Tenellia foliata
(Forbes & Goodsir, 1839)
[te-nel-lia fo-li-a-ta]
(Forbes & Goodsir, 1839)
[te-nel-lia fo-li-a-ta]
Arten kan forveksles med andre små aeolide nøgensnegle, især Rubramoena amoena.
Sidstnævnte adskiller sig dog typisk ved en mere uregelmæssig pletfordeling og manglen på de karakteristiske, længdegående orange pigmentbånd og det V-formede rygmønster, som kendetegner Tenellia foliata.
|
Tenellia foliata med slank, semitransparent hvid krop og orange længdebånd ved forenden samt V-formet rygmønster. Cerata står i tætte rækker med brunlig tarmkanal, lyse spidser og mange hvide til gyldne pigmentprikker. |
Tenellia foliata, studiebillede (Black Box), med slank, semitransparent hvid krop og orange længdebånd ved forenden samt V-formet rygmønster. Cerata står i tætte rækker med brunlig tarmkanal, lyse spidser og markante hvide til gyldne pigmentprikker. |
Tenellia foliata er en lille aeolid nøgensnegl med en maksimal længde på normalt op til ca. 11 mm.
KropsformKroppen er slank og langstrakt, relativt smal, og foden er tydeligt smallere end kroppen.
Bagkroppen er lang og tilspidset.
Grundfarven er hvidlig til mælkehvid og semitransparent, således at de indre organer ofte kan anes gennem kropsvæggen.
Farvetegning og pigmenteringDen mest karakteristiske farvetegning består af gule til orangebrune pigmentstriber og -pletter.
Fra mundtentaklerne løber to tydelige, længdegående pigmentbånd bagud til rhinoforerne og videre fra rhinoforerne mod den forreste række cerata.
På ryggen, mellem anden række cerata, danner pigmenteringen ofte et V-formet mønster.
Hertil kommer talrige hvide til gyldne pigmentprikker spredt på kroppen, mundtentakler, rhinoforer og cerata, ofte i delvist sammenflydende og uregelmæssige grupper.
Hoved og mundtentaklerMundtentaklerne er cylindriske, forholdsvis slanke og afrundede i spidsen.
De bærer typisk et svagt til tydeligt orangebrunt bånd.
RhinoforerRhinoforerne er cylindriske, forholdsvis slanke og afrundede i spidsen og bærer typisk et svagt til tydeligt orangebrunt bånd.
Ved basis af hver rhinofor findes ofte et diskret, punktøjne (Ocellus).
Mundtentakler og rhinoforer er omtrent lige lange.
Cerata og cnidosækkeCerata er kølleformede til let fingerformede, glatte og tilspidsede med en lys, ofte hvidlig spids, hvor cnidosækken kan ses tydeligt.
De sidder i 7–8 tværgående rækker på hver side af kroppen, normalt med op til 5 cerata pr. række.
Cerata er gennemskinnelige, og den mørkebrune, olivengrønne til brunlige tarmkanal ses tydeligt og kan hos nogle individer fylde cerata næsten helt.
Arten lever på fast bund, herunder sten, skaller og andet hårdt underlag, hvor dens byttedyr forekommer.
DybdeDen træffes fra lavt vand og ned gennem den øvre del af det dybere kystnære havområde.
Levevis og adfærdTenellia foliata er et aktivt rovdyr, der kravler frit på underlaget og på kolonier af hydroider, som den ernærer sig af.
Tenellia foliata lever af hydroider (Hydrozoa) og er specialiseret rovdyr på kolonidannende nældecelledyr.
ByttedyrDen fouragerer på arter fra blandt andet slægterne Halecium, Obelia, Abietinaria, Sertularella, Bougainvillia, Dynamena, Hydrallmania, Nemertesia og Tubularia.
Ægstrengen lægges som et relativt bredt bånd, der er formet i en halvcirkelformet til let spiralformet struktur. Æggene fæstnes oftest på underlaget i nærheden af eller direkte på byttedyrenes kolonier.
ReproduktionsbiologiYderligere detaljer om reproduktionsbiologi og udvikling er sparsomt dokumenteret for danske forhold.
Som andre aeolide nøgensnegle anvender Tenellia foliata både kamuflage og nældeceller fra byttedyrene som forsvar.
Nældeceller (Kleptocnidae)De optagne nældeceller transporteres til cnidosækkene i cerata, hvor de lagres og kan anvendes aktivt mod rovdyr.
Tenellia foliata er udbredt langs den europæiske atlanterhavskyst fra Den Iberiske Halvø nordpå til De Britiske Øer, Færøerne og videre langs Norges kyst til det nordlige Norge.
Geografiske kerneområderArten er desuden kendt fra store dele af Nordsøen og Skagerrak samt i dele af Middelhavet.
Arten er kendt fra danske farvande, men forekommer sjældent og spredt.
Dokumenterede fundRegistreringer foreligger primært fra Lillebælt og Storebælt, herunder lokaliteter som Ammoniakhavnen og området ved Storebæltsbroen.
FeltobservationObservationer er hovedsageligt gjort i sensommer og efterår, især fra september til november, ved vandtemperaturer omtrent mellem 5 og 18 °C. Forekomsterne er typisk registreret på dybder omkring 10–30 m.
Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Slægtsnavnet Tenellia stammer fra latin tenellus, som betyder “fin”, “spinkel” eller “skrøbelig”.
Betegnelsen anvendes i zoologisk nomenklatur ofte om små og fintbyggede organismer.
Slægtsnavnet blev etableret for at samle en gruppe små aeolide nøgensnegle med slank kropsform og fine cerata.
Inden for marin taksonomi anvendes Tenellia konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Trinchesiidae.
Artsnavn
Artsnavnet foliata stammer fra latin foliatus, som betyder “bladformet”.
Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter med bladlignende strukturer.
I tilfældet Tenellia foliata henviser navnet til cerata, der hos arten fremstår relativt korte og brede sammenlignet med mange andre aeolide nøgensnegle.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Tenellia foliata (Forbes & Goodsir, 1839)
SynonymerEolidia foliata Forbes & Goodsir, 1839