Rubramoena amoena
(Alder & Hancock, 1845)
[ru-bra-moe-na a-mo-e-na]
(Alder & Hancock, 1845)
[ru-bra-moe-na a-mo-e-na]
Arten kan forveksles med Rubramoena rubescens, som dog typisk har mere markante røde baser på cerata og større, mere sammenhængende hvide pigmentpletter frem for fine prikker.
Hos R. rubescens mangler ofte det tydelige brune bånd på mundtentakler og rhinoforer.
Juvenile individer af begge arter er ofte blege og svagt farvede, hvilket kan gøre sikker adskillelse vanskelig.
|
Rubramoena amoena slank aeolid med hvidlig, halvgennemsigtig krop og fine lyse pigmentprikker. Lange, glatte mundtentakler og rhinoforer med lyse spidser samt brunligt bånd midtvejs. Slanke, gennemsigtige cerata i kamlignende rækker med brunlig tarmkanal og lyse spidser. |
Rubramoena amoena studiebillede (Black Box) med slank, hvidlig krop og spredte lyse pigmentprikker. Lange, glatte mundtentakler og rhinoforer med lyse spidser samt brunligt bånd midtvejs. Tætte, slanke cerata i rækker med brunlig tarmkanal og lyse cerataspidser. |
Rubramoena amoena er en lille, slank aeolid nøgensnegl, som bliver op til ca. 10 mm lang.
KropsformKroppen er langstrakt og smal med et relativt langt og smalt haleparti.
Grundfarven er hvidlig til halvgennemsigtig, ofte med spredte hvide, gulhvide til gyldengule pigmentprikker på kroppen.
Rygsiden kan have varierende indslag af brun pigmentering, som også kan forekomme på cerata.
RhinoforerRhinoforerne er lange og glatte, tydeligt længere end mundtentaklerne, med lyse spidser med hvidt pigment efterfulgt af et brunt bånd midtvejs.
Ved basis af hver rhinofor findes et lille punktøjne (Ocellus).
Cerata og cnidosækkeCerata er lange, slanke og fingerformede, smallere ved basis og mod spidsen med en svag fortykkelse omkring midterpartiet.
De sidder i op til otte tværgående, kamlignende rækker på hver side af kroppen, med op til fire cerata pr. række.
Cerata er oftest gennemsigtige, så tarmkanalen ses tydeligt som brunlig til olivengrøn.
Cnidosækkene er aflange og kan ses gennem cerata´s spidser.
Ved basis af cerata forekommer ofte rødbrune pletter, og lyse pigmentpletter kan yderst danne en lys “hætte” på spidsen.
Arten lever på hård bund og er tæt knyttet til kolonier af hydroider.
Levevis og adfærdSom aeolid nøgensnegl lever Rubramoena amoena ofte skjult blandt fødeorganismerne og kan være vanskelig at opdage på grund af sin lille størrelse og effektive camouflage.
DybdeDen forekommer typisk fra lavt vand og ned til omkring 20–30 meters dybde.
Arten er specialiseret rovdyr og lever af nældecelledyr.
ByttedyrDen fouragerer primært på hydroider og er kendt for at leve på hydroideen Halecium halecinum.
Føden optages direkte fra kolonierne, hvor nøgensneglen ofte opholder sig tæt ved basis af hydroiderne.
Æggene lægges som en hvid, meget tynd og let bølget ægstreng, der typisk er fastnet direkte på hydroideen, som også fungerer som føde.
Ægstrengen kan ligge som et smalt bånd, ofte tæt langs grenene af hydroidekolonien.
ReproduktionsbiologiÆglægningen sker i direkte tilknytning til fødeorganismen, hvor både voksne dyr og æg ofte findes på samme hydroidekoloni.
Som andre aeolide nøgensnegle kan Rubramoena amoena optage nældeceller fra føden og lagre dem i cnidosækkene i cerata. Disse nældeceller anvendes som kemisk og mekanisk forsvar mod rovdyr.
CamouflageArtens farvetegning og gennemsigtighed bidrager til effektiv camouflage blandt hydroiderne.
Rubramoena amoena er udbredt langs store dele af den europæiske Atlanterhavskyst og kendes fra de Britiske Øer og langs den norske kyst, videre sydpå langs Vesteuropa og ind i Middelhavet.
Geografiske kerneområderI Middelhavet er arten rapporteret østpå til Adriaterhavet. Arten betragtes generelt som lokalt forekommende, men ofte overset.
Der foreligger meget få registrerede observationer i danske farvande.
Dokumenterede fundIfølge de tilgængelige data er arten observeret enkeltvis, blandt andet i området ved Storebæltsbroen (Lavbroen).
Observationerne er gjort i sensommeren, med registrering i september.
FeltobservationObservationerne er knyttet til vandtemperaturer omkring midten af 10er graderne.
Fraværet af flere registreringer vurderes primært at afspejle artens lille størrelse og skjulte levevis snarere end reel sjældenhed.
Arten er desuden omtalt i ældre skandinavisk og dansk faglitteratur.
Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Slægtsnavnet Rubramoena er en sammensat latinsk betegnelse.
Navnet er dannet af rubra, som betyder “rød”, og moena, der kan forstås som et klassisk klingende navneelement uden entydig selvstændig betydning.
I zoologisk navngivning anvendes sådanne sammensatte betegnelser ofte til at skabe et særpræget og let genkendeligt slægtsnavn.
Slægtsnavnet henviser sandsynligvis til slægtens rødlige farvetoner og blev etableret for at samle en gruppe aeolide nøgensnegle med karakteristiske morfologiske træk.
Inden for marin taksonomi anvendes Rubramoena konsekvent som slægtsnavn for disse former.
Artsnavn
Artsnavnet amoena stammer fra latin og betyder “behagelig”, “tiltalende” eller “smuk”.
Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter med et iøjnefaldende eller æstetisk udseende.
I tilfældet Rubramoena amoena henviser navnet sandsynligvis til artens harmoniske farvetegning og samlede fremtoning.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Rubramoena amoena (Alder & Hancock, 1845)
SynonymerEolis amoena (Alder & Hancock, 1845)