Limacia clavigera
(O. F. Müller, 1776)
[limaːsia klaviːgera]
(O. F. Müller, 1776)
[limaːsia klaviːgera]
Limacia clavigera kan forveksles med flere andre farvestrålende doride nøgensnegle.
Den deler farvetegning med Polycera quadrilineata, Polycera faeroensis, Crimora papillata og Ancula gibbosa.
Disse arter adskiller sig dog tydeligt ved formen og placeringen af kappeudvæksterne, antallet og udformningen af hovedudvækster samt gællernes opbygning.
|
Limacia clavigera med aflang, smal kropsform, hvidlig semitransparent krop og talrige kølleformede kappeudvækster med gul til orange pigmentering, tydelige hovedudvækster samt lamellære rhinoforer. |
Limacia clavigera studiebillede (Black Box) med aflang kropsbygning, hvidlig semitransparent krop og jævnt fordelte kølleformede kappeudvækster med gul til orange pigmentering samt lamellære rhinoforer. |
Limacia clavigera er oftest 10–20 mm lang, men større individer kan undtagelsesvis nå op til ca. 40 mm.
KropsformKroppen er aflang og smal, let affladet ovenfra, med sider der er lige eller svagt udadbøjede, hvilket kan give et firkantet indtryk i tværsnit.
Fodens bageste del bliver gradvist smallere til et tydeligt, spidst haleparti.
Farvetegning og pigmenteringGrundfarven er hvidlig til mælkehvid og semitransparent, ofte med et svagt blåligt skær.
Rhinoforer, gæller og kappeudvækster er tydeligt pigmenteret i gule til orange nuancer, hvilket giver et markant og letgenkendeligt farvemønster.
RhinoforerRhinoforerne er glatte og cylindriske ved basis og bliver lamellære på den øverste del, med op til ca. 15 skråtstillede lameller.
De står i tydelige rhinoforskeder.
GællebuskBagtil på ryggen findes gællebusken med op til fire flergrenede, fjerformede gæller, som kan trækkes delvist sammen.
Limacia clavigera lever på hård bund, hvor der forekommer store brunalger som f.eks. Saccharina latissima (Sukkertang).
I danske farvande ses den typisk på sten og kunstige hårde strukturer, som er bevoksede med mosdyr.
DybdeArten forekommer både på lavt vand og på større dybder, oftest fra ca. 5 til 40 m, men kan også træffes dybere.
Levevis og adfærdArten ses hyppigst fra forår til sen efterår og er særlig almindelig i områder med tæt bevoksning af tang.
Limacia clavigera er et specialiseret rovdyr, der lever af mosdyr (Bryozoa).
ByttedyrDen fouragerer især på Electra pilosa (Pigget Hindemosdyr), men æder også andre mosdyr, herunder arter i slægterne Membranipora, Umbonula og Callopora.
Føden skrabes af underlaget ved hjælp af raspetungen, og arten ses ofte direkte på eller i umiddelbar nærhed af sine byttedyr.
Som alle nøgensnegle er Limacia clavigera hermafrodit.
Æg og ægstrengÆgstrengen er hvidlig til svagt grålig og semitransparent og lægges som et fladt bånd, der fastgøres til underlaget.
Ægstrengen danner en kompakt spiral med typisk to til tre omdrejninger og placeres ofte direkte på eller tæt ved fødeorganismerne.
Æglægning forekommer hovedsageligt i sommerperioden, men kan også ses i foråret.
Artens tydelige gule og orange farvetegning fungerer sandsynligvis som advarselsfarver over for potentielle rovdyr.
Kemisk forsvarDet er uklart, om kappeudvæksterne indeholder kirtler, der kan udskille usmagelige stoffer, men sammen med de mange kalknåle i huden bidrager de til et effektivt forsvar.
Camouflage spiller en mindre rolle sammenlignet med mange andre doride nøgensnegle.
Limacia clavigera har en vid udbredelse i det nordøstlige Atlanterhav og forekommer langs den europæiske Atlanterhavskyst fra Portugal og De Britiske Øer nordpå langs Norges kyst til det nordlige Norge.
Geografiske kerneområderArten er desuden kendt fra Færøerne og Island samt fra dele af Middelhavet, herunder det vestlige og østlige Middelhav. Der findes også rapporter fra mere fjerntliggende områder i Atlanterhavet.
I Danmark er Limacia clavigera en af de mere almindelige nøgensnegle.
Dokumenterede fundArten er registreret hyppigst i Kattegat, hvor størstedelen af observationerne er gjort.
Derudover forekommer den i Skagerrak og mere sporadisk i Øresund.
FeltobservationObservationer spænder over store dele af året, med flest fund fra forår og sommer.
Registrerede observationer er gjort ved vandtemperaturer fra ca. 4 °C i de kolde måneder til omkring 14–15 °C i sommerperioden.
Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Slægtsnavnet Limacia stammer fra latin limax, som betyder “snegl”.
Betegnelsen anvendes i zoologisk nomenklatur som en generel reference til bløddyr og har ikke en specifik morfologisk betydning.
Slægtsnavnet blev etableret for at samle en gruppe små doride nøgensnegle med fælles anatomiske og ydre karaktertræk.
Inden for marin taksonomi anvendes Limacia konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Limaciidae.
Artsnavn
Artsnavnet clavigera kommer af latin claviger, som betyder “køllebærende”.
Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter, der bærer kølleformede strukturer.
I tilfældet Limacia clavigera henviser navnet til de karakteristiske kølleformede kappeudvækster på ryggen.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Limacia clavigera (O. F. Müller, 1776)
SynonymerDoris clavigera (O. F. Müller, 1776)