Onchidoris bilamellata
(Linnaeus, 1767)
[ on-ki-do-ris bi-la-mel-la-ta ]
(Linnaeus, 1767)
[ on-ki-do-ris bi-la-mel-la-ta ]
Helt lyse individer kan forveksles med Onchidoris muricata, som dog er mindre, har en betydeligt mindre gællebusk samt små, mere ensartede og kugleformede kappetuberkler.
Brune individer kan overfladisk minde om Acanthodoris pilosa, men denne art har længere, tyndere og mere spidse kappetuberkler samt en anderledes kropsform.
|
Onchidoris bilamellata med bred, flad oval kappe og tæt besætning af runde til kølleformede tuberkler samt synlige rhinoforer. Gråhvid grundfarve med uregelmæssigt brunligt midterfelt og spredte lyse vorter. |
Onchidoris bilamellata med bred, flad oval kappe og tæt besætning af runde til kølleformede tuberkler samt synlige rhinoforer. Gråhvid rand med brunligt midterfelt og tydelige lyse vorter, studiebillede (Black Box). |
Onchidoris bilamellata er en relativt stor dorid nøgensnegl med en maksimal længde på op til ca. 40 mm, dog oftest 15–20 mm.
KropsformKroppen er bred, lav og ovalt fladtrykt, fuldstændigt dækket af en bred, blød kappe, der når helt ned over siderne og fungerer som et skjold.
Farvetegning og pigmenteringGrundfarven er overvejende gråhvid til hvid, ofte med uregelmæssige brune pletter eller større brunlige felter.
Enkelte individer kan fremstå næsten helt hvide med kun svagt brunligt pigment.
Kappe og kappetuberklerKappen er tæt besat med ovale til afrundede kappetuberkler af varierende størrelse.
Tuberklerne indeholder korte kalknåle og giver dyret et ru, vortelignende udseende.
RhinoforerRhinoforerne er lange, kraftige og med afrundet spids.
Den indre del er glat, mens den ydre del har op til ca. 12–16 skråtstillede lameller.
Rhinoforerne kan delvist trækkes ind i tydeligt afgrænsede rhinoforskeder.
Hoved og mundtentaklerForan munden findes en ensartet, bred og afrundet mundflap; egentlige mundtentakler mangler.
GællebuskBagtil på kappen sidder gællebusken, som er markant stor og bred.
Den består af typisk 20–29 enkle, fjerformede gæller, der omkranser analpapillen.
Gællebusken er ikke lukket bagtil; i stedet ses to rækker af små, korte gæller, der bøjer ind mod anus.
Gællerne er oftest gråbrune til brunhvide og kan trækkes kraftigt sammen, men ikke ind i en egentlig beskyttelseslomme.
Arten lever på hård bund, herunder sten, skaller og faste konstruktioner, hvor dens byttedyr forekommer.
DybdeDen findes både i tidevandszonen og på lavt vand ned til ca. 25 m.
Levevis og adfærdOnchidoris bilamellata er tæt knyttet til forekomster af rur og opholder sig ofte direkte på eller umiddelbart ved kolonierne.
Onchidoris bilamellata er et specialiseret rovdyr, der lever af rur (Balanomorpha).
ByttedyrKendte fødeemner omfatter blandt andet Balanus crenatus, Semibalanus balanoides og Amphibalanus improvisus.
Dyret anvender raspetungen til at bore gennem rurens kalkplader og suger derefter det bløde væv ud.
Små individer kan undertiden findes inde i tomme eller delvist udnyttede rurskaller.
Arten er hermafrodit og har et étårigt livsforløb.
Reproduktion forekommer primært i forår og efterår.
Æg og ægstrengÆgstrengen er karakteristisk: et bredt, fladt bånd, der lægges på højkant i bølgende sving eller løse cirkler på hårdt underlag.
Ægstrenge ses ofte i store mængder, og hver streng kan indeholde op til omkring 125.000 æg.
Forsvaret består af effektiv kamuflage samt kappens tætte besætning af kalknåle i tuberklerne.
Kemisk forsvarDerudover indeholder kappen kirtler, som kan udskille svovlsyreholdige stoffer, der virker afskrækkende på rovdyr.
Onchidoris bilamellata har en vid nordatlantisk udbredelse.
Geografiske kerneområderI Europa forekommer arten fra arktiske egne og Island over Norges, Færøernes og De Britiske Øers kyster til Nordsøen, Kattegat og videre sydpå langs Atlanterhavskysten til Frankrig. Den forekommer desuden i dele af Østersøens vestlige og sydvestlige områder.
I Danmark er Onchidoris bilamellata udbredt og regelmæssigt observeret.
Dokumenterede fundStatistik fra nudibranchia.dk viser forekomster især i Lillebælt, Øresund og Kattegat, med færre observationer i Skagerrak.
FeltobservationArten registreres hovedsageligt fra vinter og forår til sensommer, med flest observationer i de køligere måneder.
Observationerne spænder over vandtemperaturer fra få grader over frysepunktet om vinteren til ca. 15–17 °C om sommeren.
Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Slægtsnavnet Onchidoris stammer fra græsk.
Navnet er sammensat af onkhos, som betyder “krog” eller “fremspring”, og Doris, navnet på en havnymfe i græsk mytologi og et klassisk navneelement for doride nøgensnegle.
I zoologisk navngivning anvendes sådanne sammensætninger ofte til at beskrive eller antyde karakteristiske strukturer hos slægten.
Slægtsnavnet blev etableret for at samle en gruppe doride nøgensnegle med særlige anatomiske og ydre kendetegn.
Inden for marin taksonomi anvendes Onchidoris konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Onchidorididae.
Artsnavn
Artsnavnet bilamellata stammer fra latin og betyder “med to lameller”.
Navnet er sammensat af bi, som betyder “to”, og lamellatus, som betyder “forsynet med plader eller lameller”.
I tilfældet Onchidoris bilamellata henviser navnet sandsynligvis til gællebuskens udseende.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Onchidoris bilamellata (Linnaeus, 1767)
SynonymerDoris bilamellata (Linnaeus, 1767)