Karakteristiske kendetegn

• Lille, slank aeolid nøgensnegl, op til ca. 15 mm
• Lang og smal krop med tydeligt haleparti
• Fodhjørner korte og afrundede
• Rhinoforer glatte, relativt lange og koniske
• Op til 10 tværgående rækker af kølleformede cerata på hver side
• Cerata med tre tydelige pigmentbånd: øverst gult/orange/rødt, midterst blåt, nederst diffust lyst
• Grøn til grønsort tarmkirtel tydeligt synlig i cerata
• Gennemsigtig cnidosæk i spidsen af cerata

Lignende arter

Trinchesia cuanensis er meget tæt beslægtet med Trinchesia caerulea og kan være vanskelig at adskille fra denne i felten.

T. caerulea har dog typisk længere og mere spidse fodhjørner, der rager tydeligt frem foran hovedet, mens fodhjørnerne hos T. cuanensis er korte og afrundede.

Desuden mangler T. caerulea ofte det markante mørke bånd mellem det blå midterbånd og det øverste gule eller orange bånd på cerata, som er karakteristisk for T. cuanensis.

Sikker artsadskillelse kan i nogle tilfælde kræve undersøgelse af indre anatomiske karakterer.

Trinchesia cuanensis med lang, smal og halvgennemsigtig krop samt glatte, koniske rhinoforer. Cerata er kølleformede og sidder i rækker, med tydelig grønsort tarmgren i hvert ceras. Cerata har blåt midterbånd og gul/orange spids over en gennemsigtig cnidosæk.

Trinchesia cuanensis med slank, halvgennemsigtig krop og glatte, koniske rhinoforer. Cerata er kølleformede og sidder i rækker, med tydelig grønsort tarmgren i hvert ceras. Cerata har blåt midterbånd samt gule/orange spidser med gennemsigtig cnidosæk.

Beskrivelse

Størrelse

Trinchesia cuanensis er en lille, slank aeolid nøgensnegl, der typisk bliver op til ca. 15 mm lang, oftest dog omkring 10 mm.

Kropsform

Kroppen er tydeligt langstrakt med et langt og smalt haleparti.

Grundfarven er hvidlig til halvgennemsigtig og kan have et svagt grønlige skær som følge af den gennemskinnende tarmkirtel.

Foden er relativt smal, og de forreste fodhjørner er korte, afrundede og ikke udtrukket i spidse, fingerformede forlængelser.

Cerata og cnidosække

Cerata er glatte, forholdsvis korte og kølleformede og sidder i op til 10 tværgående rækker på hver side af ryggen, med op til ca. 8 cerata i hver række.

Cerata er halvgennemsigtige, og tarmkirtlen ses tydeligt gennem dem som en kraftig grøn til grønsort struktur.

På cerata ses et karakteristisk pigmentmønster med tre farvede bånd.

- Det øverste bånd med endespidser af enten gult, orange eller rødligt.

- Det midterste bånd med tydelig blå farve.

- Det nederste, ofte diffust bånd af hvidligt, brunligt eller gullighvidt pigment nær basis.

Den nederste del af cerata er ikke dækket af pigment, og man kan se tarmkirtlens grønne farve igennem.

Spidsen af cerata afsluttes af en gennemsigtig cnidosæk, hvor nældeceller fra byttedyr lagres.

Habitat og levevis

Bundtype og levested

Arten lever på hård bund, typisk på sten, skaller og andet fast underlag, hvor dens fødeorganismer forekommer.

Som aeolid nøgensnegl er Trinchesia cuanensis tæt knyttet til kolonier af hydroider.

Dybde

Arten er fundet fra lavt vand og ned til omkring 15–30 meters dybde.

Levevis og adfærd

Trinchesia cuanensis observeres primært ved dykning og forekommer lokalt og ofte sparsomt.

Føde

Fødespecialisering

Trinchesia cuanensis er specialiseret rovdyr og lever af hydroider (Hydrozoa).

Byttedyr

Den fouragerer især på arter i slægten Sertularella, herunder Sertularella polyzonias, men kan også æde andre nærtstående hydroider inden for samme slægt.

Under fødeoptagelsen optager den nældeceller fra byttedyrene, som transporteres intakte til cnidosækkene i cerata og anvendes i forsvaret.

Reproduktion

Reproduktionsbiologi

Arten er hermafrodit. Der foreligger kun begrænsede data om udviklingstid og larvestadier.

Æg og ægstreng

Ægstrengen lægges som et hvidt, tyndt og let bølget bånd, der typisk er fæstnet på højkant i to omdrejninger. Ægstrengen placeres ofte direkte på hydroiderne, som også fungerer som føde for de voksne dyr.

Forsvar

Forsvarsstrategi

Forsvaret består primært af kamuflage samt anvendelse af nældeceller, der stammer fra byttedyrene.

Nældeceller (Kleptocnidae)

Nældecellerne lagres i cnidosækkene i spidsen af cerata og kan anvendes aktivt mod potentielle rovdyr.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Trinchesia cuanensis er kendt fra det nordøstlige Atlanterhav og er rapporteret fra Norge (nordpå til Trondheimsfjorden), Sverige (Bohuslän), De Britiske Øer og Irland samt enkelte lokaliteter i det nordlige og vestlige Europa.

Geografiske kerneområder

Udbredelsen vurderes fortsat som fragmenteret, hvilket blandt andet hænger sammen med, at arten først blev videnskabeligt beskrevet i 2019 og tidligere har været forvekslet med nærtstående arter.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark

Ifølge tilgængelige observationer er Trinchesia cuanensis registreret i danske farvande i meget begrænset omfang, og antallet af observationer er meget lavt.

Dokumenterede fund

Observationerne stammer fra Skagerrak, hvor arten er fundet ud for kysten ved Lønstrup.

Registreringerne er gjort i sommer- til sensommerperioden, primært i juli og september.

Feltobservation

Vandtemperaturen ved observationerne har ligget omkring 15–17 °C.

Manglende registreringer på Nudibranchia.dk afspejler sandsynligvis både artens lave forekomst og vanskelighederne ved sikker artsbestemmelse i felt.

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Vandtemperatur og antal observationer

×

Antal observationer pr. dykkerspot

×

Antal observationer pr. farvand

×

Etymologi

Slægtsnavn

Slægtsnavnet Trinchesia er opkaldt efter den italienske bløddyrforsker Salvatore Trinchese (1836–1897).

Navngivningen følger en almindelig zoologisk tradition, hvor slægter opkaldes efter forskere, der har ydet væsentlige bidrag til beskrivelsen og forståelsen af gruppen.

Slægtsnavnet blev etableret for at samle en gruppe aeolide nøgensnegle med fælles anatomiske og morfologiske karaktertræk.

Inden for marin taksonomi anvendes Trinchesia konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Trinchesiidae.

 

Artsnavn

Artsnavnet cuanensis stammer fra latin og er et geografisk afledt navn.

Endelsen -ensis betyder “tilhørende” eller “hørende til” og anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter, der er knyttet til et bestemt lokalområde.

I tilfældet Trinchesia cuanensis henviser navnet til lokaliteten Cuan Bay (Lough Cuan), et alternativt navn for Strangford Lough i Nordirland, hvor arten oprindeligt blev beskrevet.

 

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Trinchesia cuanensis (Korshunova, Picton, Furfaro, Mariottini, Pontes, Prkić, Fletcher, Malmberg, Lundin & Martynov, 2019)

Synonymer

• Tenellia cuanensis (Korshunova, Picton, Furfaro, Mariottini, Pontes, Prkić, Fletcher, Malmberg, Lundin & Martynov, 2019)

Originalnavn

Trinchesia cuanensis (Korshunova, Picton, Furfaro, Mariottini, Pontes, Prkić, Fletcher, Malmberg, Lundin & Martynov, 2019)

Taksonomi

Orden

Nudibranchia

Underorden

Aeolidina

Superfamilie

Fionoidea

Familie

Trinchesiidae

Slægt

Trinchesia

Art

Trinchesia cuanensis