Karakteristiske kendetegn

• Meget stor nøgensnegl, op til ca. 250 mm.
• Bred, fladtrykt krop, bredest fortil.
• Kort, konisk haleparti.
• Kappen dækket af mange bløde, afrundede tuberkler.
• Meget variabel farve fra hvid til mørkt lilla eller brun.
• Stor, todelt mundflap med mange fingerlignende udvækster.
• Rhinoforer med rhinoforskeder og forgrenede spidser.
• Talrige, uregelmæssige gæller langs kappekanten.

Lignende arter

Voksne individer af Tritonia hombergii er karakteristiske og vanskelige at forveksle med andre danske nøgensnegle på grund af deres meget store størrelse, brede kropsform og den tydeligt kløftede, frynsede mundflap.

Juvenile individer kan dog forveksles med Candiella plebeia, men adskilles ved kropsproportioner og mundflappens udformning.

Tritonia hombergii med bred, fladtrykt krop og tæt vortet mantel, med store afrundede tuberkler og tydeligt frynset mundflap; langs siden ses buskformede, uregelmæssige gæller.

Tritonia hombergii studiebillede (Black Box) med lys krop og svag brunlig rygtegning, vortet mantel med afrundede tuberkler og frynset mundflap; langs siden ses buskformede, forgrenede gæller.

Beskrivelse

Størrelse

Tritonia hombergii er blandt de største kendte nøgensnegle i det nordøstlige Atlanterhav og kan nå en kropslængde på op til ca. 200–250 mm.

Kropsform

Kroppen er meget stor, bred og fladtrykt med en aflang oval grundform.

Den er bredest fortil og bliver gradvist smallere bagud mod et kort, konisk og spidst haleparti.

Kappen dækker hele dyret og er tæt besat med mange bløde, afrundede tuberkler i varierende størrelse, hvilket giver overfladen et kraftigt vortet udseende.

Farvetegning og pigmentering

Farvetegningen er meget variabel.

Mindre individer er ofte hvide til svagt grålige eller lyserøde, mens større individer hyppigt er mørkt purpurbrune, lilla, gulbrune eller orangebrune.

Farverne kan være uensartede, og flere nuancer forekommer ofte på samme individ.

Hoved og mundtentakler

Foran på hovedet findes en stor, tydeligt todelt mundflap med en markant kløft i midten.

Langs hver halvdel af mundflappen ses talrige korte, fingerlignende udvækster, som giver forkanten et tæt frynset præg.

Rhinoforer

Rhinoforerne udspringer fra tydelige rhinoforskeder og er glatte og kraftige ved basis.

Mod spidsen er de konisk indsnævrede og afsluttes i en karakteristisk børsteformet top med mange fine, forgrenede udvækster samt én mere markant terminal udvækst, som er typisk for slægten.

Gællebusk

Langs overgangen mellem ryg og sider sidder dyrets gæller som mange uregelmæssigt store, buskformede og forgrenede udvækster.

Antallet af gæller øges med individets størrelse og alder og de forreste er tydeligst udviklede, mens de gradvist bliver mindre bagud på kroppen.

Habitat og levevis

Bundtype og levested

Tritonia hombergii lever på fast bund bestående af sten, groft grus og hårdt bundmateriale.

Arten er tæt knyttet til forekomsten af sit byttedyr.

Dybde

Arten forekommer både i lavt vand og på større dybder, kendt fra ca. 10 m og ned til omkring 80 m.

Levevis og adfærd

Unge individer er ofte effektivt camoufleret på deres føde, mens større individer hyppigere opholder sig mere skjult i sprækker, under overhæng eller mellem større strukturer på bunden.

Arten er langsomtflyttende og tæt knyttet til forekomsten af sit byttedyr.

Føde

Fødespecialisering

Tritonia hombergii er et rovdyr, der udelukkende lever af nældecelledyr.

Arten er monofag og fouragerer specifikt på blødkorallen Dødningehånd (Alcyonium digitatum).

Byttedyr

Arten fouragerer på Dødningehånd (Alcyonium digitatum) og juvenile individer benytter den desuden som skjul.

Reproduktion

Æg og ægstreng

Ægstrengen afsættes som en tyk, uregelmæssigt snoet og ofte bølget streng, der fæstnes til underlaget, ofte i umiddelbar nærhed af føden.

Ægstrengen er hvid til svagt gullig eller lyserød og har en gennemsigtig membran langs den ene side.

Den kan danne en pudeformet struktur med en diameter på op til omkring 10 cm og indeholder et meget stort antal æg.

Reproduktionsbiologi

Arten har én generation pr. år.

Forsvar

Camouflage

Farvetegningen kan ligne omgivelserne og byttedyret, især hos unge individer.

Kemisk forsvar

Mantlens kirtler producerer et irriterende sekret, som virker afskrækkende på rovdyr og kan give kraftig hudreaktion ved direkte berøring.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Tritonia hombergii er vidt udbredt i Europa og forekommer langs hele den europæiske Atlanterhavskyst, herunder omkring De Britiske Øer, langs Norges kyst samt i Nordsøen. Den findes desuden i den vestligste del af Middelhavet.

Geografiske kerneområder

I flere områder betragtes arten som relativt almindelig, hvor føden er til stede.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark

I Danmark er Tritonia hombergii kendt fra Kattegat, Skagerrak og Øresund.

Arten er lokalt forekommende og knyttet til lokaliteter med bestande af Alcyonium digitatum (Dødningehånd).

Dokumenterede fund

Observationer er hovedsageligt registreret fra forår til efterår.

De foreliggende data viser fund ved vandtemperaturer på cirka 5–10 °C, med flest observationer i forsommer og sensommer.

Feltobservation

Arten er lokalt forekommende og kan forventes på lokaliteter, hvor Alcyonium digitatum (Dødningehånd) er talrig.

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Vandtemperatur og antal observationer

×

Antal observationer pr. dykkerspot

×

Antal observationer pr. farvand

×

Etymologi

Slægtsnavn

Slægtsnavnet Tritonia er en klassisk videnskabelig betegnelse med oprindelse i græsk mytologi.

Navnet stammer fra Triton, en havgud i græsk mytologi, som ofte afbildes som halvt menneske og halvt fisk.

I zoologisk navngivning anvendes sådanne betegnelser ofte billedligt og henviser her sandsynligvis til artens marine tilknytning.

Slægtsnavnet blev etableret for at samle en gruppe store, tydeligt forgrenede doride nøgensnegle.

Inden for marin taksonomi anvendes Tritonia konsekvent som slægtsnavn for disse former, som traditionelt placeres i familien Tritoniidae.

 

Artsnavn

Artsnavnet hombergii er et eponym, givet til ære for en person med efternavnet Homberg.

Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter, der er navngivet efter personer med tilknytning til indsamling eller tidlig beskrivelse.

I tilfældet Tritonia hombergii forbindes navnet ofte med Wilhelm Homberg, som indsamlede materiale fra den franske Atlanterhavskyst, hvilket kan have haft betydning for den oprindelige artsbeskrivelse.

 

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Tritonia hombergii (Cuvier, 1803)

Synonymer

• Sphaerostoma jamesonii (MacGillivray, 1843)
• Sphaerostoma jamiesoni [sic]
• Tritonia alba (Alder & Hancock, 1854)
• Tritonia atrofusca (MacGillivray, 1843)
• Tritonia conifera (Dalyell, 1853)
• Tritonia divaricata (Dalyell, 1853)
• Tritonia pustulosa (Deshayes, 1853)
• Tritonia hombergi [sic]

Originalnavn

Tritonia hombergii (Cuvier, 1803)

Taksonomi

Orden

Nudibranchia

Underorden

Tritonina

Superfamilie

Tritonioidea

Familie

Tritoniidae

Slægt

Tritonia

Art

Tritonia hombergii