Fiocuthona concinna
(Alder & Hancock, 1843)
[fio-ku-tona kon-sinna]
(Alder & Hancock, 1843)
[fio-ku-tona kon-sinna]
Arten kan forveksles med Cuthona nana, som dog har en bredere kropsform, markant flere cerata og mangler hvid pigmentering på mundtentakler og rhinoforer. Desuden kan farvevariationer af andre små aeolide nøgensnegle give anledning til forveksling, men kombinationen af slank kropsform, hvide ceratatoppe og punktøje (Ocellus) ved rhinoforbasen er karakteristisk for Fiocuthona concinna.
|
Fiocuthona concinna med lang, slank og semitransparent krop, glatte rhinoforer og mundtentakler med hvidt yderpigment. Cerata står i tværrækker, er slanke og fingerformede med hvide spidser og lavendelfarvede tarmkanaler. Spredte fine pigmentprikker ses under de hvide ceratatoppe. |
Fiocuthona concinna studiebillede (Black Box) med lang, slank og semitransparent krop, glatte rhinoforer og mundtentakler med hvidt yderpigment. Cerata står i tværrækker, er slanke og fingerformede med hvide spidser og rødbrune tarmkanaler. Kroppen er overvejende hvidlig uden udtalt overfladepigmentering. |
Fiocuthona concinna er en lille til middelstor aeolid nøgensnegl, der normalt bliver 10–15 mm lang, men som i sjældne tilfælde kan nå op til ca. 25 mm.
KropsformKroppen er lang og slank med forholdsvis korte fodhjørner og et konisk tilspidset haleparti.
Farvetegning og pigmenteringKropsfarven er gennemskinnelig hvidlig til svagt gullig og ofte semitransparent, så de indre organer kan anes gennem kropsvæggen.
Ryggen er uden egentlig overfladepigmentering.
Hoved og mundtentaklerMundtentaklerne er glatte og omtrent samme farve som kroppen, men har ofte hvid pigmentering yderst.
RhinoforerRhinoforerne er glatte, længere end mundtentaklerne og placeret tæt ved deres basis.
Ved basis af hver rhinofor ses et karakteristisk punktøje (Ocellus), og de yderste dele har ofte hvid pigmentering.
Cerata og cnidosækkeCerata er lange, slanke og fingerformede og sidder i op til 10 tværgående rækker på hver side af kroppen, med op til 5 cerata i hver rækkehalvdel.
Spidserne er hvide, og under den hvide top ses ofte spredte pigmentprikker.
Tarmkirtlerne, som fylder størstedelen af cerata, er hyppigst lys lavendelfarvede til lyslilla, men kan også fremstå orange, orangerøde, lysebrune eller gullige afhængigt af føden.
Arten lever på blandet bund og hård havbund, hvor der findes rigelige bestande af hydroider.
DybdeFiocuthona concinna forekommer typisk på dybder fra ca. 10 til 35 m.
Levevis og adfærdDen er knyttet til områder med god vandudskiftning og ses ofte direkte på eller i umiddelbar nærhed af sine byttedyr. Som aeolid nøgensnegl lever den aktivt af kolonidannende hydroider og opholder sig det meste af tiden på værtsdyret.
Arten er et rovdyr og lever af hydroider (Hydrozoa).
ByttedyrIfølge fødematrix og feltobservationer fouragerer Fiocuthona concinna især på hydroiderne Sertularia argentea og Sertularia cupressina, hvor den æder cyprespolypperne.
Ægstrengen lægges som et smalt, hvidt bånd direkte på hydroiderne, typisk på grene eller langs hovedaksen af kolonien.
Ægstrengene ses ofte i forbindelse med tætte bestande af byttedyr.
ReproduktionsbiologiReproduktion er observeret fra forår til sommer, men ægstrenge kan også forekomme i andre perioder afhængigt af lokale forhold.
Som andre aeolide nøgensnegle benytter Fiocuthona concinna både kamuflage og nældeceller optaget fra byttedyrene.
Nældeceller (Kleptocnidae)Nældecellerne lagres i cerata og anvendes som kemisk og mekanisk forsvar mod rovdyr.
Arten har en nordlig udbredelse i tempererede dele af den nordlige halvkugle.
Geografiske kerneområderI det nordøstlige Atlanterhav forekommer den langs den europæiske kyst fra De Britiske Øer og Nordsøen mod nord til Norge og Barentshavet.
Den findes desuden i den nordvestlige Atlanterhavskyst samt i det nordøstlige Stillehav. Arten når ikke egentlige arktiske områder.
I Danmark er Fiocuthona concinna registreret hyppigst i Lillebælt, hvor langt størstedelen af observationerne stammer fra.
Dokumenterede fundDerudover findes enkelte observationer fra Kattegat og Øresund.
FeltobservationObservationerne er primært gjort ved vandtemperaturer fra ca. 3–15 °C. Flest fund er registreret i vinter- og forårsmånederne samt igen i sensommer og efterår, hvilket afspejler artens tilknytning til forekomsten af hydroider.
Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Slægtsnavnet Fiocuthona er en sammensat videnskabelig betegnelse med oprindelse i latin og græsk.
Navnet kombinerer latin fio, som kan forstås som “fremstå” eller “udvikles”, med Cuthona, et veletableret slægtsnavn inden for aeolide nøgensnegle.
I zoologisk navngivning anvendes sådanne sammensatte betegnelser ofte til at markere en systematisk adskillelse fra nærtstående slægter.
Slægtsnavnet blev etableret for at samle en gruppe aeolide nøgensnegle, der adskiller sig fra slægten Cuthona ved særlige morfologiske og anatomiske karaktertræk.
Inden for marin taksonomi anvendes Fiocuthona konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Cuthonidae.
Artsnavn
Artsnavnet concinna stammer fra latin og betyder “velordnet”, “sirlig” eller “elegant”.
Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter med et harmonisk eller velafbalanceret udseende.
I tilfældet Fiocuthona concinna refererer navnet sandsynligvis til artens proportionerede kropsform og regelmæssige placering af cerata.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Fiocuthona concinna (Alder & Hancock, 1843)
SynonymerEolis concinna (Alder & Hancock, 1843)