Microchlamylla gracilis
(Alder & Hancock, 1844)
[mik-ro-kla-myl-la gra-si-lis]
(Alder & Hancock, 1844)
[mik-ro-kla-myl-la gra-si-lis]
Microchlamylla gracilis er lille sammenlignet med mange andre aeolide nøgensnegle og kan let forveksles med unge individer af beslægtede arter i familien Coryphellidae.
Den kan dog kendes på den slanke kropsform, den karakteristiske gruppering af cerata på forhøjninger langs kroppen samt på de synlige, hvide kønskirtler hos kønsmodne individer.
Desuden mangler kroppen generelt hvid pigmentering bortset fra på halepartiet.
|
Microchlamylla gracilis med slank, næsten gennemsigtig krop og tydelig kappekant samt cerata i adskilte grupper langs siderne, med rød-orangerøde tarmkanaler og små hvide pigmenteringer nær cerataspidserne. |
Microchlamylla gracilis studiebillede (Black Box) med langstrakt, næsten gennemsigtig krop og cerata i adskilte grupper langs siderne, med rød-orangerøde tarmkanaler og hvide spidser. |
Voksne individer bliver op til ca. 18 mm lange, men de fleste observerede eksemplarer ligger typisk mellem 12 og 15 mm.
KropsformKroppen er langstrakt og slank og højest omtrent midt på kroppen, med glatte sider og en tydelig kappekant.
Hovedet er forholdsvis smalt, og fodens forreste hjørner er trukket ud i korte, spidse fodhjørner.
Farvetegning og pigmenteringGrundfarven er hvidlig til næsten helt gennemsigtig, hvilket gør de indre organer let synlige.
Der forekommer ingen egentlig hvid pigmentering på kroppen, bortset fra en smal, ofte svagt markeret linje bagest på halepartiet.
Hos kønsmodne individer kan kønskirtlerne ses som små, runde, hvide kugler inde i kroppen.
RhinoforerMundtentakler og rhinoforer er omtrent lige lange.
Rhinoforerne er glatte eller svagt rynkede og uden rhinoforskeder.
Små pletter af hvidt pigment forekommer ofte på oversiden af rhinoforerne.
Cerata og cnidosækkeCerata er lange og slanke og sidder i fem til seks grupper på forhøjninger langs kappekanten, der danner langsgående rækker på hver side af ryggen.
Den forreste gruppe findes typisk 12–14 cerata pr. side, i den næste omkring 10, hvorefter antallet gradvist aftager bagud.
Cerata dækker ikke midten af ryggen.
Tarmkirtlerne i cerata er oftest rød- til orangerøde, og umiddelbart under spidsen findes ofte hvidt pigment, mens spidsen yderst rummer cnidosækken.
Arten forekommer på fast bund, herunder sten, skaller og andre hårde strukturer, hvor der vokser kolonier af hydroider.
Den findes både i relativt strømsvage og mere strømeksponerede områder.
DybdeDen træffes fra lavt vand og ned til omkring 25 meters dybde.
Levevis og adfærdMicrochlamylla gracilis lever tæt knyttet til sine byttedyr og kan forekomme talrigt lokalt, hvor fødegrundlaget er gunstigt.
Arten er et specialiseret rovdyr og lever af hydroider.
ByttedyrDen fouragerer på forskellige arter af hydroider, herunder især arter i slægten Eudendrium, som udgør en væsentlig del af fødegrundlaget.
Kønsmodning indtræder tidligt, allerede ved en kropslængde på omkring 10 mm.
Æg og ægstrengÆggene lægges i en tynd ægstreng, som enten snoes rundt om værtsdyret eller afsættes som en løs spiral på underlaget.
Ægstrengen er hvidlig og relativt diskret.
Forsvaret består primært af kamuflage i forhold til fødedyret.
Nældeceller (Kleptocnidae)Nældeceller lagres i nældesækkene i spidsen af cerata og stammer fra de hydrozoer, arten lever af.
Arten er vidt udbredt i det nordøstlige Atlanterhav.
Geografiske kerneområderDen kendes fra de Britiske Øer, langs den norske kyst mod nord til området omkring Lofoten og videre sydpå langs den franske atlanterhavskyst. Derudover er den registreret fra Island samt fra den vestlige side af Nordatlanten.
Microchlamylla gracilis er registreret fra flere farvande i Danmark.
Dokumenterede fundDer er flest observationer i Lillebælt, men også fund fra Storebælt, Øresund, Kattegat og Skagerrak.
FeltobservationObservationerne spænder over store dele af året, med flest fund fra forår til sensommer.
De registrerede observationer er foretaget ved vandtemperaturer fra omkring 3–4 °C i de tidlige forårsmåneder op til ca. 14–15 °C i sommerperioden.
Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Slægtsnavnet Microchlamylla stammer fra græsk.
Navnet er sammensat af mikros, som betyder “lille”, og chlamys, som betyder “kappe” eller “slag”.
I zoologisk navngivning anvendes sådanne sammensætninger ofte billedligt og henviser her til en lille eller diskret kappe.
Slægtsnavnet blev etableret for at samle en gruppe små nøgensnegle med karakteristisk kropsform og reduceret kappe.
Inden for marin taksonomi anvendes Microchlamylla konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Microchlamyllaidae.
Artsnavn
Artsnavnet gracilis stammer fra latin og betyder “slank” eller “spinkel”.
Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter med en langstrakt og finbygget kropsform.
I tilfældet Microchlamylla gracilis refererer navnet til artens slanke og elegante fremtoning.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Microchlamylla gracilis (Alder & Hancock, 1844)
SynonymerEolis gracilis (Alder & Hancock, 1844)