Fjordia chriskaugei – slank aeolid med fin hvid ryglinje

Karakteristiske kendetegn

Op til ca. 45 mm lang, oftest 20–30 mm
Slank, halvtransparent til gennemsigtig krop
Smal, hvid længdegående ryglinje, ofte delvist opløst
Lange, spidse mundtentakler og kraftige, let rynkede rhinoforer med hvide længdestriber
Cerata i 5–8 skråtstillede grupper
Hvide pigmentprikker på cerataspidserne, men uden samlet hvid top
Røde til orange tarmkirtlerne i cerata

Lignende arter

Fjordia chriskaugei kan forveksles med andre slanke aeolide nøgensnegle med hvide længdestriber, især Fjordia lineata.

Fjordia chriskaugei adskilles dog ved, at de hvide længdestriber typisk er tyndere, samt ved farverne af tydeligt hvidt pigment i spidsen af cerata.

Arten kan desuden minde om Gulenia monica og Gulenia orjani, men disse har bredere og mere markante hvide ryglinjer samt en mere robust kropsform.

Fjordia chriskaugei med gennemsigtig krop, lange mundtentakler og spidse cerata med orange tarmkanaler.

Fjordia chriskaugei med slank, halvtransparent krop og lange, spidse mundtentakler.
Cerata er lange og koniske i tætte grupper med røde til orange tarmkanaler.
Cerataspidserne har fine, lyse pigmentprikker uden samlet hvid top.

Fjordia chriskaugei (Black Box) med slank gennemsigtig krop og spidse cerata med orange tarmkanaler.

Fjordia chriskaugei, studiebillede (Black Box), med slank, halvtransparent krop og lange, spidse mundtentakler.Cerata er lange og koniske i tætte grupper med røde til orange tarmkanaler. Cerataspidserne har fine, lyse pigmentprikker uden samlet hvid top.

Beskrivelse

Størrelse

Fjordia chriskaugei kan blive op til ca. 45 mm lang, men observeres oftest i størrelsesordenen 20–30 mm.

Kropsform

Kroppen er langstrakt og slank, hvidlig og halvtransparent til næsten gennemsigtig, så indre organer ofte kan anes gennem kropsvæggen.

Farvetegning og pigmentering

Midt på ryggen ses en karakteristisk, smal hvid pigmentlinje, som kan være ubrudt eller delvist opløst i korte streger.

Ryglinjen deler sig fortil og fortsætter ud på mundtentaklerne.

Hoved og mundtentakler

Hovedet har lange, spidse mundtentakler med en tynd, hvid længdegående pigmentlinje på oversiden.

Rhinoforer

Rhinoforerne er kraftige, let rynkede og omtrent samme længde som mundtentaklerne, og de har ligeledes en fin hvid længdestribe.

Cerata og cnidosække

Cerata er lange, koniske og tydeligt spidse med en aflang cnidosæk.

De sidder i fem til otte skråtstillede, tværgående grupper på let hævede ryglister langs begge sider af kroppen.

Cerata kan have en længdegående hvid pigmentlinje, som kan være ufuldstændig eller mangle.

I spidsen ses typisk små hvide pigmentprikker, men uden samlet hvid top, og tarmkirtlerne er røde, rødbrune eller orangefarvede.

Habitat og levevis

Bundtype og levested

Arten lever på hård bund og forekommer især på lokaliteter med rigt forekommende hydroider.

Fjordia chriskaugei ses ofte direkte på kolonier af hydroider, den foretrukne føde.

Dybde

Den findes fra lavere vanddybder og ned til omkring 40 m, hyppigst mellem 20 og 30 m.

Levevis og adfærd

Arten optræder primært fra vinter til forår, men kan påvises over en længere sæson afhængigt af lokale forhold.

Føde

Fødevalg

Fjordia chriskaugei er et rovdyr og lever af hydrozoer.

Byttedyr

Føden består især af hydroider med en tydelig præference for Tubularia indivisa (Stor Rørpolyp), som ofte udgør hovedbyttet.

Arten kan også fouragere på beslægtede hydroider, herunder arter inden for slægten Eudendrium.

Reproduktion

Æg og ægstreng

Ægstrengen lægges som en tynd tråd, der er snoet i en spiral og ofte viklet direkte omkring værts-hydroiden.

Æggene er hvide til svagt rosa.

Reproduktionsbiologi

Reproduktion er registreret fra vinter til tidligt sommer, med æglægning typisk observeret i perioden fra februar til juni.

Forsvar

Forsvarsstrategi

Forsvaret består primært af camouflage i værtsmiljøet samt udnyttelse af nældeceller.

Nældeceller (Kleptocnidae)

Arten optager nældeceller fra sine byttedyr og oplagrer dem i cnidosækkene i cerata, hvorfra de kan anvendes aktivt mod potentielle rovdyr.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Den samlede europæiske udbredelse strækker sig fra Nordnorge (bl.a. området omkring Bodø) langs den nordatlantiske kyst mod syd til de nordlige dele af De Britiske Øer.

Geografiske kerneområder

Arten er desuden registreret flere steder langs den norske kyst og i tilstødende farvande.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark

I danske farvande er Fjordia chriskaugei dokumenteret med observationer primært i Øresund, hvor langt størstedelen af registreringerne stammer fra.

Derudover forekommer arten mere sporadisk i Kattegat, Lillebælt og i begrænset omfang i Skagerrak.

Dokumenterede fund

Observationerne er hovedsageligt gjort i månederne fra det tidlige forår til sensommeren og tidligt efterår.

Feltobservation

Vandtemperaturer ved observationer ligger typisk i intervallet ca. 4–10 °C, med flest fund ved moderate temperaturer.

Arten er ofte registreret på dykkerspots med stabile hydroidebestande.

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Etymologi

Slægtsnavn

Slægtsnavnet Fjordia er en videnskabelig betegnelse afledt af det nordiske ord “fjord”.

Navnet henviser til de dybe, kystnære fjordsystemer, som er karakteristiske for slægtens nordatlantiske udbredelsesområde.

I zoologisk navngivning anvendes geografisk inspirerede betegnelser ofte til at afspejle arters tilknytning til bestemte naturtyper.

Slægtsnavnet blev etableret for at samle en gruppe aeolide nøgensnegle med fælles morfologiske træk og en tydelig nordatlantisk udbredelse.

Inden for marin taksonomi anvendes Fjordia konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Coryphellidae.

Artsnavn

Artsnavnet chriskaugei er et latiniseret personnavn.

Betegnelsen følger en almindelig zoologisk tradition, hvor arter opkaldes til ære for personer, der har ydet væsentlige bidrag til forskning, dokumentation eller formidling.

I tilfældet Fjordia chriskaugei er artsnavnet givet til ære for Christian Skauge, norsk undervandsfotograf og formidler af nøgensnegle, som har bidraget væsentligt til kendskabet til norske nøgensnegle.

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Fjordia chriskaugei Korshunova, Martynov, Bakken, Evertsen, Fletcher, Mudianta, Saito, Lundin, Schrödl & Picton, 2017

Synonymer

Coryphella chriskaugei (Korshunova, Martynov, Bakken, Evertsen, Fletcher, Mudianta, Saito, Lundin, Schrödl & Picton, 2017)

Originalnavn

Fjordia chriskaugei (Korshunova, Martynov, Bakken, Evertsen, Fletcher, Mudianta, Saito, Lundin, Schrödl & Picton, 2017)

Taksonomi

Orden

Nudibranchia

Underorden

Aeolidina

Superfamilie

Fionoidea

Familie

Coryphellidae

Slægt

Fjordia

Art

Fjordia chriskaugei