Karakteristiske kendetegn

• Op til ca. 55–60 mm, oftest 20–40 mm (kan virke “kraftig” og flad).
• Kappen dækker hele kroppen og har et tydeligt velouragtigt udtryk.
• Tæt besat med små, ensartede kappetuberkler, der giver jævn struktur.
• Grundfarve hvid/gråhvid til gul, lysbrun eller orangebrun; ofte mørkere pletter, som kan stå i længderækker eller være spredte.
• Rhinoforer med typisk 9–12 lameller; kan trækkes helt tilbage i rhinoforskeder.
• Gællebusk bagtil med typisk 9–14 forgrenede gællefjer, der kan trækkes ind i kappen.
• To fingerlignende mundtentakler under kappens forende.
• Ægstrengen er et bredt bånd lagt på højkant i spiral, med bølget øvre kant.
• Svampespisere, bl.a. på Haliclona oculata og Halichondria panicea.

Lignende arter

Jorunna tomentosa kan især forveksles med Archidoris pseudoargus, hvor ensfarvede, mindre individer kan ligne, men Jorunna tomentosa kendes typisk på den tætte, fløjlsagtige kappe med små, jævne tuberkler.

Rostanga rubra kan i nogle tilfælde forveksles ved feltobservationer, men er normalt tydeligt rød og har en anden helhedsfarve.

Jorunna artsdatabankia er en nyligt beskrevet europæisk art, som kan ligge tæt på Jorunna tomentosa i udseende; adskillelse kan kræve særlig opmærksomhed på farvetegning og i nogle tilfælde supplerende dokumentation.

Jorunna tomentosa – studiebillede (Black Box) med fløjlsagtig kappe og tæt, finvortet overflade. Lys cremehvid grundfarve med svag, diffus pigmentering. Gællebusk og korte rhinoforer fremstår lyse mod kroppen.

Jorunna tomentosa – studiebillede (Black Box) med fløjlsagtig kappe og tæt, finvortet overflade. Varm gul til orangebrun grundfarve med jævnt pigmenteret midterfelt. Lys gællebusk og korte rhinoforer ses bagtil og fortil.

Beskrivelse

Kropsform

Jorunna tomentosa er en relativt stor dorid nøgensnegl med en bred, flad og aflang-oval krop, som ofte virker afrundet rektangulær i omrids.

Kappen dækker hele kroppen og bidrager til artens karakteristiske helhedsform.

Kappe og kappetuberkler

Kappen giver et tydeligt velouragtigt udtryk.

Overfladen er tæt besat med små, lave kappetuberkler, der er ensartede i størrelse og giver en jævn mat struktur.

Farvetegning og pigmentering

Grundfarven varierer typisk fra hvid, gråhvid og sandfarvet til gul, lysbrun eller orangebrun.

Mange individer har mørkere pletter på kappen, og pletterne kan være spredte eller ligge i mere eller mindre parvise længderækker langs siderne af kappen, men de kan også være svage eller næsten mangle.

Hoved og mundtentakler

Fodhjørnerne er koniske og stump afrundede, og i forenden ses en tydelig tværgående fure.

Foran sidder to fingerlignende mundtentakler under den forreste del af kappen.

Rhinoforer

Rhinoforerne er korte og kraftige, med skråtstillede lameller (typisk 9–12), og de kan trækkes helt tilbage i rhinoforskeder.

Ved basis kan rhinoforerne fremstå mere gennemsigtige på den forreste del.

Gællebusk

Bagtil ses en stor gællebusk med typisk 9–14 fjerlignende (forgrenede) gælleblade, som ligeledes kan trækkes ind i en beskyttelseslomme i kappen.

Habitat og levevis

Bundtype og levested

Arten er knyttet til hård bund, herunder sten, muslingebanker og vrag, hvor dens byttedyrsvampe forekommer. Den lever ofte direkte på eller tæt ved havsvampe.

Levevis og adfærd

Jorunna tomentosa kan være svær at få øje på, fordi farve og kappestruktur matcher underlaget.

Dybde

I danske farvande er arten registreret fra lavt vand og ned til ca. 35 m, mens den i dele af artens samlede udbredelsesområde også er kendt fra betydeligt større dybder.

Føde

Fødespecialisering

Jorunna tomentosa er svampespiser og lever af havsvampe (Porifera).

Byttedyr

I fødematrixen er arten angivet på Haliclona oculata (Gevirsvamp) og Halichondria panicea (Brødkrummesvamp).

Reproduktion

Reproduktionsbiologi

Arten er hermafrodit som andre nøgensnegle.

Udviklingshastighed afhænger af temperaturen; der findes laboratorieoplysninger, hvor klækning ved ca. 9–10 °C sker efter omtrent tre uger.

Æg og ægstreng

Ægstrengen afsættes som et bredt, fladt bånd, der typisk ligger på højkant i en tæt spiral.

Den øvre kant af båndet fremstår bølget.

Ægstrengen kan rumme et meget stort antal æg (i litteraturen angives op til over 150.000).

Forsvar

Forsvarsstrategi

Det vigtigste forsvar synes at være effektiv camouflage.

Camouflage

Havsvampene, som arten lever på, er ofte gullige-hvide til lysebrune, og nøgensneglens farve og velouragtige kappestruktur gør den meget diskret på byttedyret.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Jorunna tomentosa forekommer vidt udbredt i europæiske farvande. Den er kendt fra de Britiske Øer og den europæiske atlanterhavskyst og er desuden udbredt i store dele af Middelhavet (østpå til Ægæerhavet).

Geografiske kerneområder

Mod nord er arten rapporteret langs den norske kyst langt op i Nordnorge.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark

På Nudibranchia.dk er Jorunna tomentosa registreret i Øresund, Kattegat, Limfjorden og Lillebælt, med hovedparten af observationerne i Øresund.

Dokumenterede fund

Observationerne er fordelt på flere dykkerlokaliteter og vrag, med flest registreringer fra et enkelt vragdyk (Otto S/S).

Feltobservation

Årstidsmæssigt er arten på siden registreret fra januar til september, med tydelige toppe i marts og juli.

Observationerne dækker vandtemperaturer fra ca. 3–4 °C i den kolde sæson til omkring 20 °C i sensommerperioden (højeste gennemsnit omkring august).

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Vandtemperatur og antal observationer

×

Antal observationer pr. dykkerspot

×

Antal observationer pr. farvand

×

Etymologi

Slægtsnavn

Slægtsnavnet Jorunna er dannet ud fra kvindenavnet Jórunn/Jorunn, som er kendt fra nordisk navnetradition.

I zoologisk navngivning anvendes personnavne undertiden som slægtsnavne uden direkte morfologisk betydning.

Slægtsnavnet blev etableret for at samle en gruppe doride nøgensnegle med fælles anatomiske og ydre karaktertræk.

Inden for marin taksonomi anvendes Jorunna konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Discodorididae.

 

Artsnavn

Artsnavnet tomentosa stammer fra latin tomentosus (“uldhåret”, “lodden”) og tomentum (“uld”, “vat”).

Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om organismer med en blød, håret eller velouragtig overflade.

I tilfældet Jorunna tomentosa henviser navnet til den karakteristiske velouragtige og fnuldrede overflade på kappen.

 

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Jorunna tomentosa (Cuvier, 1804)

Synonymer

• Doris johnstoni (Alder & Hancock, 1845)
• Doris obvelata (G. Johnston, 1838)
• Doris philippi (Weinkauff, 1873)
• Jorunna johnstoni (Alder & Hancock, 1845)
• Jorunna johnstoni var. alba (Bergh, 1881)

Originalnavn

Doris tomentosa Cuvier, 1804

Taksonomi

Orden

Doridida

Underorden

--

Infraorden

Doridoidei

Superfamilie

Doridoidea

Familie

Discodorididae

Slægt

Jorunna

Art

Jorunna tomentosa