Karakteristiske kendetegn

• Slank aeolid nøgensnegl, op til ca. 20–23 mm lang.
• 7–8 tværgående rækker af kraftigt opsvulmede cerata på hver side (i enkelte tilfælde op til 10).
• Cerata med tydelige gule til gul-orange toppe; cerata er afrundede til kraftigt opsvulmede og ender i en spids top.
• Ofte en gul plet eller et kort gul-orange bånd længst bagtil på halepartiet (kan mangle hos meget lyse individer).
• Glatte, koniske rhinoforer, ca. 1,5–2 gange længere end mundtentaklerne; ofte med gul til gul-orange pigmentering.
• Stor variation i kropsfarve fra halvgennemsigtig hvidlig/grålig til mere kraftigt gul-orange pigmenteret.

Lignende arter

Amphorina farrani kan forveksles med andre arter i slægten Amphorina. Den adskilles fra Amphorina andra ved, at A. farrani typisk har gul pigmentering på halepartiet, som mangler hos A. andra.

Fra Amphorina linensis adskilles den ved, at A. linensis har rød til rødorange pigmentering på ryggen samt hvid pigmentering langs fodkanten, hvilket normalt mangler hos A. farrani.

Amphorina viriola kan ligne i farvetegning, men har ofte et smalt rosa bånd lige under ceratatoppene og forekommer oftere i mere brakvandspåvirkede miljøer.

Amphorina farrani med slank, langstrakt kropsform og halvtransparent hvidlig grundfarve; cerata er kraftigt opsvulmede, arrangeret i tværgående rækker og afsluttes med tydelige gul til gul-orange spidser, mens dyret er placeret direkte på hård bund i sit naturlige miljø.

Amphorina farrani vist som studiebillede (Black Box), hvor den langstrakte krop, de tydeligt opsvulmede cerata med gul-orange spidser samt de glatte, koniske rhinoforer og mundtentakler fremstår klart mod sort baggrund.

Beskrivelse

Størrelse

Amphorina farrani er en lille til mellemstor aeolid nøgensnegl, som kan blive op til ca. 20–23 mm lang.

Kropsform

Kroppen er lang, slank og snegleformet.

Foden bliver lidt bredere fortil, men danner ikke tydelige fodhjørner.

Farvetegning og pigmentering

Grundfarven varierer betydeligt, men de fleste individer er halvgennemsigtige hvidlige til gråhvide.

På ryggen ses ofte gule til gul-orange pletter, som kan være spredte eller mere sammenflydende.

Et karakteristisk kendetegn er en gul plet eller et kort gul-orange bånd længst bagtil på halepartiet, selvom dette kan mangle hos meget lyse individer.

Rhinoforer og mundtentakler bærer ofte gul til gul-orange pigmentering, og ceratatoppene har som regel tydelig gul eller gul-orange farve.

Rhinoforer

Rhinoforerne er glatte og ca. 1,5–2 gange så lange som mundtentaklerne.

Et par punktøjne (Ocellus) sidder midt på hovedet bag rhinoforerne.

Cerata og cnidosække

Rygsiden er besat med 7–8, i enkelte tilfælde op til 10, tværgående og let diagonale rækker af tydeligt opsvulmede cerata på hver side af kroppen, med op til fire–fem cerata i hver rækkehalvdel.

Cerata er afrundede til kraftigt opsvulmede og ender i en tydelig spids top.

Tarmkirtlen er relativt tyk, uforgrenet og fremstår som en ujævn streng, oftest hvid til svagt gulbrun.

Habitat og levevis

Bundtype og levested

Arten lever på hård bund og forekommer på sten, skaller, tangstængler og andre faste overflader i kystnære områder.

Dybde

Amphorina farrani findes fra den lave kystzone og ned til ca. 40 meters dybde, men er i enkelte områder registreret endnu dybere.

Levevis og adfærd

Arten er tæt knyttet til hydroidekolonier, hvor den opholder sig skjult og ofte er vanskelig at opdage på grund af sin variable farvetegning.

Føde

Fødevalg

Amphorina farrani lever af hydroider (Hydrozoa).

Byttedyr

I danske farvande er arten dokumenteret på Obelia geniculata (Knæet Klokkepolyp).

Derudover er arten kendt for at fouragere på hydroider i slægterne Obelia, Aglaophenia, Tubularia og Eudendrium, hvor både polypper og væv indgår i føden.

Reproduktion

Æg og ægstreng

Ægsamlingen lægges som et hvidt ægbånd, der placeres på højkant i en spiral med omkring to omdrejninger.

Ægstrengen hælder let udad, hvilket giver spiralen en svagt tragtlignende form.

Æglægningen sker typisk på eller tæt ved de hydroider, som arten lever af.

Reproduktionsbiologi

Æggene er hvide til svagt rosa.

Der foreligger ingen yderligere detaljerede oplysninger om artens reproduktionsbiologi i danske farvande.

Forsvar

Camouflage

Arten er primært beskyttet gennem camouflage.

Den variable farvetegning og den tætte tilknytning til hydroider gør Amphorina farrani vanskelig at opdage.

Forsvarsstrategi

Der foreligger ingen specifikke oplysninger om kemisk forsvar ud over det, der generelt kendes for aeolide nøgensnegle.

Udbredelse i Europa

Overordnet udbredelse

Amphorina farrani er vidt udbredt i Europa og forekommer fra Middelhavet og nordpå langs den europæiske Atlanterhavskyst.

Geografiske kerneområder

Udbredelsen omfatter blandt andet Spanien, Frankrig, De Britiske Øer og Irland samt den norske kyst fra Oslofjorden til områder nord for Trondheim og videre mod nordlige dele af Skandinavien.

Udbredelse i farvandene omkring Danmark

Status i Danmark

I danske farvande er Amphorina farrani en relativt sjælden, men regelmæssigt registreret art.

Dokumenterede fund

Observationer er primært gjort i Lillebælt, som udgør langt størstedelen af de kendte danske fund samt enkelte observationer i Storebælt.

Feltobservation

Fundene stammer hovedsageligt fra forårs- og sommermånederne, men arten er også registreret i vinterperioden.

De observerede vandtemperaturer spænder typisk fra ca. 3–12 °C.

Arten er knyttet til fuldt marine, salte farvande og er ikke karakteristisk for brakvandsområder.

Observationer og statistik

Statistisk overblik

Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.

Anvendelse af graferne

Hver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.

Vandtemperatur og antal observationer

×

Antal observationer pr. dykkerspot

×

Antal observationer pr. farvand

×

Etymologi

Slægtsnavn

Navnet er afledt af græsk amphora, som betegner en krukke eller amfora, kombineret med den latinske endelse -ina.

I zoologisk nomenklatur anvendes sådanne betegnelser ofte billedligt og kan henvise til kropsdele eller strukturer, der fremstår opsvulmede eller krukkeformede.

Slægtsnavnet Amphorina henviser sandsynligvis til slægtens karakteristiske cerata, som hos flere arter er forholdsvis kraftige og kan minde om små amforaformede udvækster.

Inden for marin taksonomi anvendes Amphorina som slægtsnavn for en gruppe aeolide nøgensnegle i familien Eubranchidae, kendetegnet ved deres kompakte kropsform og relativt korte cerata.

 

Artsnavn

Artsnavnet farrani er et patronym dannet til ære for den irske marinbiolog og zoolog George Philip Farran.

George Philip Farran (1876–1949) arbejdede med marin zoologi og bidrog væsentligt til kendskabet til marine hvirvelløse dyr, herunder nøgensnegle, i det nordøstlige Atlanterhav.

I biologisk nomenklatur anvendes endelsen -i traditionelt til at danne artsnavne opkaldt efter mandlige personer.

Artsnavnet farrani fungerer således som en videnskabelig hædersbetegnelse og har ingen beskrivende relation til artens udseende.

 

Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.

Synonymer og originalnavn

Aktuelt navn

Amphorina farrani (Alder & Hancock, 1844)

Synonymer

• Eubranchus farrani (Alder & Hancock, 1844)

Originalnavn

Eubranchus farrani (Alder & Hancock, 1844)

Taksonomi

Orden

Nudibranchia

Underorden

Aeolidina

Superfamilie

Fionoidea

Familie

Eubranchidae

Slægt

Amphorina

Art

Amphorina farrani