taksonomi anvendes Favorinus konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Facelinidae.
Artsnavn
Artsnavnet branchialis stammer fra latin branchia, som betyder “gæller”.
Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter, hvor gæller eller gællelignende strukturer er særligt fremtrædende.
I tilfældet Favorinus branchialis refererer navnet sandsynligvis til artens markante cerata, som fungerer som respiratoriske strukturer og minder om gæller.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Favorinus branchialis (Rathke, 1806)
SynonymerDoris branchialis (Rathke, 1806)