Karakteristiske kendetegn

• Meget lille art, sjældent over 8 mm
• Lang, smal krop med lang og smalt haleparti
• Cerata sidder enkeltvis, ikke i tværrækker
• Op til ca. 10 cerata, kølleformede til fingerformede med hvid spids
• Tydeligt zigzagmønster i tarmkanalen på ryggen
• Lange, gennemsigtige rhinoforer med punktøje (Ocellus) ved basis
• Kortere mundtentakler end rhinoforer

Lignende arter

Det tydelige zigzagmønster i tarmkanalen på ryggen ses også hos Eubranchulus rupium, men kropsformen og de enkeltstående, skiftevis placerede cerata gør Tergipes tergipes karakteristisk og umiskendelig.

Den kan desuden forveksles med små arter af Tenellia og Nudibranchus, men adskiller sig ved cerata-arrangementet og de lange rhinoforer.

Tergipes tergipes med langstrakt, hvidligt gennemsigtig krop og enkeltvis placerede, kølleformede cerata med hvide spidser.
​Cerata viser brunlige indre tarmgrene, og forenden har lange, glatte rhinoforer samt korte mundtentakler.

Tergipes tergipes studiebillede (Black Box) med langstrakt, hvidligt gennemsigtig krop og enkeltvis placerede, kølleformede cerata med hvide spidser. Cerata har brunlige pigmentpletter og indre tarmgrene, og forenden viser lange, glatte rhinoforer samt korte mundtentakler.

Beskrivelse

Størrelse

Tergipes tergipes er en meget lille, slank aeolid nøgensnegl, der maksimalt bliver op til ca. 8 mm lang, men oftest kun måler 4–5 mm.

Kropsform

Kroppen er langstrakt og smal med et tilsvarende langt og smalt haleparti.

Foden er smallere end kroppen.

Farvetegning og pigmentering

Grundfarven er hvidlig til svagt gennemsigtig.

På rhinoforernes nedre del ses ofte brune eller rødlige pigmentpletter, og bag rhinoforerne forekommer to svage, langsgående pigmentstriber på hovedet.

Rhinoforer

Ved basis af hver rhinofor findes et karakteristisk punktøje (Ocellus).

Rhinoforerne er lange, gennemsigtige, kølleformede og tydeligt længere end mundtentaklerne, som er korte, gennemsigtige og afrundede i spidsen.

Cerata og cnidosække

Cerata sidder enkeltvis langs ryggen og er ikke arrangeret i tværrækker.

De to forreste cerata sidder over for hinanden, mens de efterfølgende er forskudt skiftevis på højre og venstre side.

Antallet er op til ca. 10 cerata.

Cerata er slanke ved basis, bliver let opsvulmede og kølleformede med hvid spids, hvor cnidosækken er tydeligt synlig.

Den indre tarmkirtel kan ses tydeligt, og tarmkirtlen fremstår lys brunlig til grålig og danner et markant zigzagmønster på ryggen, idet tarmkanalerne forbinder cerata indbyrdes.

Hos enkelte individer kan tarmkirtlen fylde cerata næsten helt.

Habitat og levevis

Bundtype og levested

Arten lever på blød bund og i algedækkede områder, ofte i tang- og algebæltet, hvor hydroider vokser på alger, sten, muslingeskaller og andet hårdt substrat.

Dybde

Den forekommer fra lavt vand og ned til ca. 30 meters dybde.

Levevis og adfærd

Tergipes tergipes lever tæt knyttet til sine byttedyr og ses ofte direkte på hydroiderne. Arten bevæger sig karakteristisk i korte, rykvise bevægelser.

Føde

Fødespecialisering

Tergipes tergipes er et rovdyr og lever udelukkende af hydroider.

Byttedyr

Den fouragerer især på Obelia geniculata (Knæet Klokkepolyp), men æder også arter i slægterne Sarsia, Clava, Aglaophenia, Bougainvillia, Laomedea, Gonothyraea, Hartlaubella og Rhizocaulus.

Reproduktion

Æg og ægstreng

Ægstrengen lægges som små, gennemsigtige kapsler med hvide æg, som oftest placeres direkte på eller i umiddelbar nærhed af byttedyrshydroiderne. Hver ægstreng kan indeholde op til flere snese æg.

Reproduktionsbiologi

Udviklingen er relativt hurtig, og klækning kan ske efter få uger, afhængigt af temperaturforholdene.

Forsvar

Camouflage

Forsvaret består primært af camouflage.

Nældeceller (Kleptocnidae)

Nældeceller optages fra byttedyrshydroiderne og lagres i cerata. Disse nældeceller kan anvendes aktivt som beskyttelse mod rovdyr.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Arten har en meget vid udbredelse i Europa og det øvrige Nordatlanten. Den forekommer langs de britiske øer, langs den europæiske Atlanterhavskyst, i Middelhavet og Sortehavet samt i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.

Geografiske kerneområder

Mod nord er den kendt langs Norges kyst helt til Barentshavet og Island.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark

I Danmark er Tergipes tergipes registreret i Lillebælt, Kattegat og Østersøen.

Dokumenterede fund

Observationerne stammer primært fra vinter, forår og efterår.

Feltobservation

Flest fund er gjort i perioder med relativt lave til moderate vandtemperaturer, typisk fra ca. 3–6 °C om vinteren og op til omkring 10–12 °C i efteråret.

Arten overses let på grund af sin ringe størrelse, men forekommer sandsynligvis mere udbredt, end registreringerne viser.

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Vandtemperatur og antal observationer

×

Antal observationer pr. dykkerspot

×

Antal observationer pr. farvand

×

Etymologi

Slægtsnavn

Slægtsnavnet Tergipes stammer fra latin og er sammensat af tergum, som betyder “ryg”, og pes, som betyder “fod”.

Navnet kan oversættes til “fod på ryggen” eller “ryg-benet” og henviser til en usædvanlig kropsopbygning.

I zoologisk navngivning anvendes sådanne sammensætninger ofte billedligt til at beskrive markante anatomiske forhold.

Slægtsnavnet blev etableret for at samle en gruppe små aeolide nøgensnegle med karakteristisk kropsform og reducerede cerata.

Inden for marin taksonomi anvendes Tergipes konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Tergipedidae.

 

Artsnavn

Artsnavnet tergipes er identisk med slægtsnavnet og gentager den samme latinske betydning.

En sådan gentagelse kaldes et tautonym og anvendes i zoologisk nomenklatur til at betegne typiske eller nominelle arter inden for en slægt.

I tilfældet Tergipes tergipes understreger navnet artens karakteristiske kropsopbygning.

 

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Tergipes tergipes (Forsskål, 1775)

Synonymer

• Aeolis neglecta (Lovén, 1846)
• Eolidia despecta (G. Johnston, 1835)
• Psiloceros claviger (Menke, 1844)
• Tergipes despectus (G. Johnston, 1835)
• Tergipes laciniulatus (Blainville, 1824)

Originalnavn

Limax tergipes (Forsskål, 1775)

Taksonomi

Orden

Nudibranchia

Underorden

Aeolidina

Superfamilie

Fionoidea

Familie

Tergipedidae

Slægt

Tergipes

Art

Tergipes tergipes