Amphorina pallida
(Alder & Hancock, 1842)
[Am-fo-rina palli-da]
(Alder & Hancock, 1842)
[Am-fo-rina palli-da]
Arten kan forveksles med andre arter i slægten Amphorina, især Amphorina andra, Amphorina farrani og Amphorina linensis.
Blege individer af Amphorina pallida kan være særligt vanskelige at skelne.
Amphorina pallida adskiller sig typisk ved kombinationen af rødbrune, runde pigmentpletter på krop og cerata samt ved, at halen ofte mangler markant ydre pigmentering.
I modsætning til A. linensis mangler arten en tydelig spættet hvid linje langs fodens kant.
|
Amphorina pallida med lang, slank krop og brede, opsvulmede cerata, der er samlet i uregelmæssige grupper langs ryggen. Grundfarven er hvidlig og semitransparent, med spredte rødbrune pigmentpletter på cerata og forende, og dyret ses i direkte kontakt med hårdt bundsubstrat. |
Amphorina pallida vist som studiebillede (Black Box) med tydeligt opsvulmede cerata i tætte rækker, hver med hvid spids og uregelmæssige rødbrune pigmentpletter. Kroppen fremstår lang og slank, og forenden med rhinoforer og mundtentakler er tydeligt afgrænset mod sort baggrund. |
Amphorina linensis er en slank, langstrakt aeolid nøgensnegl, der typisk bliver op til ca. 20–23 mm lang, men kan nå op mod 30 mm under gunstige forhold.
KropsformKroppen er smal med et tydeligt forlænget haleparti.
Grundfarven er gennemsigtig hvidlig til let grålig, og de indre organer kan ofte ses gennem kropsvæggen.
Farvetegning og pigmenteringPå ryggen ses ofte spredte rødlige til rødorange pigmentpletter.
Langs kanten af foden og bagtil på halepartiet ses ofte hvid pigmentering i form af en tynd linje eller spredte hvide prikker; dette kendetegn kan dog være svagt udviklet eller næsten fraværende hos enkelte individer.
Arten udviser betydelig farvevariation, fra næsten farveløse individer med sparsom pigmentering til dyr med markante rødorange pletter på ryggen.
RhinoforerRhinoforerne er glatte, kølleformede og ca. 1,5–2 gange så lange som mundtentaklerne.
På rhinoforerne ses ofte hvid pigmentering yderst samt diffust rødbrunt pigment lige under.
Bag rhinoforerne, midt på hovedet, kan der forekomme et par punktøjne (Ocellus).
Hoved og mundtentaklerMundtentaklerne er glatte, kølleformede og ofte med hvid pigmentering yderst.
Cerata og cnidosækkePå ryggen findes typisk 10–11 uregelmæssige grupper af cerata på hver side, med op til 5–7 cerata i hver gruppe.
Cerata er ofte let opsvulmede ved basis, smallere mod spidsen og ender i en lang, konisk spids.
Tarmkirtlen i cerata fremstår som en relativt smal, ujævn streng, sædvanligvis gullig til orangebrun.
Spidserne af cerata er dækket af en hætte af hvidt pigment, som undertiden fortsætter som spredte hvide prikker lige under spidsen, uden at danne en skarpt afgrænset pigmentring.
Arten lever på hård bund i havet, herunder sten, skaller og kunstige strukturer, ofte i områder med rigt forekommende hydroider.
DybdeAmphorina pallida forekommer fra lavt vand og ned til omkring 40–50 meters dybde.
Levevis og adfærdArten lever skjult blandt sit fødeemne og ses oftest i forbindelse med hydroidekolonier. Som aeolid nøgensnegl bevæger den sig aktivt rundt på underlaget, hvor den fouragerer på små kolonidannende nældedyr.
Amphorina pallida er rovdyr og lever af hydroider (Hydrozoa).
ByttedyrArten er registreret som fødespecialist på blandt andet hydroider i slægterne Tubularia, Obelia og Halecium. Føden optages ved, at dyret græsser direkte på hydroidekolonierne.
Ægstrengen er hvid og lægges som et fladt bånd, der ofte er svagt krøllet. Den anbringes typisk direkte på eller i nærheden af fødeemnet og er ofte arrangeret i en spiral med omkring to omdrejninger.
ReproduktionsbiologiDer foreligger kun begrænsede detaljer om artens reproduktionsbiologi i danske farvande.
Forsvaret består primært af camouflage, hvor kropsfarve og pigmentering harmonerer med omgivelserne.
Nældeceller (Kleptocnidae)Ved at optage nældeceller fra sine hydroidebyttedyr kan arten sandsynligvis også opnå kemisk/mekanisk beskyttelse, som det kendes fra andre aeolide nøgensnegle, men dette er ikke detaljeret dokumenteret specifikt for Amphorina pallida.
Amphorina pallida er udbredt på begge sider af Nordatlanten.
Geografiske kerneområderI Europa er arten kendt fra Middelhavet og nordpå langs den atlantiske kyst via Frankrig og De Britiske Øer, Nordsøen og videre langs Norges kyst til Barentshavet. Arten er desuden registreret fra Island og Færøerne.
I danske farvande forekommer Amphorina pallida sjældent.
Dokumenterede fundObservationer viser fund primært fra Kattegat samt enkelte registreringer fra Øresund og Skagerrak. Arten er kendt fra ældre skandinavisk faglitteratur, men antallet af sikre, moderne registreringer er begrænset.
FeltobservationObservationerne er gjort overvejende i årets kolde og tempererede måneder, fra vinter til sensommer, ved vandtemperaturer fra få grader op til ca. 15–17 °C.
Graferne nedenfor viser statistiske oversigter over registrerede observationer af Amphorina linensis. Materialet belyser både sammenhænge mellem vandtemperatur og forekomst samt fordelingen af observationer på dykkerspots og farvande.
Anvendelse af graferneHver graf kan klikkes for visning i næsten fuld skærm, så detaljer, akseangivelser og relative forskelle kan aflæses mere præcist. Dette er særligt relevant ved brug på mobile enheder.
Navnet er afledt af græsk amphora, som betegner en krukke eller amfora, kombineret med den latinske endelse -ina.
I zoologisk nomenklatur anvendes sådanne betegnelser ofte billedligt og kan henvise til kropsdele eller strukturer, der fremstår opsvulmede eller krukkeformede.
Slægtsnavnet Amphorina henviser sandsynligvis til slægtens karakteristiske cerata, som hos flere arter er forholdsvis kraftige og kan minde om små amforaformede udvækster.
Inden for marin taksonomi anvendes Amphorina som slægtsnavn for en gruppe aeolide nøgensnegle i familien Eubranchidae, kendetegnet ved deres kompakte kropsform og relativt korte cerata.
Artsnavn
Artsnavnet pallida stammer fra latin pallidus, som betyder “bleg” eller “lys”.
Betegnelsen anvendes i biologisk nomenklatur ofte om arter med svag, afdæmpet eller lys farvetegning.
I tilfældet Amphorina pallida refererer navnet til artens generelt blege fremtoning, som kan variere fra næsten gennemsigtig til svagt farvet.
Slægts- og artsnavnet fungerer udelukkende som en taksonomisk identifikator og har ingen officiel dansk ækvivalent; det videnskabelige navn anvendes derfor konsekvent i både faglig og formidlingsmæssig sammenhæng.
Amphorina pallida (Alder & Hancock, 1842)
SynonymerEolis pallida (Alder & Hancock, 1842)