Amphorina linensis
(García-Gómez, Cervera & F. J. Garcia, 1990)
[Am-fo-rina li-nen-sis ]
(García-Gómez, Cervera & F. J. Garcia, 1990)
[Am-fo-rina li-nen-sis ]
Amphorina linensis kan forveksles med nært beslægtede arter i slægten Amphorina, især Amphorina farrani og Amphorina andra. Arten adskiller sig fra A. farrani ved, at pigmentpletterne på ryggen hos A. linensis er røde til rødbrune eller rødorange, mens de hos A. farrani typisk er gule til gullige eller mangler rødt pigment. A. farrani har desuden ofte en gul plet bagest på halepartiet, som normalt mangler hos A. linensis.
Et andet karakteristisk kendetegn for A. linensis er den hvide pigmentering langs fodkanten samt de hvide hætter på ceratspidserne. Arten kan desuden minde om Amphorina viriola, som dog har rosa pigmentering under ceratspidserne og ikke er påvist i Norge eller Danmark.
|
Amphorina linensis med slank, langstrakt kropsform og gennemsigtig hvidlig grundfarve; cerata er arrangeret i uregelmæssige grupper langs kroppen, let opsvulmede ved basis og afsluttes med hvide spidser, mens dyret bevæger sig på hård bund i naturligt habitat. |
Amphorina linensis set oprejst på hydroider, hvor rødlige til rødorange pigmentpletter på ryggen, glatte kølleformede rhinoforer samt cerata med hvide hætter på spidserne fremstår tydeligt i forhold til omgivelserne. |
Amphorina linensis er en slank, langstrakt aeolid nøgensnegl, der typisk bliver op til ca. 20–23 mm lang, men kan nå op mod 30 mm under gunstige forhold.
KropsformKroppen er smal med et tydeligt forlænget haleparti. Grundfarven er gennemsigtig hvidlig til let grålig, og de indre organer kan ofte ses gennem kropsvæggen.
Farvetegning og pigmenteringPå ryggen ses ofte spredte rødlige til rødorange pigmentpletter. Langs kanten af foden og bagtil på halepartiet ses ofte hvid pigmentering i form af en tynd linje eller spredte hvide prikker; dette kendetegn kan dog være svagt udviklet eller næsten fraværende hos enkelte individer. Arten udviser betydelig farvevariation, fra næsten farveløse individer med sparsom pigmentering til dyr med markante rødorange pletter på ryggen.
RhinoforerRhinoforerne er glatte, kølleformede og ca. 1,5–2 gange så lange som mundtentaklerne. På rhinoforerne ses ofte hvid pigmentering yderst samt diffust rødbrunt pigment lige under. Bag rhinoforerne, midt på hovedet, kan der forekomme et par punktøjne (Ocellus).
Hoved og mundtentaklerMundtentaklerne er glatte, kølleformede og ofte med hvid pigmentering yderst.
Cerata og cnidosækkePå ryggen findes typisk 10–11 uregelmæssige grupper af cerata på hver side, med op til 5–7 cerata i hver gruppe. Cerata er ofte let opsvulmede ved basis, smallere mod spidsen og ender i en lang, konisk spids. Tarmkirtlen i cerata fremstår som en relativt smal, ujævn streng, sædvanligvis gullig til orangebrun. Spidserne af cerata er dækket af en hætte af hvidt pigment, som undertiden fortsætter som spredte hvide prikker lige under spidsen, uden at danne en skarpt afgrænset pigmentring.
Arten lever på hård bund i havet, typisk på sten, skaller og anden fast bund, hvor dens byttedyr forekommer.
DybdeAmphorina linensis findes oftest fra lavt vand og ned til omkring 20–30 meters dybde.
Levevis og adfærdArten lever tæt knyttet til kolonier af hydroider, som både fungerer som føde og opholdssted.
Amphorina linensis er en prædatorisk aeolid nøgensnegl, der lever af hydroider.
ByttedyrKendte fødeemner omfatter hydroider i slægterne Nemertisa, Obelia og Tubularia. Arten fouragerer aktivt på hydroidekolonier, hvor den æder polypperne.
Æggene lægges som et fladt, hvidt ægbånd, der placeres i en spiral på underlaget, ofte direkte på eller tæt ved fødeorganismen. Ægstrengen danner typisk omkring to omdrejninger.
ReproduktionsbiologiDer foreligger begrænsede detaljer om artens reproduktive biologi i danske farvande.
Amphorina linensis benytter primært kamuflage som forsvarsstrategi, idet kropsfarve og pigmentering ofte matcher de hydroider, den lever på.
Nældeceller (Kleptocnidae)Som aeolid nøgensnegl kan arten oplagre nældeceller fra sine byttedyr i cerata, men omfanget og effektiviteten af denne mekanisme hos A. linensis er ikke detaljeret dokumenteret.
Amphorina linensis er oprindeligt beskrevet fra Middelhavet, men er siden påvist langs store dele af Europas atlanterhavskyst.
Geografiske kerneområderUdbredelsen omfatter blandt andet Spanien, Portugal, Frankrig, De Britiske Øer, Irland, Nederlandene, Danmark, Sverige og Norge samt dele af Middelhavet.
Ifølge registreringer er Amphorina linensis fundet i danske farvande i både Skagerrak og Øresund, men observationerne er få og spredte.
Dokumenterede fundDe kendte fund er gjort i sensommer og vinter (august og december) ved vandtemperaturer fra ca. 11 til 15 °C.
FeltobservationObservationerne stammer fra hårdbundsområder på dybder omkring 9–30 m, hvilket indikerer, at arten i Danmark forekommer lokalt og sjældent registreres.
Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Navnet er afledt af græsk amphora, som betegner en krukke eller amfora, kombineret med den latinske endelse -ina.
I zoologisk nomenklatur anvendes sådanne betegnelser ofte billedligt og kan henvise til kropsdele eller strukturer, der fremstår opsvulmede eller krukkeformede.
Slægtsnavnet Amphorina henviser sandsynligvis til slægtens karakteristiske cerata, som hos flere arter er forholdsvis kraftige og kan minde om små amforaformede udvækster.
Inden for marin taksonomi anvendes Amphorina som slægtsnavn for en gruppe aeolide nøgensnegle i familien Eubranchidae, kendetegnet ved deres kompakte kropsform og relativt korte cerata.
Artsnavn
Artsnavnet linensis er dannet af den latinske endelse -ensis, som betyder “hørende til” eller “stammende fra”.
Sådanne artsnavne anvendes i biologisk nomenklatur typisk til at angive geografisk oprindelse eller tilknytning til et bestemt lokalområde.
Den præcise geografiske reference bag navnet linensis er ikke entydigt dokumenteret i den oprindelige beskrivelse og kan derfor ikke fastslås med sikkerhed.
Navnet kan samtidig associeres med det latinske linea, der betyder “linje”, hvilket kan tolkes som en reference til den hvide linje langs fodkanten, som ofte ses hos arten. Denne tolkning kan dog ikke bekræftes og bør opfattes som en mulig, men usikker etymologisk forklaring.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Amphorina linensis (García-Gómez, Cervera & F. J. Garcia, 1990)
SynonymerEubranchus linensis (García-Gómez, Cervera & F. J. García, 1990)