Karakteristiske kendetegn

• Op til ca. 30 mm lang
• Hvidlig, semitransparent kropsfarve med tæt bestrøede, fine hvide pigmentprikker
• Reduceret kappe, der ikke dækker fodens sider
• Konisk haleparti med ofte hvid længdestribe på oversiden
• Rhinoforer med op til ca. 17 lameller
• Op til ca. 13 ugrenede, gennemsigtige gæller

Lignende arter

Arten kan forveksles med lysere former af Pelagella castanea. Denne art har dog uregelmæssige hvide pigmentpletter i stedet for fine prikker, ofte en tydelig længdegående højderyg midt på kappen samt mere forgrenede gæller.

Okenia nodosa med hvidlig, semitransparent krop tæt bestrøet med fine hvide pigmentprikker; reduceret kappe med næsten parallelle sider og fri hale, der rager bag kappen; gennemsigtige, lamellerede rhinoforer og fjerformet gællebusk.

Okenia nodosa studiebillede (Black Box) med hvidlig, semitransparent krop tæt bestrøet med fine hvide pigmentprikker; reduceret kappe med næsten parallelle sider og fri hale, der rager bag kappen; gennemsigtige, lamellerede rhinoforer og fjerformet gællebusk.

Beskrivelse

Størrelse

Kroppen er lille til middelstor.

Den maksimale længde er op til ca. 30 mm, men de fleste individer er mindre.

Kropsform

Kroppen er relativt høj i forhold til længden og aflange til aflange-oval i grundform.

Kappen er reduceret og dækker ikke siderne af foden eller halepartiet.

Den fremstår som en flad til let hvælvet kappeplade, der ligger oven på kroppen.

Foden har en lige og bred forkant med tydeligt markerede, afrundede fodhjørner.

Halepartiet er konisk spidst og rager tydeligt bag kappen; midt på oversiden af halepartiet ses ofte en hvid, længdegående stribe eller kant.

Farvetegning og pigmentering

Grundfarven er hvidlig til hvidligt semitransparent, så de indre organer kan anes svagt gennem kropsvæggen.

Hele kroppen er tæt bestrøet med meget fine, hvide pigmentprikker, som giver et “pudret” udseende; gullige til svagt gullighvide pigmentprikker kan også forekomme.

Områder omkring basis af rhinoforerne, gællebusken og den bageste del af kappen mangler ofte disse hvide prikker og fremstår derfor mere gennemsigtige.

Rhinoforer

Rhinoforerne er gennemsigtige til svagt hvidlige og forsynet med lameller.

Der kan være op til ca. 17 lameller, koncentreret på de yderste to tredjedele.

Rhinoforerne kan trækkes sammen, men der findes ingen egentlige rhinoforskeder i kappen.

Hoved og mundtentakler

Hovedet bærer to brede mundflapper, som fortil er lige og udadtil ender i spidse til afrundede yderender.

Midt mellem mundflapperne kan der ses en mindre indskæring.

Kappe og kappetuberkler

Kappen er sparsomt besat med meget små kappetuberikler, der er hvide til gullighvide.

Disse mangler kalknåle, men der findes kalknåle indlejret i selve kappen.

Kappens sider er næsten parallelle; kanten er oftest lige, men kan være let bølget.

Gællebusk

Gællebusken sidder bagtil på kappen og består af op til ca. 13 ugrenede, fjerformede gæller, som er hvidlige og gennemsigtige.

Gællebusken kan trækkes sammen, men der findes ingen beskyttende lomme i kappen.

Habitat og levevis

Bundtype og levested

Arten lever på fast bund, herunder sten, skaller og andre hårde strukturer, ofte i områder med rig forekomst af søpunge.

Dybde

Den forekommer fra lavt vand til større dybder og kan træffes både i kystnære områder og længere ude.

Levevis og adfærd

Voksne individer lever frit på underlaget, mens yngre stadier kan opholde sig mere skjult i tilknytning til fødeemnerne.

Føde

Fødevalg

Arten er et rovdyr og lever primært af søpunge (Ascidiacea).

Byttedyr

Den fouragerer især på arter som Diplosoma listerianum og Dendrodoa grossularia.

Yngre individer kan desuden udnytte mosdyr (Bryozoa) som føde.

Reproduktion

Æg og ægstreng

Ægstrengen lægges som et hvidt til lyserødt bånd, der danner en ufuldstændig cirkel eller spiral på underlaget. Ægstrengene kan indeholde meget store mængder æg.

Reproduktionsbiologi

Reproduktion foregår typisk i forårs- og sommerperioden, hvor voksne individer ofte kan forekomme i større koncentrationer.

Forsvar

Forsvarsstrategi

Arten har ingen kendte aktive forsvarsmekanismer.

Camouflage

Det primære forsvar vurderes at være kamuflage, hvor den lyse, pudrede farvetegning gør den svær at skelne fra underlaget og de kolonier af søpunge, den lever på.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Okenia nodosa er vidt udbredt i det nordøstlige Atlanterhav.

Geografiske kerneområder

Udbredelsen strækker sig fra Norges kyst mod nord til Barentshavet og sydpå langs de britiske øer og den europæiske Atlanterhavskyst til Den Iberiske Halvø. Arten er ikke kendt fra Middelhavet.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark

I danske farvande er arten sjældent registreret, men kendt fra Skagerrak, Kattegat og Lillebælt.

Dokumenterede fund

Observationer foreligger primært fra foråret til efteråret. Registrerede fund er gjort ved vandtemperaturer fra kølige forårstemperaturer til sensommerens højere temperaturer.

Feltobservation

Fravær af observationer i visse perioder vurderes at afspejle lav registreringshyppighed snarere end reel fraværsstatus.

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Vandtemperatur og antal observationer

×

Antal observationer pr. dykkerspot

×

Antal observationer pr. farvand

×

Etymologi

Slægtsnavn

Slægtsnavnet Okenia er dannet til ære for den tyske naturforsker Lorenz Oken.

Navngivningen følger en almindelig zoologisk tradition, hvor slægter opkaldes efter forskere, der har haft betydning for naturhistorien eller zoologien.

Slægtsnavnet blev etableret for at samle en gruppe små doride nøgensnegle med karakteristiske papiller og rygtorne.

Inden for marin taksonomi anvendes Okenia konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Goniodorididae.

 

Artsnavn

Artsnavnet nodosa stammer fra latin nodosus, som betyder “knudret” eller “forsynet med knuder”.

Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter med tydelige knudrede eller vortelignende strukturer.

I tilfældet Okenia nodosa refererer navnet til de markante knudrede papiller på kroppens overflade.

 

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Okenia nodosa (Montagu, 1808)

Synonymer

• Goniodoris nodosa (Montagu, 1808)
• Doris barvicensis (G. Johnston, 1838)
• Doris elongata (W. Thompson, 1840)
• Goniodoris emarginata (Forbes, 1840)

Originalnavn

Doris nodosa (Montagu, 1808)

Taksonomi

Orden

Doridida

Underorden

Doridoidei

Superfamilie

Onchidoridoidea

Familie

Goniodorididae

Slægt

Okenia

Art

Okenia nodosa