Ancula gibbosa
(Risso, 1818)
[An-kula gib-bosa]
(Risso, 1818)
[An-kula gib-bosa]
Ancula gibbosa kan forveksles med flere hvidlige arter med gul pigmentering, især Polycera quadrilineata og Polycera faeroensis.
Disse arter har dog en anderledes udformning af udvæksterne ved hovedet og omkring gællebusken.
De karakteristiske fingerformede udvækster ved basis af hver rhinofor samt de kølleformede tuberkler omkring gællebusken gør Ancula gibbosa relativt let at adskille ved nærmere eftersyn.
|
Ancula gibbosa med slank, gennemsigtig krop og tydelig forhøjning på ryggen, hvor den lille gællebusk er placeret. De kølleformede tuberkler omkring gællerne samt de to fingerformede udvækster ved basis af rhinoforerne er synlige, og den gule pigmentering fremstår koncentreret på udvækster og haleparti i relation til det hårde bundsubstrat. |
Ancula gibbosa vist som studiebillede (Black Box), hvor kropsbygning og proportioner fremstår tydeligt. De lamellerede rhinoforer med to fingerformede udvækster ved basis, den lille gællebusk samt de kølleformede tuberkler omkring gællerne ses klart, sammen med den gule pigmentering på spidserne. |
Ancula gibbosa kan blive op til ca. 33 mm lang, men er som oftest betydeligt mindre.
KropsformKroppen er langstrakt med en tydelig forhøjning eller “pukkel” på ryggen, hvor gællebusken er placeret.
Kappen er stærkt reduceret og uden tydelig kappekant.
I huden findes små kalknåle.
Farvetegning og pigmenteringGrundfarven er hvidlig til gennemsigtig hvid, ofte med lysegul til orange pigmentering.
Pigmenteringen ses typisk på spidserne af rhinoforer, gæller, kølleformede tuberkler og på halepartiet, hvor der ofte løber en gul eller orange længdestribe.
Hos enkelte individer kan den gule eller orange farve være reduceret eller helt fraværende, så dyret fremstår næsten helt hvidt.
De indre organer kan ofte anes gennem kropsvæggen.
RhinoforerRhinoforerne er relativt store, gennemsigtige og ender afrundet.
De er tydeligt lamellerede med typisk 7–12 kraftige lameller.
Ved basis af hver rhinofor sidder to fingerformede udvækster, som er karakteristiske for arten.
Hoved og mundtentaklerMundtentaklerne er korte, butte og fingerformede og peger ud til siderne.
Gællebusk og tuberklerMidt på ryggen sidder en lille gællebusk bestående af tre fjerformede gæller.
Gællerne kan trækkes kraftigt sammen, men der findes ingen egentlig beskyttende lomme i kappen.
Rundt om gællebusken sidder oftest 10–14 kølleformede tuberkler, som peger opad.
Arten lever på hård bund og forekommer typisk på sten, muslingeskaller og andre faste substrater, hvor dens byttedyr lever.
DybdeDen findes fra lavvandede områder og ned til ca. 30 meters dybde, men ses oftest i den dybere del af dette interval.
Levevis og adfærdAncula gibbosa lever tæt knyttet til kolonidannende søpunge, som den aktivt fouragerer på.
Ancula gibbosa er specialist og lever udelukkende af søpunge (Ascidiacea).
ByttedyrKendte byttedyr omfatter blandt andet Botrylloides leachi (lille lædersøpung), Botryllus schlosseri (stor lædersøpung) og Diplosoma listerianum. Arten fouragerer direkte på kolonierne, hvor den æder det bløde væv.
Ægstrengen lægges som et relativt bredt, hvidt bånd, der typisk danner en spiral eller et let bølget forløb på underlaget. Ægstrengen placeres ofte i umiddelbar nærhed af føden.
ReproduktionsbiologiÆglægning er rapporteret over en stor del af året, men hyppigst i forårs- og sommerperioden.
Arten er ikke kendt for at have et kemisk forsvar som mange andre nøgensnegle.
CamouflageDen lyse kropsfarve og de gule eller orange spidser på udvæksterne menes i stedet at fungere som en form for visuel signalering eller camouflage i miljøer med lyse søpunge.
Ancula gibbosa er vidt udbredt i Nordatlanten og forekommer langs store dele af Europas atlanterhavskyster.
Geografiske kerneområderArten kendes fra Nordnorge og Barentshavet sydpå langs den norske kyst, De Britiske Øer og videre langs den europæiske Atlanterhavskyst til Middelhavet, herunder den vestlige del. Arten er desuden kendt fra Island og Færøerne.
I danske farvande er Ancula gibbosa registreret primært i Lillebælt, og arten må fortsat betragtes som relativt sjælden i Danmark.
Dokumenterede fundHovedparten af observationerne stammer fra Lillebælt, og derudover findes der enkelte registreringer fra Kattegat og Østersøen.
FeltobservationObservationerne er gjort over flere måneder af året, med flest fund i forårs- og sommermånederne.
De tilknyttede vandtemperaturer spænder fra kolde vintertemperaturer omkring 3–5 °C til sommertemperaturer på omkring 10–15 °C.
Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Navnets præcise etymologiske oprindelse er ikke entydigt dokumenteret i den oprindelige taksonomiske litteratur.
Det er blevet foreslået, at navnet kan være afledt af det græske ankýlos (ἀγκύλος), som betyder “bøjet” eller “krum”.
En sådan sproglig afledning kan tolkes som en mulig henvisning til artens kropsform eller uregelmæssige konturer, men denne forklaring kan ikke bekræftes ud fra den oprindelige beskrivelse og bør derfor opfattes som en mulig, men usikker etymologisk tolkning.
Inden for marin taksonomi anvendes Ancula som slægtsnavn for en lille gruppe doride nøgensnegle i familien Goniodorididae, kendetegnet ved deres slanke kropsform og karakteristiske laterale processer.
Artsnavn
Artsnavnet gibbosa stammer fra latin gibbosus, som betyder “puklet”, “hvælvet” eller “med forhøjninger”.
Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter, der har tydelige forhøjninger, knopper eller uregelmæssig kropskontur.
I tilfældet Ancula gibbosa refererer navnet til artens karakteristiske kropsform med markante forhøjninger og udvækster, særligt i hoved- og rygregionen.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Ancula gibbosa (Risso, 1818)
SynonymerTritonia gibbosa (Risso, 1818)