Karakteristiske kendetegn

• Slank, langstrakt og delvist gennemsigtig hvidlig krop
• Lange, spidse fodhjørner
• Lange, kølleformede mundtentakler med hvid pigmentering yderst
• Lange, rynkede rhinoforer med hvid pigmentering i spidsen
• Cerata arrangeret i tydelige grupper med klart mellemrum efter første gruppe
• Kraftigt farvede tarmkirtler i cerata (røde til rødbrune nuancer)
• Bred, tydelig hvid ring nær spidsen af cerata under cnidosækken

Lignende arter

Fjordia browni kan forveksles med Borealea nobilis, men adskiller sig ved det tydelige mellemrum mellem den forreste og den næste ceratagruppe.

Hos B. nobilis sidder cerata i mere kontinuerlige rækker langs kroppen.

Arten kan også forveksles med Coryphella verrucosa.

Hos F. browni er den hvidpigmenterede ring på cerata bred og tydelig, mens den hos C. verrucosa er smallere.

Desuden kan C. verrucosa have et svagt rosa skær på rhinoforerne, hvilket ikke ses hos F. browni, hvor rhinoforerne er uden farvetone.

Fjordia browni med semitransparent hvidlig, langstrakt krop, lange mundtentakler og rynkede rhinoforer med hvidspidset pigment. Cerata er lange og spidse med orange til rødbrune tarmkanaler, hvid ring nær spidsen og hvide cerataspidser.

Fjordia browni studiebillede (Black Box) med semitransparent hvidlig, langstrakt krop, lange mundtentakler og rynkede rhinoforer med hvidspidset pigment. Cerata er lange og spidse med orange til rødbrune tarmkanaler, hvid ring nær spidsen og hvide cerataspidser.

Beskrivelse

Størrelse

Fjordia browni kan blive op til ca. 80 mm lang, men de fleste individer er betydeligt mindre og ses typisk i størrelsesordenen 30–50 mm.

Kropsform

Kroppen er langstrakt med tydeligt fremskudte og spidse fodhjørner.

Halepartiet er langt og spidst og afsluttes med hvid pigmentering.

Farvetegning og pigmentering

Arten har en delvist gennemsigtig, hvidlig til semitransparent krop, hvor de indre organer ofte kan anes gennem kropsvæggen.

Hoved og mundtentakler

Mundtentaklerne er lange, kølleformede og glatte, med hvid pigmentering yderst.

Rhinoforer

Rhinoforerne er lange, koniske og tydeligt rynkede, med hvid pigmentering i spidsen.

Cerata og cnidosække

Cerata er fingerformede, koniske og spidse og arrangeret i tydelige grupper langs ryggen, med et markant mellemrum mellem den forreste ceratagruppen og de efterfølgende grupper.

Cerata indeholder kraftigt farvede tarmkirtler, som kan være røde, orange, rødbrune eller rødgule.

Et bredt, tydeligt hvidpigmenteret bånd ses nær spidsen af cerata, lige under cnidosækken, som er stor og klart afgrænset.

Habitat og levevis

Bundtype og levested

Arten lever på blandet bund og ses ofte på lokaliteter med god vandbevægelse.

Dybde

Den forekommer både på lavere vand og på større dybder, ofte i områder påvirket af strøm.

Levevis og adfærd

Fjordia browni findes typisk på eller i umiddelbar nærhed af kolonier af hydroider, som den lever af.

Føde

Fødevalg

Fjordia browni lever af hydroider og fouragerer typisk direkte på værtskolonierne.

Byttedyr

Den primære føde er Tubularia indivisa (Stor Rørpolyp), men arten kan også tage andre hydroider, herunder arter i slægten Eudendrium samt den solitære hydroid Corymorpha nutans.

Reproduktion

Æg og ægstreng

Æggene lægges i en hvid ægstreng, der er arrangeret som en tråd i en løs spiral, ofte direkte på værtsdyret.

Reproduktionsbiologi

Reproduktionen finder sted fra sen vinter til tidlig sommer, og arten kan i denne periode forekomme i stort antal på fødeemnerne.

Forsvar

Nældeceller (Kleptocnidae)

Som andre aeolide nøgensnegle benytter Fjordia browni nældeceller, der lagres i cnidosækkene i cerata, som kemisk og mekanisk forsvar mod rovdyr.

Camouflage

Kropsfarve og gennemsigtighed bidrager til en vis grad af kamuflage.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Fjordia browni er udbredt i det nordøstlige Atlanterhav.

Geografiske kerneområder

Arten er kendt fra De Britiske Øer og forekommer nordpå langs Norges kyst samt ved Island. Derudover er den rapporteret fra den nordlige del af Atlanterhavskysten i Europa.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark

I danske farvande er Fjordia browni registreret primært i Skagerrak, hvor langt hovedparten af observationerne stammer fra.

Dokumenterede fund

Derudover foreligger der enkelte registreringer fra Kattegat, Lillebælt, Storebælt, Østersøen og Limfjorden.

Feltobservation

Observationerne er koncentreret i årets køligere og tempererede perioder, med flest fund fra vinter til forår samt igen i sensommer og efterår. De registrerede observationer dækker vandtemperaturer fra lave vintertemperaturer op til ca. 12–14 °C.

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Vandtemperatur og antal observationer

×

Antal observationer pr. dykkerspot

×

Antal observationer pr. farvand

×

Etymologi

Slægtsnavn

Slægtsnavnet Fjordia er en videnskabelig betegnelse afledt af det nordiske ord “fjord”.

Navnet henviser til de dybe, kystnære fjordsystemer, som er karakteristiske for slægtens nordatlantiske udbredelsesområde.

I zoologisk navngivning anvendes geografisk inspirerede betegnelser ofte til at afspejle arters tilknytning til bestemte naturtyper.

Slægtsnavnet blev etableret for at samle en gruppe aeolide nøgensnegle med fælles morfologiske træk og en tydelig nordatlantisk udbredelse.

Inden for marin taksonomi anvendes Fjordia konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Coryphellidae.

 

Artsnavn

Artsnavnet browni er et latinskiseret personnavn.

Betegnelsen følger en almindelig zoologisk tradition, hvor arter opkaldes til ære for personer, der har ydet et væsentligt bidrag til forskning i eller kendskab til arten.

I tilfældet Fjordia browni er artsnavnet givet til ære for den britiske nøgensnegleforsker Gregory Brown.

 

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Fjordia browni (Picton, 1980)

Synonymer

• Coryphella browni (Picton, 1980)
• Flabellina browni (Picton, 1980)

Originalnavn

Coryphella browni (Picton, 1980)

Taksonomi

Orden

Nudibranchia

Underorden

Aeolidina

Superfamilie

Fionoidea

Familie

Coryphellidae

Slægt

Fjordia

Art

Fjordia browni