Karakteristiske kendetegn

• Bred, oval og meget flad kropsform
• Rødbrun til brunlig grundfarve med lysere pletter og små sorte prikker
• Tætte, stumpe og vorteformede kappetuberkler
• Tydelige stjerneformede lyse aftegninger med kirtler og central hvid tuberkel
• Kølleformede, lamellære rhinoforer med 12–20 lameller
• Lange, fingerlignende mundtentakler
• Gællebusk med op til 8 forgrenede, fjerformede gæller

Lignende arter

Geitodoris planata kan forveksles med Archidoris pseudoargus, som dog typisk har en mere hvælvet kropsform, mangler de stjerneformede kirtelfelter på kappen og har meget korte eller næsten manglende mundtentakler.

Undersiden af kappen hos Geitodoris planata har desuden karakteristiske brune pletter, som ikke ses hos Archidoris pseudoargus.

Geitodoris planata med meget flad, oval kappe tæt besat med stumpe vorteformede tuberkler i varierende størrelse. Rødbrun til orangebrun farvetone med lysere pletter og fin spættet pigmentering. Kølleformede rhinoforer og bred kapperand med ujævn kontur.

Geitodoris planata med meget flad, oval kappe tæt besat med stumpe vorteformede tuberkler i varierende størrelse. Rødbrun til brunviolet farvetone med lysere pletter og fin spættet pigmentering. Kølleformede rhinoforer og bred kapperand med ujævn kontur.

Beskrivelse

Kropsform

Kropsformen er bred, oval og markant affladet, hvilket giver dyret et lavt og kompakt udseende.

Kappen dækker hele kroppen fuldstændigt, inklusive hoved og fod, og arten kan opnå en længde på op til ca. 65 mm.

Kroppen virker ofte bredere end høj, især hos større individer.

Farvetegning og pigmentering

Farven på kappens overside varierer fra rødbrun til brunlig eller brunorange.

Overfladen er ofte uregelmæssigt plettet med lysere gullige eller brunlige områder og kan desuden være spættet med bittesmå sorte prikker.

Farvetegningen fremstår generelt ujævn og bidrager til et broget udtryk, som ofte giver god camouflage mod underlaget.

Kappe og kappetuberkler

Kappens overflade er tæt besat med små til mellemstore kappetuberkler i varierende størrelse.

Tuberklerne er stumpe, vortelignende og uden spidser.

Spredt over kappens overside ses karakteristiske stjerneformede, lyse aftegninger.

Disse indeholder store kirtler, og centralt i hver stjerneformet aftegning findes typisk en stor, hvid tuberkel.

Kappetuberklerne indeholder kalknåle, som også er indlejret i selve kappen og bidrager til kappens faste konsistens.

Langs kappens underside og især ved siderne af foden forekommer ofte brune pletter.

Hoved og mundtentakler

Hovedregionen er tydeligt afgrænset fra foden.

Foran ses to veludviklede, lange og fingerlignende mundtentakler, som rager tydeligt frem under kappens forkant og er markant længere end hos flere lignende doride arter.

Rhinoforer

Rhinoforerne er kølleformede og lamellære med typisk 12–20 lameller, der er kløvede på bagsiden.

Rhinoforerne kan trækkes helt ind i tydelige rhinoforskeder, som er synligt omgivet af lyse kappetuberkler.

Gællebusk

Gællebusken er placeret bagtil på kappens overside og består oftest af op til 8 forgrenede, fjerformede gæller.

Gællerne kan, ligesom rhinoforerne, trækkes helt ind i kappen i en beskyttende lomme, hvilket giver dyret en glat overflade, når organerne er indtrukket.

Habitat og levevis

Bundtype og levested

Arten lever på hård bund som sten, større faste strukturer og skaldyrsbanker, ofte hvor der vokser havsvampe.

Dybde

Den findes fra lavvandszonen og ned til mindst 40 meters dybde.

Levevis og adfærd

Geitodoris planata er en langsomt bevægende svampespiser, der ofte ses krybende direkte på sin føde.

Føde

Fødespecialisering

Geitodoris planata er svampespiser. Den fouragerer på havsvampe.

Byttedyr

Føden omfatter blandt andet Hemimycale columnella. Andre nærtstående svampe kan også indgå i føden, afhængigt af lokal forekomst.

Reproduktion

Reproduktionsbiologi

Arten er hermafrodit.

Æg og ægstreng

Ægstrengen er bred og båndformet og lægges stående på højkant i en spiral.

Overkanten af ægstrengen er tydeligt bølget.

Ægstrengen kan være op til flere centimeter lang og indeholder et meget stort antal æg, potentielt op til flere hundrede tusinde.

Æggene ligger i gennemsigtige kapsler arrangeret i flere lag.

Forsvar

Forsvarsstrategi

Forsvaret er primært kemisk.

Kombinationen af kemisk forsvar og den flade kropsform gør arten mindre attraktiv for rovdyr.

Kemisk forsvar

I de stjerneformede aftegninger på kappen findes store kirtler, der kan producere svovlsyre, hvis dyret forstyrres.

Disse kirtler er ofte lysere end resten af kappen og sidder centralt i de stjerneformede felter.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Arten er udbredt fra Middelhavet og nordpå langs Atlanterhavskysten.

Geografiske kerneområder

Udbredelsen omfatter blandt andet De Britiske Øer, Frankrig og videre mod Skandinavien.

Den er kendt fra Norge og Sverige og forekommer desuden i dele af Nordsøområdet.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark

Arten betragtes som sjælden i danske farvande, men er kendt fra ældre dansk faglitteratur.

Dokumenterede fund

Ifølge observationer registreret på Nudibranchia.dk er Geitodoris planata fundet i Kattegat og Limfjorden. Observationerne er fåtallige og fordeler sig på forårs- og efterårsmåneder.

Feltobservation

De registrerede fund er gjort ved vandtemperaturer fra ca. 5 °C til omkring 12 °C og på dybder fra lavere vand til omkring 40 m.

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Vandtemperatur og antal observationer

×

Antal observationer pr. dykkerspot

×

Antal observationer pr. farvand

×

Etymologi

Slægtsnavn

Slægtsnavnet Geitodoris stammer fra græsk.

Navnet er sammensat af geiton, som betyder “nabo” eller “nær”, og Doris, navnet på en havnymfe i græsk mytologi samt et klassisk navneelement for doride nøgensnegle.

I zoologisk navngivning anvendes sådanne sammensætninger ofte til at udtrykke systematisk eller morfologisk nærhed.

Slægtsnavnet henviser således til slægtens lighed med slægten Doris og dens nære tilknytning til denne.

Inden for marin taksonomi anvendes Geitodoris konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Discodorididae.

 

Artsnavn

Artsnavnet planata stammer fra latin planatus, som betyder “flad” eller “udfladet”.

Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter med en fladtrykt eller lav kropsform.

I tilfældet Geitodoris planata refererer navnet til artens markant flade kropsform.

 

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Geitodoris planata (Alder & Hancock, 1846)

Synonymer

• Discodoris planata (Alder & Hancock, 1846)
• Doris complanata A. E. Verrill, 1880
• Doris testudinaria Risso, 1826
• Geitodoris complanata (A. E. Verrill, 1880)

Originalnavn

Doris planata Alder & Hancock, 1846

Taksonomi

Orden

Doridida

Underorden

Doridoidei

Superfamilie

Doridoidea

Familie

Discodorididae

Slægt

Geitodoris

Art

Geitodoris planata