Trinchesia caerulea
(Montagu, 1804)
[trin-ke-sia ka-eru-le-a]
(Montagu, 1804)
[trin-ke-sia ka-eru-le-a]
Trinchesia caerulea er meget vanskelig at skelne fra Trinchesia cuanensis.
De to arter er ydre morfologisk næsten identiske, og farvevariationer overlapper i høj grad.
Arten kan adskilles ved, at T. caerulea har små, korte og tydeligt fingerformede fodhjørner, mens fodhjørnerne hos T. cuanensis er mere afrundede.
Trinchesia cuanensis har desuden ofte et mørkt bånd under det gule eller orange pigment nær spidsen af cerata, som mangler hos T. caerulea, samt mangler det diffuse hvide eller gullighvide pigmentbånd ved basis af cerata, der ofte ses hos T. caerulea.
På grund af den store variation og overlap er sikker artsbestemmelse ofte vanskelig uden anatomiske undersøgelser eller genetiske data.
Trinchesia caerulea kan blive op til ca. 26 mm lang og fremstår markant langstrakt og slank.
KropsformKroppen er tydeligt konisk bagtil og virker generelt snegleformet.
Foden er smal og lang, og de forreste fodhjørner er karakteristisk trukket ud i korte, fingerformede udløbere, som enten holdes lige frem eller bøjes bagud.
Farvetegning og pigmenteringGrundfarven er hvidlig og semitransparent, ofte så de indre organer kan anes gennem kropsvæggen.
Hos mange individer ses et svagt hvidt eller lysgråt pigment, som kan danne diffuse bånd eller felter, især på hoved og forreste del af kroppen.
RhinoforerRhinoforerne er lange, smalle og spidst afsluttede, let koniske og ofte en anelse kortere end de forreste mundtentakler.
De er typisk svagt gullige eller hvidlige og har et tydeligt punktøje (Ocellus) ved basis.
Cerata og cnidosækkeCerata er glatte, fingerformede og spidse og sidder i op til 12 tværrækker på hver side af kroppen, oftest med op til 8 cerata pr. rækkehalvdel.
Cerata er som regel gennemsigtige, så tarmkirtlens forløb ses tydeligt.
Tarmkirlen er ofte mørkegrøn til grågrøn, men kan variere betydeligt.
Pigmenteringen på cerata er meget variabel og viser ofte tre farvede bånd.
- Det øverste pigmentbånd nær spidsen i gule, orange eller rødlige nuancer.
- Det midterste bånd i blå, turkise eller grønne toner.
- Det nederste, mere diffuse bånd af hvidt eller gullighvidt pigment ved basis.
Spidsen af cerata er ofte hvid på grund af ophobning af nældeceller fra byttedyr.
Trinchesia caerulea lever knyttet til fast havbund, herunder sten, skaller, pæleværk, tangbevoksede strukturer og andre faste overflader.
Arten forekommer dér, hvor dens byttedyr – hydroider – vokser, og den findes ofte direkte på eller i umiddelbar nærhed af disse kolonier.
DybdeArten lever fra lavvandede områder til større dybder og er i danske og nærliggende farvande typisk fundet mellem ca. 15 og 30 m.
Levevis og adfærdArten observeres oftest fra forår til sensommer, men kan forekomme uden for denne periode afhængigt af lokale forhold.
Trinchesia caerulea er rovdyr og lever af hydroider (Hydrozoa).
FødevalgDen fouragerer på flere arter, herunder Sertularella polyzonias, Sertularella gayi, Halecium halecinum, Hydrallmania falcata (spiralpolyp) samt andre hydroider i slægten Eudendrium.
Arten er hermafrodit.
Ægstrengen afsættes som et hvidt, tyndt og bølget bånd, der ofte ligger i to omdrejninger og typisk fastgøres på eller i umiddelbar nærhed af hydroiderne, som også fungerer som føde for de voksne dyr.
Som andre aeolide nøgensnegle optager Trinchesia caerulea nældeceller fra sit bytte og oplagrer dem i spidsen af cerata. Disse kan anvendes i forsvaret mod rovdyr.
CamouflageDen semitransparente kropsfarve og den varierende pigmentering kan bidrage til en vis grad af kamuflage.
Arten er udbredt langs store dele af den nordøstlige Atlanterhavskyst og er kendt fra De Britiske Øer og videre langs den europæiske Atlanterhavskyst mod syd.
Geografiske kerneområderMod nord er den rapporteret langs Norges kyst til Trondheimsfjorden. Den er desuden kendt fra Middelhavet og forekommer også ved øgrupper som Azorerne og De Kanariske Øer.
Der foreligger ingen sikre registreringer af Trinchesia caerulea i databasen på Nudibranchia.dk.
Dokumenterede fundArten er omtalt i ældre skandinavisk faglitteratur som forekommende i nærliggende farvande, herunder Norge og Sverige.
FeltobservationDet er sandsynligt, at arten kan forekomme i danske farvande, men sikre, dokumenterede fund mangler eller kan være forvekslet med nært beslægtede arter i Trinchesia caerulea-komplekset.
Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Slægtsnavnet Trinchesia er opkaldt efter den italienske bløddyrforsker Salvatore Trinchese (1836–1897).
Navngivningen følger en almindelig zoologisk tradition, hvor slægter opkaldes efter forskere, der har ydet væsentlige bidrag til beskrivelsen og forståelsen af gruppen.
Slægtsnavnet blev etableret for at samle en gruppe aeolide nøgensnegle med fælles anatomiske og morfologiske karaktertræk.
Inden for marin taksonomi anvendes Trinchesia konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Trinchesiidae.
Artsnavn
Artsnavnet caerulea stammer fra latin og betyder “himmelblå”.
Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om organismer med blå eller blålige farvetoner.
I tilfældet Trinchesia caerulea refererer navnet til den karakteristiske blå pigmentering, der ofte ses på cerata.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Trinchesia caerulea (Montagu, 1804)
SynonymerDoris caerulea Montagu, 1804