Karakteristiske kendetegn

• Lang og meget slank, hvidlig semitransparent krop
• Længdegående, tynd hvid pigmentlinje midt på ryggen
• Hvide pigmentlinjer på mundtentakler og ofte på rhinoforer
• Lange, kølleformede til fingerformede cerata med hvidpigmenteret spids
• Cerata i 5–8 skråtstillede grupper på ryglister
• Tarmkirtler i cerata røde, rødbrune, orange eller gullige

Lignende arter

Fjordia lineata kan forveksles med flere slanke arter i Coryphellidae, især Fjordia chriskaugei.

Fjordia lineata adskiller sig ved de meget tynde, længdegående hvide linjer samt ved, at spidsen af cerata har tydeligt hvidt pigment.

Fjordia lineata med lang, meget slank og semitransparent krop samt fine længdegående hvide pigmentlinjer. Cerata er kølle- til fingerformede i tydelige grupper, med rødlige til orange tarmkanaler. Spidserne af cerata har markant hvid pigmentering, og forenden er smal med lange mundtentakler.

Fjordia lineata med lang, meget slank og semitransparent krop samt fine længdegående hvide pigmentlinjer. Cerata er kølle- til fingerformede i tydelige grupper, med orange til rødbrune tarmkanaler. Spidserne af cerata har markant hvid pigmentering, og forenden har lange mundtentakler og kraftige rhinoforer.

Beskrivelse

Størrelse

Kroppen kan blive op til ca. 50 mm, men ses oftest i størrelsesordenen 20–30 mm.

Kropsform

Kroppen er meget lang og slank.

Bagkroppen er forlænget og tydeligt spidst udtrukket.

Foden er smal, og de forreste hjørner er trukket ud i korte, smalle og spidse fodhjørner. Halepartiet er spidst og langt..

Farvetegning og pigmentering

Grundfarven er hvidlig og semitransparent, og de indre organer er ofte synlige gennem kropsvæggen.

Midt på ryggen ses en meget tynd, længdegående hvid pigmentlinje i det ceratafrie område.

Denne linje fortsætter frem på hovedet, hvor den deler sig og løber ud på mundtentaklerne.

Der ses desuden tilsvarende tynde, længdegående hvide pigmentlinjer på hver side af kroppen.

Hoved og mundtentakler

Mundtentaklerne er lange og slanke.

Rhinoforer

Rhinoforerne er kraftige, let rynkede og omtrent samme længde som mundtentaklerne.

På oversiden ses ofte en længdegående, tynd hvid pigmentlinje, og spidsen kan være helt dækket af hvidt pigment.

Cerata og cnidosække

Cerata er lange, kølleformede til fingerformede, koniske og spidse, og yderst anes en aflang cnidosæk.

I spidsen af cerata ses ofte hvid pigmentering, som kan dække cnidosækken.

På oversiden af cerata løber en længdegående hvid pigmentlinje, der fortsætter op over den yderste spids.

Cerata sidder i 5–8 grupper, normalt skråt tværstillede, på let forhøjede ryglister, som løber langsgående på begge sider af ryggen.

Tarmkirtlerne i cerata er røde, rødbrune, orange eller gullige, afhængigt af føden.

Habitat og levevis

Bundtype og levested

En aeolid nøgensnegl, der primært lever på hård bund, men som også kan forekomme på blandet bund.

I Danmark findes den på stenbund, skaller, kunstige strukturer og andre faste overflader, hvor værtsdyrene vokser.

Dybde

Arten findes fra lavere vand til dybere dele af kystnære områder.

Levevis og adfærd

Den lever tæt knyttet til kolonier af hydroider, hvor den både fouragerer og lægger æg.

Føde

Fødespecialisering

Hydroider (Hydrozoa).

Byttedyr

Arten fouragerer især på Tubularia indivisa (Stor Rørpolyp), men også på Ectopleura larynx (Grenet Rørpolyp) og Corymorpha nutans (Nikkende Rørpolyp).

Reproduktion

Æg og ægstreng

Ægstrengen lægges som en tynd tråd, ofte snoet i spiral og viklet omkring eller tæt på værts-hydroiden. Æggene er hvide til svagt rosa.

Reproduktionsbiologi

Reproduktion er registreret fra vinter til sommer, med flest observationer af ægstrenge i forårs- og tidlige sommermåneder.

Forsvar

Camouflage

Som andre aeolide nøgensnegle anvender arten kamuflage.

Nældeceller (Kleptocnidae)

Arten lagrer nældeceller fra byttedyr i cnidosækkene i cerata, som kan anvendes i forsvaret mod rovdyr.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Arten er vidt udbredt langs den europæiske Atlanterhavskyst og forekommer også i Middelhavet.

Geografiske kerneområder

Udbredelsen strækker sig fra Nordnorge sydpå langs Skandinavien og videre til De Britiske Øer og kontinentale kyster.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark

Ifølge registreringer forekommer Fjordia lineata i flere danske farvande.

Dokumenterede fund

Flest observationer er gjort i Øresund og Skagerrak, efterfulgt af Lillebælt og Kattegat.

Arten er kun sjældent registreret i Storebælt og Nordsøen.

Feltobservation

Observationer er gjort fra vinter til sen efterår, med flest fund i forårs- og sommermånederne.

De fleste observationer er knyttet til vandtemperaturer fra ca. 4 til 16 °C og dybder typisk mellem 5 og 30 m, men arten kan forekomme helt ned til ca. 40 m.

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Vandtemperatur og antal observationer

×

Antal observationer pr. dykkerspot

×

Antal observationer pr. farvand

×

Etymologi

Slægtsnavn

Slægtsnavnet Fjordia er en videnskabelig betegnelse afledt af det nordiske ord “fjord”.

Navnet henviser til de dybe, kystnære fjordsystemer, som er karakteristiske for slægtens nordatlantiske udbredelsesområde.

I zoologisk navngivning anvendes geografisk inspirerede betegnelser ofte til at afspejle arters tilknytning til bestemte naturtyper.

Slægtsnavnet blev etableret for at samle en gruppe aeolide nøgensnegle med fælles morfologiske træk og en tydelig nordatlantisk udbredelse.

Inden for marin taksonomi anvendes Fjordia konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Coryphellidae.

 

Artsnavn

Artsnavnet lineata stammer fra latin lineatus, som betyder “linjeret” eller “stribet”.

Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter, der har tydelige længdegående linjer eller stribemønstre.

I tilfældet Fjordia lineata refererer navnet sandsynligvis til artens karakteristiske lineære farvetegning langs kroppen og cerata.

 

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Fjordia lineata (Lovén, 1846)

Synonymer

• Aeolis argenteolineata (A. Costa, 1866)
• Coryphella lineata (Lovén, 1846)
• Flabellina lineata (Lovén, 1846)

Originalnavn

Aeolis lineata (Lovén, 1846)

Taksonomi

Orden

Nudibranchia

Underorden

Aeolidina

Superfamilie

Fionoidea

Familie

Coryphellidae

Slægt

Fjordia

Art

Fjordia lineata