Tenellia pustulata
(Alder & Hancock, 1854)
[te-nel-li-a pus-tu-la-ta]
(Alder & Hancock, 1854)
[te-nel-li-a pus-tu-la-ta]
Tenellia pustulata kan forveksles med Fiocuthona concinna, som dog mangler de karakteristiske hvide pigmentpletter på cerata og har mere ensfarvede, ofte rødbrune tarme.
Den kan også forveksles med Cuthona nana, som er mere kompakt bygget og har cerata, der begynder foran rhinoforerne.
|
Tenellia pustulata med langstrakt og slank krop, meget langt og gennemsigtigt haleafsnit samt lange, smalle cerata arrangeret i tværgående rækker med uregelmæssige hvide pigmentpletter og synlig, gullig fordøjelseskirtel. |
Tenellia pustulata med langstrakt kropsform, slanke cerata i tværgående rækker, tydelige hvide pigmentpletter samt synlig fordøjelseskirtel med gullig farve og lange, smalle mundtentakler. |
Tenellia pustulata er en lille til middelstor aeolid nøgensnegl, der typisk bliver op til 18–20 mm lang.
KropsformKroppen er langstrakt og slank.
Halepartiet er meget langt, tyndt og gennemsigtigt og kan hos mange individer være beskadiget.
Farvetegning og pigmenteringKroppen er generelt hvidlig til halvgennemsigtig og mangler egentlig pigmentering på rygsiden, hvilket gør, at de indre organer ofte kan anes gennem kropsvæggen.
Et karakteristisk kendetegn er uregelmæssigt formede, hvide pigmentpletter, der er spredt langs hele cerata, men hos enkelte individer kan pigmenteringen være reduceret eller mangle helt.
Cerata og cnidosækkeCerata er lange, slanke og let ujævne i konturen, hvilket giver dyret et noget “pjusket” udseende.
De er arrangeret i op til 12 tværgående, kamlignende rækker på hver side af kroppen, med op til 8 cerata pr. række.
Spidserne er ofte stumpt afrundede eller let afskårne.
Fordøjelseskirtlen i cerata er tydeligt synlig og varierer i farve fra klar gul over grønlig og lilla til brun, afhængigt af føde og ernæringstilstand.
Hos sultne individer bliver farven ofte mere mat og brunlig.
RhinoforerRhinoforerne er glatte og relativt korte med hvidt pigment på spidsen.
Ved basis af hver rhinofor ses et lille, markant punktøje (Ocellus).
Mundtentaklerne er lange og slanke og har ligeledes hvid pigmentering yderst.
Arten lever på hård bund i det kystnære havmiljø og er tæt knyttet til forekomsten af hydroider.
Den ses ofte direkte på hydroidekolonier, som den både lever og yngler på.
DybdeTenellia pustulata findes både i den øvre del af havet og på dybere vand, men forekommer hyppigst på moderat dybde.
Levevis og adfærdArten lever frit kravlende på eller i umiddelbar nærhed af sine byttedyr.
Som aeolid nøgensnegl er den en aktiv jæger og fouragerer målrettet på bestemte hydroider.
Levevisen er forholdsvis diskret, og arten regnes som sjælden og ofte overset.
Tenellia pustulata er nældecelledyrspiser og lever specialiseret af hydroider.
ByttedyrArten er dokumenteret som fødespecialist på hydroider af slægten Halecium, herunder Halecium muricatum.
Føden optages ved, at nøgensneglens radula (raspetunge) afgræsser hydroidepolypperne direkte fra kolonien.
Ægstrengen afsættes direkte på eller tæt ved fødehydroiden og er formet som en tynd streng, der ligger i en flad, let snoet spiral. Æggene er små og talrige.
ReproduktionsbiologiArten har et kortvarigt fritsvømmende larvestadium (veliger), før larverne slår sig ned og gennemgår metamorfose. Reproduktion er i dele af udbredelsesområdet observeret fra forår til sensommer.
Som andre aeolide nøgensnegle kan Tenellia pustulata optage nældeceller fra sit byttedyr og lagre dem i cerata, hvor de anvendes i forsvaret mod rovdyr.
CamouflageDen gennemsigtige kropsfarve og de uregelmæssige hvide pletter bidrager desuden til visuel kamuflage blandt hydroiderne.
Tenellia pustulata er en nordlig art med udbredelse på begge sider af Nordatlanten.
Geografiske kerneområderI det østlige Atlanterhav er arten kendt fra den norske kyst nordpå til Barentshavet samt videre sydpå omkring De Britiske Øer og ned til Bretagne i Frankrig.
Arten er meget sparsomt registreret og anses generelt for sjælden i hele sit udbredelsesområde.
I det vestlige Atlanterhav er arten rapporteret fra Nova Scotia i Canada sydpå til Maine på USA’s østkyst, men enkelte fund kan repræsentere nært beslægtede arter.
I Danmark er Tenellia pustulata ekstremt sjældent registreret.
Dokumenterede fundIfølge tilgængelige data fra Nudibranchia.dk foreligger der kun ganske få observationer, primært fra Storebælt, herunder en observation på et naturdyk i Storebælt og en observation ved området omkring Storebæltsbroen (Lavbroen).
FeltobservationObservationerne er gjort i forårs- og forsommermånederne, især april og juni, ved vandtemperaturer på cirka 7–16 °C.
Fundene er knyttet til hård bund på lav til moderat dybde.
Manglen på registreringer afspejler sandsynligvis artens sjældenhed og specialiserede levevis snarere end reel fravær i de danske farvande, idet arten er kendt fra nærliggende områder i Skagerrak og Kattegat i ældre skandinavisk faglitteratur.
Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Slægtsnavnet Tenellia stammer fra latin tenellus, som betyder “fin”, “spinkel” eller “skrøbelig”.
Betegnelsen anvendes i zoologisk nomenklatur ofte om små og fintbyggede organismer.
Slægtsnavnet blev etableret for at samle en gruppe små aeolide nøgensnegle med slank kropsform og fine cerata.
Inden for marin taksonomi anvendes Tenellia konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Trinchesiidae.
Artsnavn
Artsnavnet pustulata stammer fra latin pustula, som betyder “blære” eller “lille knop”.
Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om overfladestrukturer, der fremstår knop- eller blærelignende.
I tilfældet Tenellia pustulata henviser navnet til de karakteristiske, uregelmæssige hvide pletter på cerata, som kan minde om små blærer eller korn.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Tenellia pustulata (Alder & Hancock, 1854)
SynonymerEolis pustulata (Alder & Hancock, 1854)