Geitodoris planata
(Alder & Hancock, 1846)
[gei-to-do-ris pla-na-ta]
(Alder & Hancock, 1846)
[gei-to-do-ris pla-na-ta]
Geitodoris planata kan forveksles med Archidoris pseudoargus, som dog typisk har en mere hvælvet kropsform, mangler de stjerneformede kirtelfelter på kappen og har meget korte eller næsten manglende mundtentakler.
Undersiden af kappen hos Geitodoris planata har desuden karakteristiske brune pletter, som ikke ses hos Archidoris pseudoargus.
|
Geitodoris planata med meget flad, oval kappe tæt besat med stumpe vorteformede tuberkler i varierende størrelse. Rødbrun til orangebrun farvetone med lysere pletter og fin spættet pigmentering. Kølleformede rhinoforer og bred kapperand med ujævn kontur. |
Geitodoris planata med meget flad, oval kappe tæt besat med stumpe vorteformede tuberkler i varierende størrelse. Rødbrun til brunviolet farvetone med lysere pletter og fin spættet pigmentering. Kølleformede rhinoforer og bred kapperand med ujævn kontur. |
Kropsformen er bred, oval og markant affladet, hvilket giver dyret et lavt og kompakt udseende.
Kappen dækker hele kroppen fuldstændigt, inklusive hoved og fod, og arten kan opnå en længde på op til ca. 65 mm.
Kroppen virker ofte bredere end høj, især hos større individer.
Farvetegning og pigmenteringFarven på kappens overside varierer fra rødbrun til brunlig eller brunorange.
Overfladen er ofte uregelmæssigt plettet med lysere gullige eller brunlige områder og kan desuden være spættet med bittesmå sorte prikker.
Farvetegningen fremstår generelt ujævn og bidrager til et broget udtryk, som ofte giver god camouflage mod underlaget.
Kappe og kappetuberklerKappens overflade er tæt besat med små til mellemstore kappetuberkler i varierende størrelse.
Tuberklerne er stumpe, vortelignende og uden spidser.
Spredt over kappens overside ses karakteristiske stjerneformede, lyse aftegninger.
Disse indeholder store kirtler, og centralt i hver stjerneformet aftegning findes typisk en stor, hvid tuberkel.
Kappetuberklerne indeholder kalknåle, som også er indlejret i selve kappen og bidrager til kappens faste konsistens.
Langs kappens underside og især ved siderne af foden forekommer ofte brune pletter.
Hoved og mundtentaklerHovedregionen er tydeligt afgrænset fra foden.
Foran ses to veludviklede, lange og fingerlignende mundtentakler, som rager tydeligt frem under kappens forkant og er markant længere end hos flere lignende doride arter.
RhinoforerRhinoforerne er kølleformede og lamellære med typisk 12–20 lameller, der er kløvede på bagsiden.
Rhinoforerne kan trækkes helt ind i tydelige rhinoforskeder, som er synligt omgivet af lyse kappetuberkler.
GællebuskGællebusken er placeret bagtil på kappens overside og består oftest af op til 8 forgrenede, fjerformede gæller.
Gællerne kan, ligesom rhinoforerne, trækkes helt ind i kappen i en beskyttende lomme, hvilket giver dyret en glat overflade, når organerne er indtrukket.
Arten lever på hård bund som sten, større faste strukturer og skaldyrsbanker, ofte hvor der vokser havsvampe.
DybdeDen findes fra lavvandszonen og ned til mindst 40 meters dybde.
Levevis og adfærdGeitodoris planata er en langsomt bevægende svampespiser, der ofte ses krybende direkte på sin føde.
Geitodoris planata er svampespiser. Den fouragerer på havsvampe.
ByttedyrFøden omfatter blandt andet Hemimycale columnella. Andre nærtstående svampe kan også indgå i føden, afhængigt af lokal forekomst.
Arten er hermafrodit.
Æg og ægstrengÆgstrengen er bred og båndformet og lægges stående på højkant i en spiral.
Overkanten af ægstrengen er tydeligt bølget.
Ægstrengen kan være op til flere centimeter lang og indeholder et meget stort antal æg, potentielt op til flere hundrede tusinde.
Æggene ligger i gennemsigtige kapsler arrangeret i flere lag.
Forsvaret er primært kemisk.
Kombinationen af kemisk forsvar og den flade kropsform gør arten mindre attraktiv for rovdyr.
Kemisk forsvarI de stjerneformede aftegninger på kappen findes store kirtler, der kan producere svovlsyre, hvis dyret forstyrres.
Disse kirtler er ofte lysere end resten af kappen og sidder centralt i de stjerneformede felter.
Arten er udbredt fra Middelhavet og nordpå langs Atlanterhavskysten.
Geografiske kerneområderUdbredelsen omfatter blandt andet De Britiske Øer, Frankrig og videre mod Skandinavien.
Den er kendt fra Norge og Sverige og forekommer desuden i dele af Nordsøområdet.
Arten betragtes som sjælden i danske farvande, men er kendt fra ældre dansk faglitteratur.
Dokumenterede fundIfølge observationer registreret på Nudibranchia.dk er Geitodoris planata fundet i Kattegat og Limfjorden. Observationerne er fåtallige og fordeler sig på forårs- og efterårsmåneder.
FeltobservationDe registrerede fund er gjort ved vandtemperaturer fra ca. 5 °C til omkring 12 °C og på dybder fra lavere vand til omkring 40 m.
Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Slægtsnavnet Geitodoris stammer fra græsk.
Navnet er sammensat af geiton, som betyder “nabo” eller “nær”, og Doris, navnet på en havnymfe i græsk mytologi samt et klassisk navneelement for doride nøgensnegle.
I zoologisk navngivning anvendes sådanne sammensætninger ofte til at udtrykke systematisk eller morfologisk nærhed.
Slægtsnavnet henviser således til slægtens lighed med slægten Doris og dens nære tilknytning til denne.
Inden for marin taksonomi anvendes Geitodoris konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Discodorididae.
Artsnavn
Artsnavnet planata stammer fra latin planatus, som betyder “flad” eller “udfladet”.
Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter med en fladtrykt eller lav kropsform.
I tilfældet Geitodoris planata refererer navnet til artens markant flade kropsform.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Geitodoris planata (Alder & Hancock, 1846)
SynonymerDoris planata Alder & Hancock, 1846