Karakteristiske kendetegn

• Længde op til ca. 22 mm
• Aflang oval krop med bred fod og konisk hale
• Hvid til hvidgul, semitransparent grundfarve med gule, gulorange og brune pigmentpletter
• Stærkt reduceret kappe uden beskyttelseslommer
• To par meget lange, fingerformede udvækster foran rhinoforerne
• Fire til seks par korte kappetuberkler langs kappekanten
• Rhinoforer med op til ca. 40 lameller
• Cirkelformet gællebusk med op til 12 fjerformede gæller

Lignende arter

Okenia aspersa kan forveksles med Okenia elegans, som har mere udtalte røde, gule og orange pigmenteringer, samt Okenia leachii, der overvejende er hvid og mangler den markante spættede pigmentering. Ingen af disse arter er påvist i danske farvande.

Okenia aspersa – studiebillede (Black Box) med aflang oval krop, reduceret kappe og lange, fingerformede kappetuberkler foran rhinoforerne. Spættet pigmentering i gule og brunlige pletter over ryg og kappe.

.
.
.

Beskrivelse

Størrelse

Okenia aspersa er en relativt lille dorid nøgensnegl, der kan blive op til ca. 22 mm lang.

Kropsform

Kroppen er aflang oval og forholdsvis bred med en tydeligt udviklet, bred fod.

Fodens forkant er jævnt afrundet, mens halepartiet er konisk tilspidset.

Hovedet er bredt afrundet fortil og mangler mundtentakler.

Farvetegning og pigmentering

Kroppens grundfarve er hvid til hvidgul og delvist semitransparent.

Over hele kroppen, herunder ryg, kappetuberkler, rhinoforer og gællebusk, findes spredte pigmentpletter i gule, gulorange og brune nuancer, hvilket giver arten et karakteristisk spættet helhedsindtryk.

I huden kan der forekomme spredte, små kalknåle.

Kappe og kappetuberkler

Kappen er stærkt reduceret og dækker omtrent to tredjedele af kroppen, men ikke siderne af foden eller halepartiet.

Kappekanten fremstår som en tydelig, kort liste foran hovedet og fortsætter langs kroppens sider.

Langs kappekanten mellem rhinoforerne og gællebusken sidder typisk fire til seks par korte, fingerformede kappetuberkler.

Foran rhinoforerne på hovedet findes to par lange, slanke og fingerformede udvækster, som er tre til fire gange længere end de øvrige.

Rhinoforer

Rhinoforerne er cylindriske til svagt kølleformede, omtrent lige så lange som de længste udvækster foran på hovedet.

De har op til ca. 40 fine lameller, der starter ved basis.

Rhinoforerne kan trækkes sammen, men der findes ingen egentlige rhinoforskeder, som de kan trækkes ind i.

Gællebusk

Bagtil på ryggen findes en cirkelformet gællebusk, bestående af op til 12 enkle, fjerformede gæller.

Gællebusken omgiver anus.

Gællerne kan trækkes sammen, men der er ingen beskyttelseslommer i kappen, hvori de kan skjules.

Habitat og levevis

Bundtype og levested

Arten lever på blød bund bestående af lerblandet sand og skalgrus.

Den er tæt knyttet til sine byttedyr og opholder sig ofte direkte på eller i umiddelbar nærhed af disse.

Dybde

Okenia aspersa er rapporteret fra dybder fra ca. 8 til 60 m, men forekommer hyppigst på lavere dybder inden for dette interval.

Levevis og adfærd

Arten forekommer typisk i tilknytning til sine byttedyr og ses ofte på eller umiddelbart ved disse på blødbundslokaliteter.

Føde

Fødespecialisering

Okenia aspersa er en specialiseret rovdyrart, der lever af søpung (Ascidiacea).

Byttedyr

Den fouragerer primært på den nedgravede søpung Molgula occulta (Skaldækket Søpung), men kan muligvis også æde andre søpunge i slægten Ascidiella.

Reproduktion

Æg og ægstreng

Ægstrengen er hvid og aflang og lægges i en karakteristisk spiral. Spiralens ene ende er fastgjort til underlaget.

Reproduktionsbiologi

Der foreligger begrænsede oplysninger om artens reproduktive sæson i danske og nærliggende farvande.

Forsvar

Forsvarsstrategi

Artens primære forsvarsstrategi er camouflage.

Camouflage

Den spættede farvetegning og den semitransparente krop gør den vanskelig at opdage på blød bund og i tilknytning til søpunge.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Okenia aspersa er udbredt langs store dele af den nordøstlige Atlanterhavskyst.

Geografiske kerneområder

Den er kendt fra den norske kyst nordpå til Barentshavet, videre sydpå langs de Britiske Øer og den øvrige europæiske atlanterhavskyst til Portugal.

Arten er generelt sjældent fundet og forekommer ofte spredt.

Derudover er den rapporteret fra den vestlige side af Atlanten, herunder det nordøstlige USA.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark

Der foreligger kun få og spredte fund af Okenia aspersa i danske farvande.

Dokumenterede fund

Arten er kendt fra ældre skandinavisk faglitteratur, herunder fund fra Kattegat og Skagerrak, men der foreligger ingen eller meget få registreringer i de nuværende databaser.

Feltobservation

Observationerne stammer primært fra dybere blødbundsområder, og der er ikke tilstrækkelige data til at fastlægge sikre sæsonmønstre eller temperaturintervaller for forekomst i Danmark.

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Vandtemperatur og antal observationer

×

Etymologi

Slægtsnavn

Slægtsnavnet Okenia er dannet til ære for den tyske naturforsker Lorenz Oken.

Navngivningen følger en almindelig zoologisk tradition, hvor slægter opkaldes efter forskere, der har haft betydning for naturhistorien eller zoologien.

Slægtsnavnet blev etableret for at samle en gruppe små doride nøgensnegle med karakteristiske papiller og rygtorne.

Inden for marin taksonomi anvendes Okenia konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Goniodorididae.

 

Artsnavn

Artsnavnet aspersa stammer fra latin aspersus, som betyder “overstrøet”, “plettet” eller “spredt”.

Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter med et pletvist eller uregelmæssigt fordelt farvemønster.

I tilfældet Okenia aspersa refererer navnet til artens spredte pletter eller ujævne farvetegning på kroppen.

 

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Okenia aspersa (Alder & Hancock, 1845)

Synonymer

• Doris quadricornis (Montagu, 1813)
• Idalia caudata (Ørsted, 1844)
• Idalia modesta (A. E. Verrill, 1875)
• Idaliella modesta (A. E. Verrill, 1875)
• Idalla caudata (Ørsted, 1844)
• Okenia leachii var. quadricornis (Montagu, 1813)
• Okenia modesta (A. E. Verrill, 1875)
• Okenia quadricornis (Montagu, 1813)

Originalnavn

Idalia aspersa (Alder & Hancock, 1845)

Taksonomi

Orden

Doridida

Underorden

Doridoidei

Superfamilie

Onchidoridoidea

Familie

Goniodorididae

Slægt

Okenia

Art

Okenia aspersa