Karakteristiske kendetegn

• Aflang, relativt høj krop med firkantet tværsnit
• Stærkt reduceret kappe med smalle kappesømme langs siderne
• Talrige små, lyse kappetuberkler over hele kroppen
• Gællebusk med op til fem fjerformede gæller
• Rhinoforer med op til 13 tværgående lameller og kølleformet top
• Grundfarve olivengrøn til brungrøn, ofte semitransparent

Lignende arter

Arten kan forveksles med Palio nothus, som dog adskiller sig ved at have mere netformet pigmentering og tydeligt koniske, vortelignende udvækster.

Desuden har P. nothus færre lameller på rhinoforerne.

Sikker adskillelse kan i tvivlstilfælde kræve nærmere undersøgelse af ydre morfologi.

Palio dubia med aflang, relativt høj krop og olivengrøn til brungrøn farvetone. Talrige lyse, afrundede kappetuberkler dækker ryg og sider, og gællebusken ses bagtil. Rhinoforerne er kølleformede med tværgående lameller.

Palio dubia i studiebillede (Black Box) med aflang, relativt høj krop og brungrøn farvetone. Talrige lyse, afrundede kappetuberkler dækker ryg og sider, og gællebusken ses bagtil. Rhinoforerne er kølleformede med tværgående lameller.

Beskrivelse

Kropsform

Kroppen er aflang og relativt høj, let affladet ovenfra, med lige eller svagt udadbøjede sider, hvilket giver et karakteristisk firkantet tværsnit.

Hoved og halepartiet er tydeligt afgrænsede.

Fodens forreste del er stump, med de forreste fodhjørner trukket frem i korte, koniske spidser, der rager let ud til siderne, mens fodens bagende gradvist indsnævres og ender i et spidst haleparti.

Kappen er stærkt reduceret og fremtræder primært som en halvcirkelformet kant på hovedet samt smalle, lige kappesømme langs kroppens sider, der kan følges frem mod hovedet.

Farvetegning og pigmentering

Kroppens grundfarve er semitransparent olivengrøn til brungrøn, ofte med et svagt gulligt eller orange skær.

De indre organer kan ofte anes gennem kropsvæggen.

Over hele kroppen findes talrige små, koniske til afrundede kappetuberkler, som typisk er lysere end resten af kroppen og kan fremstå hvidlige til lysegule.

Langs kappens forkant på hovedet ses rækker af lignende, men ofte mere ensartede tuberkler.

I huden er der tæt indlejret kalknåle over hele kroppen.

Gællebusk

Bagtil på ryggen sidder en tydelig gællebusk, bestående af op til fem fjerformede gæller, der omkranser anus.

De forreste gæller er generelt større end de bageste.

Rundt om gællebusken ses ofte lidt større og lysere kappetuberkler.

Skråt bag hver side af gællebusken findes grupper af korte, fingerformede udvækster, der kan sidde tæt og delvist sammenvoksede ved basis.

Rhinoforer

Rhinoforerne er glatte og koniske i den nedre del, mens den øvre del er kølleformet og forsynet med op til 13 tværgående lameller; de afsluttes med en lille knop.

På siderne af munden findes koniske mundtentakler.

Størrelse

Arten kan opnå en længde på op til ca. 30 mm, men de fleste individer er 10–15 mm lange.

Habitat og levevis

Bundtype og levested

Arten lever på hård bund, herunder sten, større skaller og faste substrater dækket af mosdyr.

Dybde

Den forekommer fra lavere vand til større dybder og er knyttet til områder med stabil forekomst af fødeorganismer.

Levevis og adfærd

Palio dubia bevæger sig langsomt hen over underlaget, hvor den aktivt fouragerer på kolonier af mosdyr.

Føde

Fødespecialisering

Arten er en specialiseret rovdyr og lever af mosdyr (Bryozoa).

Byttedyr

Den er dokumenteret som fouragerende på Eucratea loricata samt beslægtede mosdyr.

Reproduktion

Æg og ægstreng

Ægstrengen lægges som en tynd, uregelmæssig spiral, der fæstnes direkte på underlaget, ofte i nærheden af fødeorganismerne. Ægstrengen er typisk hvidlig til svagt rosa.

Reproduktionsbiologi

Yderligere detaljer om larveudvikling og klækning er kun sparsomt dokumenteret for danske forhold.

Forsvar

Forsvarsstrategi

Palio dubia benytter primært camouflage som forsvarsstrategi.

Camouflage

Kroppens farve og struktur gør arten svær at skelne fra de mosdyrskolonier, den lever på.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Palio dubia er udbredt i store dele af Nordatlanten.

Arten er kendt fra Middelhavet og langs den vest- og nordeuropæiske Atlanterhavskyst, herunder De Britiske Øer.

Geografiske kerneområder

Den forekommer videre nordpå langs Norges kyst til Varangerfjorden samt ved Færøerne, Island og Grønland.

I den vestlige del af Atlanterhavet er arten rapporteret fra det nordøstlige Nordamerika.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark

I Danmark er Palio dubia primært registreret i Lillebælt, hvor langt størstedelen af observationerne stammer fra.

Derudover forekommer arten i Østersøen, Storebælt og Kattegat og i meget begrænset omfang i Skagerrak.

Dokumenterede fund

Observationerne er gjort fra vinter til sen efterår, med flest fund i de køligere måneder.

Feltobservation

Arten er registreret ved vandtemperaturer fra omkring 3 °C til ca. 17 °C og på dybder fra få meter ned til omkring 40 m.

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Vandtemperatur og antal observationer

×

Antal observationer pr. dykkerspot

×

Antal observationer pr. farvand

×

Etymologi

Slægtsnavn

Slægtsnavnet Palio stammer fra latin pallium, som betyder “kappe” eller “overdække”.

Betegnelsen anvendes i zoologisk nomenklatur ofte om doride nøgensnegle med en bred og tydeligt udviklet kappe.

Slægtsnavnet blev etableret for at samle en gruppe doride nøgensnegle med kraftig kropsbygning og markant kappe.

Inden for marin taksonomi anvendes Palio konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Polyceridae.

 

Artsnavn

Artsnavnet dubia stammer fra latin og betyder “tvivlsom” eller “usikker”.

Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om taxa, hvor artsafgrænsning eller identifikation har været forbundet med usikkerhed.

I tilfældet Palio dubia sigter navnet formentlig til artens oprindelige vanskelige adskillelse fra Palio nothus.

 

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Palio dubia (M. Sars, 1829)

Synonymer

• Doris illuminata (A. A. Gould, 1841)
• Euplocamus hollboellii (Møller, 1842)
• Palio lessonii (A. d’Orbigny, 1837)
• Palio pallida (Bergh, 1880)
• Polycera citrina (Alder & Hancock, 1841)
• Polycera lessoni (A. d’Orbigny, 1837)
• Polycera modesta (Lovén, 1846)
• Polycera pudica (Lovén, 1846)

Originalnavn

Polycera dubia (M. Sars, 1829)

Taksonomi

Orden

Doridida

Underorden

Doridoidei

Superfamilie

Polyceroidea

Familie

Polyceridae

Slægt

Palio

Art

Palio dubia