Nudibranchus exiguus
(Alder & Hancock, 1848)
[nu-di-bran-kus ek-si-gu-us]
(Alder & Hancock, 1848)
[nu-di-bran-kus ek-si-gu-us]
Nudibranchus exiguus kan forveksles med flere små aeolide nøgensnegle.
Capellinia fustifera adskiller sig ved mere regelmæssige cerata med karakteristiske indre forgreninger i tarmkanalen.
Tenellia adspersa har en mere fladtrykt mundflap og mangler de tydelige fingerformede cerata.
Eubranchulus rupium og Tergipes tergipes kendes blandt andet på deres mere markante længdestriber eller zigzagtegninger på ryggen.
|
Nudibranchus exiguus med slank, semitransparent hvidlig krop og få, finger- til kølleformede cerata placeret i adskilte grupper langs siderne. Uregelmæssige brune til grønbrune pigmentpletter dækker især ryg og forende, og de glatte, aflange rhinoforer fremstår svagt plettede. Cerata er semitransparente med brunlig tarmkirtel, ofte med et diskret subapikalt bånd og spidse cerataspidser. |
Nudibranchus exiguus med semitransparent, hvidlig til svagt gullig krop og uregelmæssige brune pigmentpletter fordelt over ryg og forende. De glatte, aflange rhinoforer og de korte mundtentakler har samme lyse farvetone og fremstår let plettede. Cerata er relativt få, delvist kølleformede og semitransparente med brunlig tarmkirtel, et svagt subapikalt bånd og spidse cerataspidser. |
Nudibranchus exiguus er en meget lille aeolid nøgensnegl.
Den maksimale kendte længde er op til 21mm, men de fleste individer er betydeligt mindre og oftest under 10 mm.
Kropsformen er slank og langstrakt.
Farvetegning og pigmenteringKroppens grundfarve er semitransparent hvidlig til svagt gullig og dækkes af talrige uregelmæssige pigmentpletter, som varierer fra lysbrun til mørkebrun, undertiden med grønligt skær.
Pletterne findes især på ryggen, på hovedet samt mellem cerata´s basis, hvor de ofte fremstår mere koncentrerede.
Hos større individer kan pigmenteringen danne mere markante felter på den forreste del af ryggen, hvor hjerteregionen er synlig mellem anden og tredje ceratagrupe.
RhinoforerRhinoforerne er glatte, aflange og semitransparente med spredte hvide, uigennemsigtige pletter.
Mod spidsen ses ofte et svagt brunligt eller grønbrunt ringformet bånd.
Cerata og cnidosækkeCerata er relativt få og sidder uregelmæssigt fordelt i grupper langs kroppens sider.
Der ses typisk 6–7 grupper på hver side, men ofte har kun de forreste to grupper mere end en cerata, mens de bageste grupper ofte kun består af ét enkelt.
Cerata er som regel finger- til kølleformede, varierer i tykkelse og er spidse i toppen; hos nogle individer kan de virke let opsvulmede.
De er semitransparente med grønligt eller brunligt pigment, der undertiden danner koncentriske ringe, herunder et mere uigennemsigtigt subapikalt bånd.
Tarmkirtlen i cerata er lys brunlig og tydeligst udvidet i den tykkeste del.
Arten er knyttet til forekomster af hydroider, som den lever direkte på.
Den findes på hård bund, herunder sten, muslingeskaller, pælerester og andre faste strukturer i kystnære områder.
DybdeDen lever primært på lavt vand, typisk fra 0 til 20 meters dybde, oftest i den lave del af dette interval.
Levevis og adfærdArten er delvist brakvandslevende og kan forekomme ved saltholdigheder helt ned til ca. 5–7 ‰.
Dens lille størrelse samt farvetilpasning gør den ofte vanskelig at opdage, og den ses typisk i direkte tilknytning til værtshydroiderne.
Nudibranchus exiguus er et specialiseret rovdyr og lever af nældecelledyr, primært hydroider.
Arten fouragerer direkte på polypperne og er ofte tæt knyttet til de hydroider, den lever af.
ByttedyrFøden omfatter blandt andet Laomedea flexuosa, Bougainvillia muscus, Obelia geniculata, Halecium halecinum, Hydrallmania falcata, Abietinaria abietina og Halecium halecinum.
Ægstrengen lægges som en lille, halvcirkelformet eller let buet struktur fastnet på værthydrozoens stammer.
Ægstrengen er relativt kort og kan blive op til ca. 3,5 mm lang.
Æggene er hvide, meget små og tæt pakket i den gelatinøse masse.
Artens primære forsvar er effektiv camouflage, hvor kropsfarve og pigmentering matcher hydrozoernes udseende.
Nældeceller (Kleptocnidae)Som aeolid nøgensnegl kan Nudibranchus exiguus desuden oplagre nældeceller fra føden i cnidosække i cerata, hvilket giver en sekundær kemisk beskyttelse mod prædation.
Arten er vidt udbredt i Nordatlanten. I Europa forekommer den fra det nordlige Atlanterhav langs Norges kyster mod Barentshavet og videre østpå til Hvidehavet.
Geografiske kerneområderMod syd findes den i Nordsøen, omkring De Britiske Øer, langs den øvrige vesteuropæiske atlanterhavskyst og i den vestlige del af Middelhavet. I Østersøområdet er den registreret nordpå til Ålands hav.
I Danmark er arten overvejende registreret i de indre farvande. Statistikken viser en klar dominans af observationer i Lillebælt, mens der desuden findes færre registreringer fra Kattegat, Øresund, Storebælt og i begrænset omfang den vestlige Østersø.
FeltobservationObservationerne er primært gjort ved vandtemperaturer fra ca. 4 til 12 °C.
Flest registreringer forekommer i vinter- og efterårsmånederne, især fra november til februar, med enkelte fund i forårsperioden.
Dokumenterede fundForekomsten afspejler artens tolerance over for lavere temperaturer og reduceret saltholdighed.
Det bemærkes, at ældre observationer kan være behæftet med usikkerhed, idet arten tidligere er blevet forvekslet med nærtstående arter, som først senere er adskilt ved genetiske undersøgelser.
Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Slægtsnavnet Nudibranchus stammer fra latin nudus, som betyder “nøgen”, og græsk branchia, som betyder “gæller”.
Navnet henviser til de fritliggende gælle- eller gællelignende strukturer, som er karakteristiske for nøgensnegle.
I zoologisk nomenklatur anvendes betegnelsen som et klassisk slægtsnavn for nøgensnegle med synlige respiratoriske strukturer.
Inden for marin taksonomi anvendes Nudibranchus konsekvent som slægtsnavn for disse former.
Artsnavn
Artsnavnet exiguus stammer fra latin og betyder “lille”, “ringe” eller “meget lille”.
Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter med en beskeden størrelse.
I tilfældet Nudibranchus exiguus refererer navnet til artens lille og spinkle kropsstørrelse.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Nudibranchus exiguus (Alder & Hancock, 1848)
SynonymerEolis exigua Alder & Hancock, 1848